P2-priser priser til mesteren, lærlingen og ildsjælen

Det 18-årige talent Niklas Walentin var kommet i godt selskab med én af Danmarks helt store stjerner, violinisten og dirigenten Nikolaj Znaider, da P2 til aften uddelte i alt seks klassiske musikpriser.

Nikolaj Znaider modtog til aften P2 Kunstnerprisen 2013.
Nikolaj Znaider modtog til aften P2 Kunstnerprisen 2013.

Der var priser til såvel den garvede internationale stjerne som det helt unge talent - begge violinister - samt en helt ny pris til "Årets ildsjæl", da P2 Prisen 2013 her til aften blev uddelt i DR Koncerthuset.

Allerede for flere måneder siden meldte DR ud, at den prestigefyldte P2 Kunsterprisen i år skulle gå til violinisten og dirigenten Nikolaj Znaider.

- I kraft af et dybt personligt engagement, virtuositet og en sjælden klanglig rigdom er Nikolaj Znaider garant for, at den store romantiske violintradition lever smukt og stærkt i dag, sagde sagde P2-redaktør Esben Tange, projektleder på P2 Prisen.

Nikolaj Znaider har gennem karrieren vundet et utal af priser. Allerede som otte-årig deltog han i Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence og vandt som 12-årig guldmedalje - samme år som han første gang spillede med DR Underholdningsorkestret. Som bare 16-årig vandt han Den Internationale Carl Nielsen Violinkonkurrence, og i 1997 fik han det internationale gennembrud med sejren i Dronning Elizabeth-konkurrencen i Bruxelles. Siden har han skabt sig en international karriere både som solist og de senere år også som dirigent, hvor han spiller med verdens fineste orkestre.

Ungt talent

Aftenens anden prismodtager er sin unge alder til trods heller ikke uvant med priser. Den 18-årige violinist Niklas Walentin har tidligere fået guld- og talentprisen i Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence og blev sidste år blev nummer to i Den Internationale Carl Nielsen Violinkonkurrence.

Til aften fik han han P2 Talentprisen 2013 for "med ungdommelig gejst og selvfølgelighed at fortolke både den populære og den mindre kendte musik for soloviolin, så den fremstår som et levende, autentisk og moderne musikalsk udtryk."

Niklas Walentin har spillet violin, siden han var seks år, og studerer i dag violin på første år på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Ildsjæl fra Aarhus

Aftenen bød også på en helt ny pris, nemlig "Årets Ildsjæl 2013", hvor P2’s har lyttere kunnet sende forslag ind med ildsjæle, som brænder for at formidle den klassiske musik. Flere end 100 forslag var kommet ind, og vinderen blev pianisten og klaverpædagogen Anne Øland fra Aarhus.

- Anne Ølands passionerede undervisning er med til at sikre den musikalske fødekæde og styrke musikken som kunstart på alle niveauer, sagde P2-redaktør Bent Grønholdt i sin motivering.

Lyttere og netbrugere har også haft indflydelse på priserne til årets CDe-udgivelser. Her gik prisen for Årets Danske CD-udgivelse 2013 til Rued Langgaards Strygekvartetter, vol. 1 med Nightingale String Quartet. Prisen for Årets Internationale CD-udgivelse fik Bachs "Das Wohltemperierte Clavier" med András Schiff. Og endelig gik P2 Lyt til Nyt-prisen 2013 til "Momentum – cellokoncerter af Per Nørgård" med Arne Nordheim og Kaija Saariaho og Jakob Kullberg og New Music Orchestra.

Musikalsk bød aftenen bl.a. på Beethovens Violinkoncert med Nikolaj Znaider og DR Symfoniorkestret under ledelse af dirigent Hugh Wolf, Nightingale String Quartet, cellisten Jakob Kullberg, mezzosopranen Andrea Pellegrini med pianisten Tanja Zapolski og DR Vokalensemblet samt den maltesiske tenor Joseph Calleja.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.