Oraklerne

Valget er overstået, nu gælder det profetierne om regeringens sammensætning og grundlag. Men hvor dygtige er journalister, politiske kommentatorer og bloggere egentlig til at komme med præcise forudsigelser? Vi kigger på et par af SKÆVERTERNE.

Fremtiden bor i en campingvogn, der hænger i fjedrene. Den tilhører spåkonen Miranda og står på Hjallerup Marked i Nordjylland. Hvor andre sælger ponyer og grydeklare kaniner, sælger hun små glimt af det, der kommer. Miranda kan både læse i tarotkort og kaffegrums, og for en beskeden betaling svarer hun på, om der venter død, ulykke eller kærlighed.

Vi medier har vores egne sandsigersker. Vi kalder dem politiske kommentatorer. Der kan være tåget i vores krytalkugle, men der venter ofte spændende nyt.

Som da Naser Khader brød med de Radikale i foråret og stiftede Ny Alliance, der i meningsmålinger stod til at få op til 20 mandater.

»Khader er vores Kennedy,« jublede Nyhedsavisens chefredaktør David Trads den 8. maj 2007.

Trads var dengang ikke i tvivl:

»Khader er et ikon – en politisk sværvægter, som spiller på den store bane.«

Chefredaktøren bekendte åbent, at han »var dybt imponeret«.

»Den indflydelse, som Khaders kommende parti vil få, kan næppe overvurderes.«

Det kunne den så alligevel. Da først Ny Alliance havde fremlagt et politisk program og nåede frem til valgkampen, gik partiet ifølge meningmålingerne ind i valgkampen med cirka 10 mandater. Kennedy var begyndt at krakelere, og da valgkampen sluttede, havde Naser Khader halveret sit parti. Som Nyhedsavisens egen liberale politiske blogger, Jarl Cordua, konstaterer, »så havde Naser Khader endt med at skylde, hvis valgkampen var fortsat en uge mere«.

Der skete faktisk »et jordskred«, som varslet af Nyhedsavisen, men desværre for Khader endte det med ham som fremmedlegionær begravet til hagen i Saharas sand under de sidste partilederrunder.

Ny Alliance har forklaret partilederens manglende overblik med presset fra Se & Hør, der indledte en skalpejagt med beskyldninger om sort arbejde i Khaders hjem.

Bag beskyldningerne stod Se & Hørs chef, Henrik Qvortrup, der foruden at give den som en slags sladderens Lord Voldemort, har fungeret som politisk kommentator i årevis, bl.a. i denne avis.

Det fik Ralf Pittelkow, politisk kommentator på Jyllands-Posten, til at sende en kollegial hilsen i sin kommentar.

»Qvortrup er den ukronede konge af bullshit i de danske medier. Det amerikanske ord bullshit betyder her følgende: Man ved ikke, om det, man siger, er rigtigt eller forkert, men det er man også ret ligeglad med – bare man er på. Bullshit’ens ophavsmand tillægges en særlig autoritet, når medierne bruger ham som ’ekspert’«.

Derpå opregnede han en kaskade af bullshit-analyser fra Qvortrup. Ikke bare var Qvortrup uduelig – han var også et tegn på tidens almindelige uduelighed, hvor folk uden indsigt var parat til at mene hvad som helst.

Henrik Qvortrup svarede straks:

»Når vi taler om fejlvurderinger, så mindes jeg, at Ralf Pittelkow var én af de kommentatorer, som var allermest sikker i sine forudsigelser om, at statsministeren ville udskrive valg i august/september. Den forudsigelse holdt som bekendt ikke stik,« sagde Qvortrup til jp.dk – og tilføjede syrligt:

»Det, kunne jeg så senere forstå, var fordi, at statsministeren tog fejl og ikke Ralf Pittelkow, og det er jo en ærlig sag.«

De politiske kommentatorer fornøjede sig i månederne op til udskrivelsen af valget ’07 med at skildre Bendt Bendtsens problemer. Under overskriften »en konservativ drive-by shooting« skrev den socialdemokratiske kommentator og blogger Kristian Madsen om Det Konservative Folkepartis chancer ved et eventuelt efterårsvalg.

»Hvis Fogh udskriver efterårsvalg bliver Bendtsen konge uden land med direkte kurs mod Europa-Parlamentets elefantkirkegård.«

Med enkelte undtagelser var Kristian Madsen langt fra imponeret af den konservative folketingsgruppe, der »er et mystisk sammensurium af grever, jægersoldater, tidligere partiformænd og skandaliserede ministre. Blege eller lovligt kulørte skikkelser og afdankede has-beens med en politisk karriere running on empty.«

Der var kun én chance for Bendt Bendtsen.

»Hvis Bendtsen har nogen som helst indflydelse tilbage på regeringens politiske kurs, bør han sætte al kraft ind på at forhindre et efterårsvalg, ligesom Marianne Jelved gjorde i 1997. Ellers vil blodet flyde i den konservative lejr...«

Det Konservative Folkeparti beholdt sine 18 mandater ved valget. Vælgerne delte ikke kommentatorens blodrus.

Der har dårligt været en kommentator, der ikke har hældt til, at midten stod til et comeback i dansk politik. Hvis kommentatorerne sigtede til Ny Alliance, Radikale og Kristendemokraterne, opnåede disse partier færre stemmer end de Radikale alene ved seneste valg.

Flere kommentatorer hældte til, at udlændingetemaet var ved at være tømt – eller måske endda en belastning for regeringen og Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard gik frem med et enkelt mandat ved dette valg, som ved alle Folketingsvalg siden partiets start.

Poul Madsen, chefredaktør for Ekstra Bladet, ramte plet i DRs Debatten:

»Vi har undervurderet Dansk Folkeparti. De vil gøre noget godt for dyr og pensionister, de vil helst ikke have for mange indvandrere. Og det virker.«

Enhedslisten blev af de fleste dømt ude – valget kom på det værst tænkelige tidspunkt efter massiv dækning af den rettroende muslimske folketingskandidat Asmaa Abdol Hamid, som ikke giver hånd til mænd og har udtalt sig tvetydigt om sit forhold til Grundloven. Men Enhedslistens opstilling af Asmaa blev knap et tema, da valget først var udskrevet – ligesom i øvrigt ingen talte om sosu-assistenterne. Kommentatorerne havde annonceret, at sosu’erne skulle blive, hvad kassedamerne var for valget i 1998 og slagteriarbejderne i 2005.

Berlingske Tidende har naturligvis også meldt sig på de forkerte forudsigelsers Hjallerup Marked. Det gjorde vi endda tidligt.

Da veteranen Villy Søvndal afløste Holger K. Nielsen i 2005, forudså vi alvorlige problemer med generationsskiftet. Søvndal var »en midaldrende mand«, der efterlod SF »med to hovedproblemer: Foryngelse og fornyelse.«

Ved dette valg forvandlede Villy Søvndal SFs 11 mandater til ’Socialistisk Folkepartys’ 23.

Måske er det meget godt, at journalister, kommentatorer og bloggere for det første ikke er på valg og for det andet ikke skal regere landet.

Ellers ville campingvognen Danmark virkelig hænge i fjedrene

Og vi kunne bare håbe på et tillægsmandat.