Interview

Organisation for kvinder i film: »Ligestilling på film er sexet«

Filmproducer Helene Granqvist og filmkritiker Nanna Frank Rasmussen er formænd for henholdsvis den svenske og danske afdeling af WIFT – den globale organisation for kvinder i filmbranchen. De vil have flere kvinder foran og bag ved kameraerne, om de så skal vriste filmstøtten ud af hænderne på mændene.

Vil flere og bedre kvinderoller give bedre film? Aroha Rawson, Eds Eramiha, Ngahui Piripi og Sienna MacKincay i Lee Tamahoris film »Mahana« om en klanfejde i 1970ernes New Zealand. Foto: PR
Vil flere og bedre kvinderoller give bedre film? Aroha Rawson, Eds Eramiha, Ngahui Piripi og Sienna MacKincay i Lee Tamahoris film »Mahana« om en klanfejde i 1970ernes New Zealand. Foto: PR

BERLIN: Sverige har i to år praktiseret statslig kønskvotering i sin filmpolitik, og det skyldes ikke mindst filmproduceren Helene Granqvist, der som formand for den svenske afdeling af WIFT (Women in Film and Television) har agiteret i årevis for kønsmæssig ligestilling i den svenske filmbranche.

»Dét, vi vil have, er flere synlige kvinder,« siger Helene Granqvist, der under den igangværende filmfestival i Berlin har holdt møder med WIFT-fæller fra hele verden. Blandt dem den danske WIFT-formand, Nanna Frank Rasmussen, der er filmanmelder på Jyllands-Posten.

Sammen indvilligede de i at forklare Berlingskes filmredaktør, (overtegnede Kristian Lindberg, red.), hvorfor ligestilling i filmbranchen vil føre til flere og ikke færre muligheder.

Hvad er det seneste resultat af det filmkunstneriske ligestillingsarbejde i Sverige?

Helene Granqvist (HG): »I 2013 opnåede vi at få indføjet i den svenske filmaftale, at det skal tilstræbes, at filmstøtten fordeles 50/50 mellem mandlige og kvindelige instruktører. Før hed det, at »filmstøtten bør være fordelt med 60 procent til mænd og 40 procent til kvinder«. Og selv om der ikke findes sanktioner, hvis 50/50 fordelingen ikke opnås, så var det faktisk det, der skete allerede sidste år. Filmstøtten blev ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.«

Kan man konstatere en kunstnerisk gevinst ved ligestillingen?

HG: »Ja, det kan man. Vi har fået flere svenske film med på de store festivaler, og flere priser er blevet givet til svenske kvinder, såsom Lisa Aschans »She Monkeys« i Tribeca, Gabriela Pichlers »Eat sleep die« i Venedig og Sanna Lenkens »My skinny sister«, der fik en pris sidste år i Berlin. Og hvis du spørger, om vi havde fået lige så mange priser, hvis filmene havde været lavet af mænd, så må vi svare, at det kan vi selvsagt ikke vide. Men jeg ser det som et resultat.«

Der er ikke så mange kvindelige instruktører ved Berlinalen i år. To ud af hovedkonkurrencens 22 film. Og jeg har set et tal på syv ud af festivalens totale antal film på over 100 film?

Nanna Frank Rasmussen (NFR): »Jeg synes, det er deprimerende. Prøv at forestille dig en festival, hvor der ud af 100 film kun var syv, lavet af mænd. Så ville de fleste kunne se, at der er noget galt i systemet, når det er så skæv en fordeling.«

HG: »Jeg har lige haft filmen »Granny’s dancing on the table« med i Göteborg Film Festival, hvor den som den eneste ud af otte film var nomineret til en Dragon Awards. Programlæggerne havde knoklet for at finde flere kvinder, men lægger skylden på de nordiske filminstitutter for ikke at støtte flere kvindelige instruktører.«

NFR: »I Cannes var der et år to film med kvindelige instruktører ud af 22 konkurrencefilm, og det brystede festivalen sig af, som om det var »kvindernes år«, samtidig med, at de ret provokerende understregede, at de kun kigger på kvalitet – ikke køn.

Men måske er der simpelthen ikke lige så mange dygtige kvinder som mænd, når det handler om at lave film?

