På jagt efter nazisternes tyvekoster

George Clooneys film »Monumenternes mænd«, der havde premiere på filmfestivalen i Berlin lørdag, beskriver et næsten ukendt kapitel fra Anden Verdenskrigs slutfaser.

John Goodman, Matt Damon, George Clooney, Bob Balaban og Bill Murray er “Monumenternes mænd”. Filmen har dansk premiere den 27. februar. Foto: SF Film
John Goodman, Matt Damon, George Clooney, Bob Balaban og Bill Murray er “Monumenternes mænd”. Filmen har dansk premiere den 27. februar. Foto: SF Film

Det er et usædvanligt og indtil nu upåagtet afsnit af historien om Anden Verdenskrig, der ligger til grund for George Clooneys nye film »Monumenternes mænd«, der lørdag havde premiere ved filmfestivalen i Berlin.

Filmen handler om en gruppe kunsteksperter, der i de sidste måneder af verdenskrigen fik overtalt den amerikanske præsident Roosevelt til at støtte oprettelsen af en særlig enhed, der skulle opspore og beskytte de uerstattelige kunstværker, som nazisterne over hele Europa stjal eller destruerede.

»Hollywood har altid elsket en god fortælling om Anden Verdenskrig, men denne her historie skilte sig ud, og det vakte vores nysgerrighed,« sagde George Clooney under en pressekonference i Berlin. Den aldrig hvilende Clooney har både skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i filmen, der får dansk premiere 27. februar.

Filmen bygger på en sandfærdig episode, der er blevet beskrevet i en bog af Robert M. Edsel.

Under den tyske okkupation af Europa plyndrede tyske generaler og deres håndlangere store kunstsamlinger for klassiske kunstværker. Nogle som Hermann Göring stak malerier og skulpturer til side til sig selv, mens andre ønskede at bidrage til Adolf Hitlers drøm om et enormt museum, det såkaldte Fuhrermuseum, i sin østrigske hjemby Linz.

Det anslås at hele fem millioner kunstværker blev stjålet af nazisterne, hvoraf mange endnu ikke er blevet fundet. Det beviste det nylige fund af en betragtelig samling af klassiske kunstværker, der havde stået skjult i årevis i en lejlighed.

Klassiske Hitler

Da Adolf Hitler selv foretrak den klassiske kunst, og betragtede sin samtids moderne kunst som degenereret, gik de nazistiske tyve først og fremmest efter navne som Michelangelo, Da Vinci og Rembrandt. Kunstværkerne blev blandt andet glemt i miner, mens de tyske tropper var på tilbagetog, og i en saltmine ved Altausee i Østrig fandt man blandt andet flere end 6.500 malerier.

Med præsident Roosevelts støtte oprettedes enheden Monuments, Fine Arts and Archives, hvis primære opgave var at tilbageerobre de stjålne kunstværker og føre dem tilbage til deres oprindelige ejere.

»Det har ofte været sådan under krige, at det var vinderne, der beholdt krigsbyttet, men her tog vinderne byttet og gav det tilbage til dets ejere,« sagde George Clooney ved filmens pressemøde i Berlin.

I en af filmens mere sørgelige scener bringer en af medlemmerne en stjålet kunstværk tilbage til dets plads i en ødelagt lejlighed. De jødiske beboere er væk – forsvundet i dødslejrene.

Da Tyskland endeligt kapitulerede, talte enheden tolv mænd, der havde hænderne fulde med deres opgave forskellige steder i Europa. Gruppen talte blandt andre George Stout, der var ekspert i restaurering af kunstværker og tog initiativet til gruppen. Andre var den fremtidige leder af Metropolitian Museum i New York, James J. Rorimer og en af USAs kendteste billedhuggere, Walker Hancock.

Gruppen fik ekstra travlt, da Hitler i marts 1945 udsendte en ordre om at destruere al tysk infrastruktur, der fik den kælenavnet »Nero-ordren«, hvilket ofte blev opfattet som en ordre der også omfattede de stjålne skatte.

To af kunsthistoriens mest berømte værker var blandt nazisternes tyvegods. Den ene var den eneste Michelangelo-statue, som befandt sig uden Italien, nemlig på et alter i Bruges i belgien, hvorfra nazisterne stjal den under deres tilbagetog. En anden var en flamsk altertavle i tolv dele, der havde hjemme i Ghents katedral. begge blev fundet af »Monumenternes Mænd«.

Munter tone

Selv om George Clooneys film bygger på virkelige begivenheder, har han lagt vægt på at holde filmen i en munter, nærmest eventyrlig tone – og søgt at bevare et positivt budskab om kulturens værdi. Dermed adskiller filmen sig blandt andet fra hans forrige film, den politiske thriller »The Ides of March«.

»Vi har lavet kyniske film. Men da vi ikke selv er kyniske, fik vi lyst til at lave en ikke-kynisk film. Og holde den i tone, som man kender i det film som »Navarones Kanoner«, som var en film, jeg virkelig elskede som dreng,« sagde George Clooney.

På spørgsmålet om, hvorvidt han forventede, at filmen vil få en særlig opmærksomhed i Tyskland på grund af sin historie, svarede han med en diplomatisk elskværdighed.

»Hvem ved? Vi får se,« sagde George Clooney og smilede det berømte smil, der under pressekonferencen fik adskillige kvindelige journalister til at påtale hans udseende i rosende vendinger og med rosenfarvede kinder.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.