Omstridt udstilling skifter navn

Det Kgl. Bibliotek og den tyrkiske ambassade forsøger at lægge låg på striden om udstilling om det armenske folkemord.

Det kongelige bibliotek, Den Sorte Diamant.
Det kongelige bibliotek, Den Sorte Diamant.

Efter voldsom kritik af en alternativ tyrkisk udstilling om det armenske folkemord på Det Kgl. Bibliotek skifter den kommende udstilling nu navn.

Oprindelig havde den tyrkiske ambassade og Det Kgl. Bibliotek ellers aftalt, at ambassaden kunne arrangere en udstilling på biblioteket under navnet »Det såkaldte armenske folkemord«, men det navn er nu blevet forkastet efter et møde mellem den tyrkiske ambassadør og direktør Erland Kolding Nielsen fra Det Kgl. Bibliotek.

»Den tyrkiske ambassadør orienterede om, at det tyrkiske udenrigsministerium har indledt forberedelsen af en udstilling med den foreløbige titel »The Turkish/Armenian relations in the Ottoman Era«. (De tyrkisk-armenske relationer i den osmanniske æra, red.) Udstillingen planlægges som en plancheudstilling på engelsk,« fremgår det af referatet fra mødet, der fandt sted 15. januar.

Det var oprindeligt Erland Kolding Nielsen, der tilbød den tyrkiske ambassade at lave en udstilling med Tyrkiets egen version af begivenhederne omkring 1915. Direktøren peger i dag på, at titlen »Det såkaldte armenske folkemord« blot var en arbejdstitel.

»Det har aldrig været udtryk for min holdning eller accept af en sådan titel,« pointerer han i en mail til Berlingske.

Tilbuddet kom, efter at den tyrkiske ambassade fandt ud af, at den armenske ambassade viste udstillingen »Det armenske folkemord og den skandinaviske reaktion« i Det Kgl. Biblioteks lokaler på Københavns Universitet Amager. Tyrkiet fastholder nemlig, at de massakrer, der foregik, ikke kan kategoriseres som folkemord, mens Armenien internationalt kæmper for at få anerkendt begivenhederne som folkemord.

Har vakt opsigt i Armenien og Tyrkiet

Beslutningen om at tilbyde den tyrkiske ambassade en mod-udstilling efter den armenske udstilling har givet anledning til voldsom kritik af Erland Kolding Nielsen og Det Kgl. Bibliotek, efter at Berlingske afdækkede sagen i december. Striden, hvor biblioteket beskyldes for at ligge under for tyrkisk pres, har vakt opsigt i blandt andet Armenien og Tyrkiet, og Det Kgl. Bibliotek har fået utallige protestbreve fra hele verden i både december og januar, fremgår det af en aktindsigt i den omfattende korrespondance i sagen.

Udover navneskiftet bliver det også nu slået fast, at den kommende tyrkiske udstilling skal godkendes af bibliotekets ledelse. Kulturministeriet, som Det Kgl. Bibliotek hører direkte under, har også betinget sig, at den kommende tyrkiske udstilling skal godkendes af bibliotekets ledelse.

Af en mail fra 13. december 2012 fremgår det, at Kulturministeriet fik godkendelsen tilføjet i forbindelse med en række spørgsmål om sagen til kulturministeren:

»Departementet vil gerne have en præcisering af, at den tyrkiske ambassade ikke har frie hænder til at komme med hvad som helst i en paralleludstilling, men at vi skal ind over og fagligt acceptere udstillingen,« skriver chefkonsulent på Det Kgl. Bibliotek Søren Clausen i en mail til direktør Erland Kolding Nielsen, der accepterer præciseringen.

Erland Kolding Nielsen pointerer dog i en mail til Berlingske, at det hele tiden har været planen, at den tyrkiske udstilling skulle godkendes, og at den armenske ambassades udstilling også blev godkendt af bibliotekets ledelse.

Lange udsigter til udstilling

Den armenske udstilling på Det Kgl. Bibliotek, der var årsag til alt balladen, blev pillet ned 15. december. Oprindelig var det – ifølge den tyrkiske ambassade – planen, at den tyrkiske udstilling skulle have været færdig og opstillet i december, men det fremgår nu, at det kan vare lang tid, før offentligheden får lejlighed til at se den tyrkiske udstilling:

»KB (Det Kgl. Bibliotek, red.) oplyste, at en eventuel udstilling tidligst kan blive realiseret i efteråret 2013 eller foråret 2014 p.g.a. Det Kgl. Biblioteks langtidsplanlægning,« fremgår det af referatet fra mødet mellem Erland Kolding Nielsen og den tyrkiske ambassadør.

Den nye udvikling i sagen ændrer ikke på, at Det Kgl. Bibliotek har kvajet sig alvorligt i sagen, mener Matthias Bjørnlund, der er historiker og ekstern lektor på DIS, Danish Institute for Study Abroad, og indgående har beskæftiget sig med det armenske folkedrab.

»Det kan godt være, at det ikke længere står i titlen, at det var et såkaldt folkemord, men det kommer til at ligge implicit i den tyrkiske udstilling,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.