Nyt vikingefund kan få »kolossal betydning« for danmarkshistorien

Det vil give en langt bedre forståelse for hele danmarkshistorien, hvis de nyligt fundne træstykker fra Harald Blåtands kongsgård kan dateres præcist, vurderer professor.

Arkæologer skal i gang med at tælle årringe i de træstykker fra Harald Blåtands kongsgård, der for nylig er blevet fundet i Smededammen i Jelling. På den måde kan man finde ud af, præcis hvornår kongsgården, en såkaldt palisade, blev opført, og det er vigtig viden.

- Træstykkerne kan få kolossal betydning for hele danmarkshistorien, hvis de kan dateres præcist. Palisaden har omrammet hele kongeanlægget i Jelling, og for at forstå det anlæg er det meget vigtigt at forstå palisadens datering, siger Else Roesdahl, der er professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet.

Jellingeanlægget er et kongeligt monument, der blev opført i vikingetiden omkring midten af 900-tallet og som omfatter blandt andet Jellingestenene, Gorm den Gamles formodede gravhøj og en mindehøj. Det er et centralt monument i danmarkshistorien, blandt andet fordi det er tæt knyttet til kristendommens indførelse i Danmark, og selvom det er kendt, at anlægget blev opført i midten af 900-tallet, vil det give en langt bedre forståelse for danmarkshistorien, hvis man finder ud af det præcise årstal.

Palisaden var en form for fæstning, der bestod af tre meter høje træstolper og som angiveligt målte 350 gange 350 meter. Den omgav hele monumentet, og den er derfor væsentlig for at forstå, hvordan hele anlægget er blevet bygget og planlagt, lyder det fra Else Roesdahl.

- Palisaden er en meget vigtig brik i hele Jellings historie og dermed i hele danmarkshistorien, fordi det er det ældste kongelige anlæg, vi kender, og fordi det er bygget af den kongeslægt, der stadig sidder på tronen i Danmark, siger professoren.

Det er tre egetræsstolper og et stykke planke, der er blevet fundet, og efter en tur til Florida i USA, hvor træet er blevet analyseret, er det netop blevet fastslået, at det stammer fra vikingetiden og dermed fra Harald Blåtands kongsgård. Allerede for syv år siden fandt arkæologerne aftryk af planker og stolper fra palisaden, men nu hvor de rent faktisk har fundet fysiske efterladenskaber af træet, giver det en helt ny dimension i forhold til at finde ud af, hvordan den var konstrueret, lyder det fra arkæologen bag udgravningen.

- Harald Blåtand er jo den første danske konge, der virkelig har bygget massivt rundt omkring i landet, og alle byggerierne dateres til mellem 971 og 981. Nu kan vi få sat kongsgården meget præcist ind i den sammenhæng, siger Rasmus Birch Iversen, ledende arkæolog ved Vejle Museerne.

Ligesom Else Roesdahl vurderer arkæologen også fundet af træstykkerne som værende helt sensationelt.

- Det kommer til at give os et afgørende indblik i danmarkshistorien og hele historien omkring Harald Blåtands kongedømme. Det er helt fantastisk og enestående og lidt som at få en ekstra julegave, siger han.

Vejle Kommune havde planer om at fjerne Smededammen, hvor træstykkerne er blevet fundet. Men det historiske fund kan muligvis få kommunen på andre tanker, håber Rasmus Birch Iversen, der sammen med Kulturstyrelsen arbejder på at få fredet hele monumentområdet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.