Palæerne i Norgesgade

I 1748 havde det oldenborgske kongehus 300-års fødselsdag. I den anledning ønskede Frederik V at sætte sig et mindesmærke for eftertiden. Det gjorde han ved at anlægge en helt ny bydel i sin hovedstad. Den blev kaldt Frederiksstaden, for det navn var ham så kært.

Til højre ses Bernstorffs Palæ og til venstre Dehns Palæ.
Til højre ses Bernstorffs Palæ og til venstre Dehns Palæ.
Den vigtigste gade i denne del af byen havde københavnerne altid kaldt Bredgade, men nu skulle den hedde Norgesgade. Det lød mere pompøst. Det nye navn havde imidlertid svært ved at vinde indpas i dagligsproget, og i 1877 blev Norgesgade igen officielt til Bredgade. Men da var Frederiksstaden for længst blevet Københavns fornemste bydel. Et område, der var så eksklusivt, at det havde sine egne bestemmelser i politivedtægten: »Offentlige Fruentimmer må ingensinde passere Amaliegaderne og Amalienborg Plads.«

Det arkitektoniske centrum i Frederiksstaden var fra begyndelsen de fire palæer, der tilsammen udgør Amalienborg, og hvor konger og dronninger, prinser og prinsesser har haft bolig, siden det første Christiansborg Slot gik op i luer i 1794, og med ét gjorde kongefamilien hjemløs.

Men også i de omkringliggende gader opførte mange af rigets mest indflydelsesrige adelsmænd monumentale palæer og borgerhuse på byggegrunde, som kongen kvit og frit stillede til rådighed. Det var gunstige vilkår, og hertil kom desuden 30 års skattefrihed, men betingelsen var, at bygherren til punkt og prikke fulgte de retningslinjer, hofbygmester Nikolai Eigtved satte for hele kvarteret. Han skulle godkende samtlige tegninger, før noget byggeri måtte sættes i værk, for kun på den måde sikrede man sig den ønskede ensartethed.

Eigtved udfærdigede selv planen til den storslåede Frederikskirke i Norgesgade. Kirken var tænkt som et point de vue til Amalienborg Slotsplads, men han nåede aldrig at se det færdige resultat. Norsk marmor var et kostbart materiale. Og en snes år efter arkitektens død standsede pengemangel byggeriet på det, der nu blev kaldt Marmorkirken. Håndværkerne blev sendt hjem, og de vendte først tilbage mere end 100 år senere for at gøre arbejdet færdigt.

Så uheldigt gik det ikke med de to ens tvillingpalæer, der endnu ligger som genboer til kirken i Bredgade på hver sit hjørne af Frederiksgade, og som tilsammen danner en portal ind mod slotspladsen. Til højre er det Bernstorffs Palæ og til venstre Dehns Palæ. J.H.E. Bernstorff havde været gesandt i Paris. Her havde han kronede dage, men da han mod sin vilje returnerede til Danmark, blev han medlem af kancelliet og på den måde kollega med genboen på den anden side af gaden, geheimeråd Frederik Ludvig von Dehn. Begge palæer har en lang og broget historie. Dehn selv havde gjort sig gældende som chefforhandler, da ægteskabskontrakten mellem Frederik V og prinsesse Juliane Marie blev forhandlet på plads. Men det var næppe derfor, han blev belønnet, for kongen var ikke nogen svoren tilhænger af faste parforhold.

Da den gamle J.H.E. Bernstorff døde, arvede nevøen A.P. Bernstorff huset. Han var en af de største statsmænd i landets historie, og i mange år blev riget herefter styret fra palæet på hjørnet af Norgesgade og Frederiksgade.

Siden hen gik der spekulation i foretagendet. Husene blev splittet i flere matrikler og delvist udstykket til ejerlejligheder. Dehns Palæ blev indrettet til fabrik for pianovirksomheden Hornung & Møller, og så var der heller ingen grund til at opretholde den strikse paragraf fra politivedtægten vedrørende retten til at færdes i gaderne omkring Amalienborg. For nu spadserer hvem som helst i Bredgade.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.