Pokémon fylder 20 år: Snart kan du fange monstre i virkeligheden

I 1996 vrimlede 150 små monstre ved navn Pokémons frem i fjernsynet, på Game Boy og spillekort. Tyve år senere lancerer The Pokémon Company en app, der gør det muligt at fange de små krabater i den virkelige verden.

I 1996 udviklede den japanske virksomhed Nintendo Pokémon, og selvom de små monstre i morgen fylder 20 år, lever de i bedste velgående.
I 1996 udviklede den japanske virksomhed Nintendo Pokémon, og selvom de små monstre i morgen fylder 20 år, lever de i bedste velgående.

De fleste mindes muligvis Pokémon som en 90’er dille, hvor børn byttede spillekort med hinanden eller levede sig ind i eventyrverdenen på Game Boy, mens Ash Ketchum i tv-serien løb rundt for at fange de små monstre, med Pikachu som sin trofaste følgesvend.

Og selvom det kan komme som en overraskelse, hører disse ting ikke blot 90’erne til.

I morgen er det ikke mindre end tyve år siden, at offentligheden for første gang stiftede bekendtskab med Pokémon. Selvom sådan underholdning normalt har det med at blive forældet og overhalet af nye, smarte diller, lever Pokémon stadigvæk i bedste velgående.

Det forklarer Simon Eriksen, der med otte deltagelser i verdensmesterskabet i Pokémon, er det, man kan kalde Pokémon-ekspert.

»Pokémon er et af de få kortspil og tv-serier, der stadigvæk er interessant, fordi de hele tiden kommer med noget nyt. De startede med 150 Pokémons, i dag er der 700-800. Tv-serien løber vel efterhånden op i 900 afsnit, og der kommer konstant detaljer, der vælter rundt på ens opfattelse,« sigr Simon Eriksen.

Til sommer skal Simon Eriksen endnu en gang kæmpe for Danmark, når det går løs til VM. Han vurderer, at det kun vil gå én vej for Nintendos japanske fænomen - Pokémon - og det er frem.

»Deltagerplanerne ved mesterskaberne vokser markant, og det bliver sværere og sværere hvert år, fordi flere får øjnene op for Pokémon. Vi ser en tendens til, at folk, der har spillet Magic eller Yugioh, skrotter det til fordel for Pokémon,« forklarer Simon Eriksen.

Men Pokémon er ikke kun kortspil og tv-serie. I løbet af den kommende tid lancerer Pokémon en app – Pokémon GO, der skal gøre det muligt at rejse mellem den virkelig og den virtuelle verden. Folks aktuelle position, som appen kan se via smartphonen, skal hjælpe dem i jagten på at fange de små krabater ude i virkeligheden.

Klokken 16 i dag præsenterer The Pokémon Company en hemmelig nyhed, men ifølge Simon Eriksen går rygterne i Pokémon-verden på, at dét skulle være nogle nye spil til den opdaterede udgave af Game Boy, den såkaldte 3DS.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.