2. november 2006, 03:30

I to generationer har filosofi-interesserede danskere tyet til Johannes Sløks, Erik Lunds og Mogens Pihls »De europæiske ideers historie« fra 1967, når de skulle orientere sig i kontinentets tanker og ismer. Den bog får nu en opdateret afløser på 2.500 sider, når forlaget Lindhardt og Ringhof den 11. november udsender »Tankens magt«. Et oversigtværk, som i tre bind beskriver Vestens historie fra Antikken til det 21. århundrede.

Forlagsredaktør Morten Hesseldahl har sammen med de tre andre redaktører, lektor Ole Knudsen, professor Hans Siggaard Jensen og professor Frederik Stjernfelt arbejdet med værket i ti år, og værket har også været i spil til udgivelse på flere forskellige forlag, heriblandt Gyldendal & Høst og Søns Forlag. Tilsammen har de tre redaktører redigeret bidrag til værket fra over halvtreds forskellige skribenter med speciale inden for forskellige felter.

»Vi har skruet ambitionerne lidt i vejret i forhold til Sløks idéhistorie, der fortrinsvis henvendte sig til gymnasiet. Dette værk har en bredere målgruppe og er tænkt som et supplement til Den Store Danske Encyclopædi for mennesker, der ønsker en sammenhængende redegørelse, snarere end enkeltopslag på nøgleværker og navne,« siger Morten Hesseldahl.

Da Vestens værdier i vore dage bliver testet i en konfrontation med blandt andre muslimske fundamentalister, så ligner det en tanke, at værket kommer netop nu og så med en titel, der betoner tankens magt - og ikke for eksempel Guds magt. Men det skyldes mest et tilfælde, siger Morten Hesseldahl.

»Værket har været undervejs i ti år og skal ikke ses som et konfrontatorisk indlæg i den nuværende debat. Det indeholder også de berøringsflader, der historisk har været mellem Europa og den islamiske verden. Men selvom Europas tanker også er de religiøse, er det overvejende videnskaberne, der giver Vesten den sammenhængende idé,« siger Morten Hesseldahl.

Et uforudset problem
Bogen er opbygget i et system på syv videnskabelige områder, herunder teknologi, naturvidenskab, politik og ret, æstetik og kunst, sprog og samfund, filosofi og religion/teologi. Disse syv søjler er hver opdelt i ni tidsperioder, således at hele historien kan læses kronologisk.

Denne opdeling skabte et uforudset problem, da værket skulle sættes sammen, fortæller medredaktør Frederiks Stjernfelt.

»Vi fandt ud af, hvor meget den tilgængelige viden er afhængig af universiteternes opdeling i afgrænsede institutter og institutioner. En del af de områder, vi ville have med i bogen faldt simpelthen ned i de huller, der er mellem universiteternes fagområder,« siger Frederik Stjernfelt.

Da hovedparten af materialet var i hus fra skribenterne, blev det for eksempel klart, at emnet »religion og teologi« i Danmark bliver forskningsdækket dels af protestantiske teologer, dels af religionsvidenskaben med sociologer, antropologer og psykologer. Den sidstnævnte gruppe beskæftiger sig imidlertid sjældent med kristendommen, men foretrækker ikke-europæiske religioner. Det betød, at redaktørerne måtte supplere med de manglende afsnit om katolicismen, frikirker og andre grene af kristendommen.

Et andet spørgsmål melder sig når man bladrer i bogen. I hvilket omfang er Vestens idéhistorie også Verdens idéhistorie? Selvom Vestens teknologi og idealer i dag dominerer i hele den CNN-dækkede del af Verden, kunne man spørge om andre kulturkredses tanker vil komme til at optræde med større vægt i fremtidens globale idéhistorier.

Redaktør Frederik Stjernfelt peger her på, at mange af bogens emner er gået fra at være specifikt vestlige til at være globale i årtierne, siden Sløks europæiske idéhistorie blev udgivet i 1960erne. Der jo ikke forskel på en indisk og en svensk mobiltelefon, som han siger.

»Det skyldes ikke kun, at Vesten har bredt sig på de øvrige kontinenter. Det skyldes også, at den vestlige idéhistorie har været fantastisk integrativ og plural. Dens store styrke har blandt andet været, at den har kunnet integrere inspiration fra andre kulturer,« siger Stjernfelt.

Når man arbejder med idéhistorie i så vældigt et perspektiv, bliver det samtidig klart, at nogle af de kulturer, der af mange nutidsmennesker bliver betragtet som vores modsætning, står os nærmere, end vi i vor tid er blevet vant til at mene, siger Stjernfelt.

»For eksempel indtager islam en plads meget tæt på den vestlige åndshistorie, set på en baggrund af hele klodens idéhistorie. De store monoteistiske religioner som islam og kristendom figurerer som blade på samme kvist, mens fjern-asiatisk tankegang udgør en helt anden gren,« siger Frederik Stjernfelt.»Tankens Magt« udkommer den 11. november på Lindhardt og Ringhof. Indtil den 1. februar 2007 er introduktionsprisen 1499 kroner, derefter stiger den til 1999 kroner.