Pondus’ vej til B.dk

Den kan synes gnidret, men tegneserien Pondus har mange fans – også uden for Norge, hvor forfatteren er fra. Nu kan den læses på B.dk.

Den norske tegneseriestjerne har længe haft fast spalteplads i Berlingske. Nu kan man følge ham på B.dk
Den norske tegneseriestjerne har længe haft fast spalteplads i Berlingske. Nu kan man følge ham på B.dk

En Liverpool- og en Leeds-fans, deres familie, en masse bajere og exceptionelt grimme damer. Det er i grove træk opskriften på den norske tegneserie Pondus, som med tiden har vundet Berlingskes læseres hjerter.

Striben er tegnet og skrevet af norske Frode Øverli og handler om de to fodboldfans Pondus og Palle og deres liv. Den har i mange år været en del af Berlingskes printavis, og nu kan man også finde tegneserien på nettet.

Læserne kæmpede for Pondus

I september 2007 blev Berlingske Tidende fornyet. Både på avis og net. Det betød, at der ikke længere var plads til den norske tegneserie, som ellers haft fast plads i Magasin-sektionen.

Læserne rasede over den manglende underholdningsstribe, og 24. september 2007 måtte chefredaktør Lisbeth Knudsen og resten af Berlingske Tidende vifte med det hvide flag og lægge sig fladt ned efter læserstorm. Pondus kom tilbage i spalterne.

Senere hen er Pondus blevet både gjort mindre i størrelsen og forvist til siden med dagens kabel- og satellit-tv sidst i avisen sammen med tegneserien Hagbard. Men nu er Pondus gået digital og kan læses – i stort format – på www.b.dk/pondus.

Persongalleriet

Hvis ikke du kender seriens personer, kan du blive klædt godt på her:

Pondus er en etableret familiefar med konen Beate, teenagesønnen Kevin, babydatteren Frida og det ekstremt dumme gadekryds Bjarne. Pondus har tidligere arbejdet som buschauffør, men har nu overtaget sit stamværtshus. I sin fritid spiller han oldboys-fodbold, som bestemt ikke går stille for sig. Han er homofob og lytter til hård rock – især AC/DC.

Palle er bedste venner med Pondus. De har kendt hinanden, siden de var børn. Han har tidligere i serien været kendt for at score exceptionelt grimme kvinder. Kvinder, der praktisk tal er store som huse, mest af alt ligner mænd i dametøj eller har knyster og vorter over hele kroppen. Men nu er han gift med den langt mere acceptable Camilla, som han også har et barn med. Hun er dog til Pondus’ og Palles store fortrydelse Manchester United-fan.

Pondus_Palle

Palle i nærkontakt med bare én af seriens grumme damer

Else er Palles mor og gift med den kun halvt så store Günther. Else og Günther har ret specielle seksuelle præferencer, som blandt andet indbefatter latex, læder, masker og piske. Else går altid klædt i morgenkåbe, har underben som en rugbyspiller og kæmper konstant med vægten. Günther er tysk pilot og taler med mange og meget stemte Z’er og gør sig tit upopulær ved at nævne Elses vægt.

Pondus_Else

Elske udsættes for Günthers små spidsfindigheder

Tegneserien er oversat til blandt andet engelsk, tysk, finsk, fransk, islandsk, latin, svensk, esperanto og de samiske sprog.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.