Nu bliver det strafbart at tale om »polske dødslejre«

Den polske regering vil kriminalisere dem, der vil give polakkerne et medansvar for holocaust.

Polens justitsminister, Zbigniew Ziobro, vil gøre det strafbart at tale om polsk medansvar for holocaust. Foto: Pawel Supernak/EPA
Polens justitsminister, Zbigniew Ziobro, vil gøre det strafbart at tale om polsk medansvar for holocaust. Foto: Pawel Supernak/EPA

Polens nye regering vil indføre en lov, der gør det ulovligt at bruge udtrykket »polske dødslejre«, når man refererer til krigstidens nazistiske KZ-lejre.

Den israelske avis Jerusalem Post citerer den polske justitsminister, Zbigniew Ziobro, for i polsk radio at sige:

»Dette initiativ vil opfylde forventningerne fra polakkerne, der i verden, i Europa, ja, selv i Tyskland, hånes for at have været medvirkende til holocaust, for polske koncentrationslejre og polske gaskamre. Nu er det nok med den løgn. Der må være ansvarlighed.«

Zbigniew Ziobro sagde også til polsk radio, at han havde forelagt den polske premierminister, Beata Szydlo, et forslag om et lovindgreb, og at hun havde reageret positivt.

Ifølge BBC News vil straframmen i den nye lov være op til fem år. Loven vil også gøre det ulovligt at sige, at Polen »tog del i, organiserede eller var medansvarlig for Det Tredje Riges forbrydelser,« ifølge BBC News.

Der har længe været en strid mellem historikere og politikere om Polens medansvar for folkemordet på jøderne. Mange af KZ-lejrene var placeret i Polen, og historikere har påpeget, at polakker hjalp nazisterne med folkemordet.

 

KZ-lejre som Auschwitz-Birkenau, Sobibor og Treblinka var placeret i Polen, men dertil kommer, at en af krigstidens massakrer på jøder foregik i den polske by Jedwabne, hvor polakker i samarbejde med tysk politi indebrændte 340 af byens jøder. Ca. 90 procent af alle polske jøder blev myrdet.

Under kommunismen var jøder ofte udsat for forfølgelse. Det betød, at tusindvis af polske jøder i perioden 1969-1971 flygtede til udlandet, herunder Danmark.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.