Nu er det din egen skyld hvis livet går skævt

I 80erne og 90erne gav vi samfundet skylden, hvis noget gik skævt. I dag bebrejder vi os selv. Coaching, PU-samtaler og fitness er en del af forklaringen, mener samfundsforskeren Rasmus Willig.

Rasmus Willig peger i bogen »Kritikkens U-vending« på tre cases, som illustrerer, at kritikken i dag vendes indad mod individet: Coaching, medarbejderudviklingssamtaler og fitness.
Rasmus Willig peger i bogen »Kritikkens U-vending« på tre cases, som illustrerer, at kritikken i dag vendes indad mod individet: Coaching, medarbejderudviklingssamtaler og fitness.

I 1994 havde Steffen Brandt og hans band TV2 succes med hittet »Det er samfundets skyld«.

Sangen var en ironisk kommentar til standardsvaret på problemer i 80erne og 90erne: Hvis noget gik skævt, så var det selvfølgelig samfundets – og i hvert fald ikke individets – skyld.

Men i dag er det lige omvendt, hævder sociologen Rasmus Willig i sin nye bog »Kritikkens U-vending«.

Her skriver han, at vrangsiden ved den individualistiske kultur er, at selvkritik bliver mere fremherskende end den traditionelle samfundskritik.

»Når det ifølge en af tidens gængse paroler ikke længere er samfundets skyld, men min egen skyld, ændrer kritikken retning. Fra at være ekstrovert, bliver den introvert. Samfundskritik bliver til selvkritik. (...) Selvet tugter sig selv med kritik: »Jeg er ikke god nok.« »Jeg må blive bedre.« »Jeg må arbejde hårdere med mine potentialer«,« skriver Rasmus Willig, der i bogen peger på tre cases, som illustrerer, at kritikken i dag vendes indad mod individet: Coaching, medarbejderudviklingssamtaler og fitness.

»Vi har de seneste år gået fra samfundskritik til selvkritik. Det er et voldsomt skred, for i det samme kritikken bliver et indre anliggende, fører det til en ny type af tavshed, da der ikke er nogen, der vil udstille deres problemer. Det vil nemlig være det samme som at udråbe sig selv som taber, som én der ikke kan klare de forøgede krav om at være omstillingsparat og konkurrere på markedsvilkår. F.eks. gør nyuddannede unge, som ikke man finde et job, et samfundsproblem til et personligt problem.«

Er selvkritik ikke positiv - et udtryk for at folk tager ansvar for deres eget liv?

»Jo, det kan du sige, men med selvansvarlighed, selvledelse og selvrealisering følger også de andre bindestregs-selver, som selvtugtelse og en form for selvkritik, der ikke nødvendigvis er konstruktiv, men derimod gift for selvet.«

TV2 sang ironisk »Det er samfundets skyld«. I dag hedder det måske »Det er mig egen skyld«. Hvorfor vender folk nu kritikken indad?

»En forklaring kunne være, at vi er på vej ind i en ny liberal epoke, hvor vi træner med coachen, terapeuten og hvem, der ellers tilbyder en service i at se nærmere på os selv og pudse den mentale og fysiske form af. Her er det vigtig at skelne mellem økonomisk og politisk liberalisme. Den økonomiske liberalisme kan lidt karikeret barberes ned til et krav om forøget konkurrence, og den politiske liberalisme handler om frihedsrettighederne som ytrings-, forsamlings- og pressefrihed. Det interessante paradoks er, at den økonomiske liberalisme leder til en ny form for tavshed. Konkurrencen gør, at ingen udstiller deres dårlige sider, for det er det samme som at udstille sig selv som konkurrencesvag. Det er et paradoks, for det strider imod liberalismens andet ben, nemlig de politiske frihedsrettigheder, der skal sikre samfundsdebatten. For hvad skal vi med frihedsrettighederne, hvis det bedre kan betale sig at tage endnu en tur på løbebåndet og forberede os til markedskonkurrencelogik end at blive politisk engageret? Dermed forstummer kritikken af f.eks. arbejdsløshed og det evige krav om omstillingsparathed.«

Er det særlige grupper, som udøver denne selvkritik?