NFR: »Vi mener, at det er et spørgsmål om, hvem der definerer, hvad der er kvalitet, og at ubalancen skyldes vanetænkning. Vi ved, at tankesæt har det med at reproducere sig selv i systemer – mænd støtter andre mænd. Man støtter det, man kender til.«

HG: »Det svenske filminstitut har været gode til at hente kønsforskere ind og undervise vores filmkonsulenter i at forstå de ubevidste forhåndsforventninger, som for eksempel at mænd er kapable, og kvinder ikke er det. Det er tankesæt, som vi allesammen er ubevidste bærere af. Så vi vil anbefale alle at reflektere og være nysgerrige efter at gå nye veje ind i ukendt land, for det er dér, guldet er. At tænke på ligestilling i kunstneriske sammenhænge er i virkeligheden en sexet tanke.«

Men hvordan kan man være sikker på, at det ikke handler om, at kvinderne bare ikke er lige så gode som mændene?

HG: »Men det passer jo ikke. Dit spørgsmål får mig til at tænke på, hvor inspireret jeg blev som filmproducer, dengang jeg hørte Peter Aalbæk Jensen (filmproducent på Zentropa, red.) fortælle om dogme­reglerne, som jo i virkeligheden handler om penge – ikke indhold. Ud af pengene til ti danske film kom der i snit kun to gode film, så tanken var, at de med dogme ville bruge de samme penge til 20 film og dermed få fire gode film. Men fordi dogmereglerne var så inspirerende, fik de faktisk otte fantastiske film ud af de penge, der før førte til to gode film. Det fik jeg energi af at tænke på. Og i dag får jeg nøjagtig den samme energi af at tænke på repræsentation og en lige fordeling af mænd og kvinder. For hvis du altid gør det samme, så sker der ikke noget nyt. Vi er en branche, hvor der skal ske noget nyt hele tiden, og lige nu er det repræsentation, som kan give os den sexethed, som dogme gav os dengang. «

Men hvad så med de kvinder, der allerede laver gode film uden hjælp fra kvoter? Er det ikke underligt for en ambitiøs kvindelig kunstner at blive skubbet frem på baggrund af sit køn?

NFR: »Faktisk er der jo i dag tale om, at mændene har en kvoteordning, der giver dem fordele. Den er bare usynlig. Der er nogle strukturer, der gør, at det faktisk er nemmere for mænd at komme gennem støttesystemet med deres projekter. Derfor kan man lige så godt spørge mændene, om de er tilpas med, at de er kommet frem på baggrund af en positiv særbehandling. Det kan jeg faktisk ikke forstå, at de vil finde sig i.«

Risikerer man ikke at havne i en ny slags sexisme eller racisme, hvis man hævder, at en mand ikke kan videregive en kvindes erfaringer, eller en hvid mand ikke kan videregive en sort mands erfaringer?

HG: »Det vi står for, handler ikke om at være militante eller være provokatører. Det handler om at inddrage ukendte erfaringer. Men det er klart, at der forekommer en dæmonisering fra begge sider. De fleste konflikter handler i sidste ende om fordeling af ressourcer. Hele filmbranchen skal spise af den samme alt for lille kage. Så når den gruppe, der er vant til at få hele kagen, mændene, skal vænne sig til at få et endnu mindre stykke kage, så forekommer der reaktioner som dem, dit spørgsmål indikerer. Og derfor er det et andet af vores mål at arbejde for en større kage.

Men udelukker det faktum, at man er en mand, at man kan levere det anderledes blik på virkeligheden som I efterlyser?

HG: »Absolut ikke. Vi har for eksempel en mandlig filmkonsulent i Sverige, som er sort, og som udfordrer filminstruktørerne til at tænke anderledes ved at spørge dem, om de kunne tænke sig at udskifte en hvid mandlig karakter med en sort kvinde.«

NFR: »Det fantastiske ved film er, at de kan tage os med på rejser i alle verdensdele, til det ydre rum eller tilbage i tiden. Derfor kan man undre sig lidt over, at man ikke får mere lov til at rejse i det kvindelige erfaringsrum, end tilfældet er. Det handler netop ikke om, at vi vil begrænse udbuddet af historier. Det handler om, at vi vil udvide feltet af historier, der udfordrer vores måder at tænke på.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.