29. august 2008, 22:30

Øjet ser op, op, op inden glastaget 45 meter over foyerens gulv markerer slutningen på Koncerthuset i DR Byen og begyndelsen på himlen. Her 139 dage før husets officielle åbning skærmer et overvældende virvar af stillads inden døre endnu for den kommende udsigt, men nede bag en dør for enden af et bredt trappeparti synger silkebløde og tindrende klare stemmer alligevel I skovens dybe stille ro med DR-personale som testpublikum. Håndværkere med hjelme på hovederne og stålplader under armene går forbi uden for det enlige vinduesparti højt oppe på salens bagvæg, mens den flerstemmige sang sætter dramatisk underlægning til arbejdernes kamp mod tiden.

Vent ikke på storebror
Selvom den store koncertsal i Danmarks Radios både for dyre og forsinkede Koncerthus endnu er en kaotisk byggeplads, åbner Koncerthuset i dag dørene for den første offentlige musikalske oplevelse i den største af de tre øvrige sale, Studie 2.

»Jeg er et utålmodigt menneske, og her er så færdigt, at jeg ikke kan vente med at vise det frem. Bare fordi den store sal er forsinket, vil det være synd at lade de andre sale stå tomme for at vente, til storebror bliver færdig,« siger Leif Lønsmann, musikchef i DR.

Mange danskere sætter givetvis lighedstegn mellem det kommende koncerthus og dets største sal med plads til 1.800 tilhørere, en akustik opbygget af en af verdens førende eksperter og en arkitektur, der mildest talt er unik. Men der er alt mulig grund til at åbne øjnene – og ørene – for de øvrige tre sale, understreger musikchefen, mens han iført hvid sikkerhedshjelm og moderigtige sikkerhedssko viser rundt.

»Som københavnsk spillested er hvert af de tre studier en sensation i sig selv,« siger Leif Lønsmann ubeskedent.

De tre såkaldte studier ligger en suite med lydtætte vægge og diskrete glaspartier imellem sig, så man kan sidde til en koncert med DR Vokalensemblet, dreje hovedet og se publikum nikke i takt til en jazzkoncert i salen ved siden af. Men lige så nært salene rent fysisk befinder sig på hinanden under den monstrøse meteor, der udgør den store koncertsal, lige så fjernt fra hinanden ligger de på det arkitektoniske atlas.

Den røde farve dominerer Studie 4, hvor I skovens dybe stille ro er afløst af C.E.F. Weyses Natten er så stille, mens der i et næsten tomt Studie 2 er alt andet end stille. En violinist sidder tilbage på podiet i ensom majestæt og øver sig i gummisko og forvaskede jeans. Her vil DR RadioUnderholdningsOrkestret i aften fylde scenen ud i en sal inspireret af fortidige Hollywood-filmstudier med højt til loftet, hvorfra der hænger et hav af pærer i lange, frie ledninger. Væggene er fyldt ud af både for- og nutidige musiske personligheders kontrafej trykt på store plader af birketræ.

I Studie 3 laver Danmarks Radios junior-kor stemmeøvelser, så hårene rejser sig på armene i de intime omgivelser med vægge af sorte kvadrater. Den hvide kontrast inspireret af Steinway-flygelets tangenter afslører sig, når kvadraterne i akustisk øjemed bliver vendt afhængigt af musikkens karakter.

I løbet af efteråret afholder DR rundt regnet én koncert i huset om ugen, og først til januar bliver der for alvor åbnet op for Koncerthusets fulde register. Den store koncertsal er langt fra færdig, og ifølge Leif Lønsmann skal der uden tvivl arbejdes helt frem til åbningen. DR har ikke en nødplan, hvis salen og det enorme foyer-område ikke bliver klar til tiden, men katalogerne er trykt og forventningen intakt. Leif Lønsmann ser frem, frem, frem.

Læs Søren Schausers anmeldelse af åbningskoncerten på www.berlingske.dk søndag.