»Umiddelbart skulle man mene, at det er et dominerende middelklassefænomen, men jeg er efterhånden af den overbevisning, at fordringen er blevet en generel marchordre. Spørgsmålet er, hvem der er i stand til at håndtere at rette skytset indad og fyrer løs mod alt, hvad der bevæger sig. Konstant stiller det moderne menneske sig selv kritiske spørgsmål som »Har jeg nu gjort det godt nok?« og »Kunne jeg have gjort det anderledes?« Der opstilles løbende en »indre selvangivelse« over succeser og fiaskoer, og resultatet kan meget vel være negativt, når alle poster er lagt sammen.

Giv nogle eksempler på, at samfundskritik er blevet til selvkritik?

»I bogen analyserer jeg coaching, medarbejderudviklingssamtalen og fitness. De er de nye »institutioner«, hvor samfundskritik bliver til selvkritik. Coachen bliver den nye betalte kritiske ven, der f.eks. siger »Jeg vil hjælpe dig til at stille de rette spørgsmål!« og »Nu vil jeg høre dig selv sige det!«. Det er en højst besynderligt situation, hvor personen, der tages under behandling, selv bliver skydeskive for sin egen selvkritik.

Det samme gør sig gældende for medarbejderudviklingssamtalen. Et styringsinstrument, der i bogstavelig forstand styrer den kritiske granskning mod den enkelte medarbejder. Jeg er overbevist om, at medarbejderudviklingssamtalen må føles som helvede på jord for mange, da samtalen risikerer at blive manipulerende med voldsomme psykologiske konsekvenser til følge. Den årlige medarbejderudviklingssamtale kan producere frygt og angst, fordi det er voldsomt at være skydeskive for kritik.

Fitness er den sidste case, jeg undersøger. Her har jeg kastet mig over et fænomen som crossfit, der kan ses som et træningspas til vores nye liberale samtid. Det handler i princippet om at kunne tilpasse sig den samme vilkårlighed, som markedet fordrer. Hvert træningspas er forskellig fra det sidste. Den fysiske yderside skal således passe med den mentale inderside. Jeg skal elske at være omstillingsparat. Det svarer til fitnesscenterets agilitybane, men eftersom der ikke er tale om hunde, der logrer med halen, men mennesker, der må se, at de ikke slår til, er det risikabelt for selvet. Formlen for succes er jo den samme som formlen for fiasko. For hver gang jeg sætter mig nye mål for mine fysiske og mentale præstationer, risikerer jeg at fejle. Mit gæt er, at der er tabere, der står tilbage med et udbrændt selv efter de har bukket og bøjet sig i squats med amerikansk accent.«

Hjælper disse ting os ikke til et bedre liv, fordi vi bliver bedre til at håndtere vores job, vores helbed og vores psyke?

»Jeg tror, det starter med gode intentioner, men de får utilsigtede konsekvenser. Isoleret set er det naturligvis godt at dyrke motion – og jeg forsøger da også selv at nedkæmpe den dårlige figur nogle gange om ugen i det lokale fitnesscenter, men det interessante er, at disse fænomener har en særlig tendens til at vende sociale og strukturelle problemer til individuelle udfordringer. Det betyder, at vi mister vores blik for samfundsmæssige udfordringer og i stedet er havnet i en liberal træningslejr uden blik for, at den type af ideologi også kommer til kort, for det er benhårdt at stå alene med udfordringer, som slet ikke er individuelle, men sociale i karakter. Vores helbred er først og fremmest defineret af vores klassetilhørsforhold. Hvor gammel, jeg bliver, er afhængig af kulturel og økonomisk kapital, ikke af antal knæbøjninger.«

Er der ikke noget selvmodsigende i dit synspunkt om, at vi retter kritikken indad - vi har jo aldrig haft bedre muligheder for at komme frem med vores synspunkter både i samfundsdebatten, på jobbet og privat?

»Det kan du mene, men disse mulighedsbetingelser kan gå hen og blive ligegyldige, hvis selvkritik har udskiftet samfundskritik. Jeg er ikke nødvendigvis enig i, at mulighederne er blevet bedre. Det kan de måske være i juridisk forstand, men ikke i normativ forstand, forstået på den måde, at vi i dag har en række normer, som tilskynder, at den enkelte selv klarer problemerne, ja måske endda bliver bedt om at se det som en udfordring.«

Rasmus Willig: »Kritikkens U-vending«
150 sider
Hans Reitzels Forlag, 200 kr.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.