Norsk film vil have flere kvinder om bord

Stortinget i Norge vil højne antallet af kvinder i filmbranchens nøglepositioner. Det betyder, at kvinder skal foretrækkes, når der skal vælges mellem flere lige gode projekter. »Den ringest mulige løsning,« siger direktøren for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen.

Et hav af mænd. For fremtiden vil norske filmstøttekonsulenter skulle finde film­projekter, der er knap så mandsdominerede som den norske »Kon-Tiki«, instrueret af Joachim Roenning og Espen Sandberg. Foto: PR fra filmen
Et hav af mænd. For fremtiden vil norske filmstøttekonsulenter skulle finde film­projekter, der er knap så mandsdominerede som den norske »Kon-Tiki«, instrueret af Joachim Roenning og Espen Sandberg. Foto: PR fra filmen

»Kon-Tiki«: Der sidder seks mand på en tømmerflåde. »Max Manus«: En gruppe modige mænd kæmper for friheden under den norske modstandskamp.

Norsk film er fuld af mandige mænd, og selv om filmene har succes både i hjemlandet og udlandet, mangler der noget, mener det norske Stortinget. Der mangler nemlig kvinder blandt de filmfolk, der står bag Norges årlige filmproduktion.

I denne uge skød direktøren for Norsk Filminstitutt (NFI), Sindre Guldvog, sit hjemlands filmår i gang med en tale, hvor han roste Stortingets netop vedtagne målsætning om, at 40 procent af de instruktører, manuskriptforfattere og producere, der står bag den årlige filmproduktion på cirka 30 film, skal være kvinder.

Denne andel varierer stærkt, så den i 2008 var 15 procent, mens den i rekordåret 2014 var på næsten halvdelen.

»Vi ser, at jo flere kvinder, der søger tilskud, desto højere er kvindeandelen blandt dem, der får tilskud. Det er derfor vigtigt, at alle aktører i filmbranchen påtager sig deres ansvar for, at vi opfylder forventningen om 40 procent kvinder i norsk film,« sagde NFIs direktør, Sindre Guldvog.

Kvindekvoter i kulturlivet er både herhjemme og i Norge et politisk brandbart emne. Stortingets 40 procents-målsætning er resultatet af en hård politisk kamp, hvor forslaget først blev vedtaget af Jens Stoltenbergs regering i 2010, siden sløjfet af den borgerlige regering i 2013 og nu pålagt regeringen af et flertal i Stortinget.

Norsk Filminstitutt (NFI) er i øjeblikket ved at udarbejde en plan for, hvordan kvindeprocenten højnes i filmbranchen, men det overordnede redskab er såkaldt »moderat kvotering«, hvor man begunstiger filmprojekter med kvinder ved roret frem for dem med mænd.

»Det vil sige, at vi er bevidste om at vælge projekter med kvinder i nøglepositionerne, når vi skal vælge mellem lige gode projekter,« skriver Sindre Gulvog i en mail til Berlingske, hvor han forklarer, at NFI i øjeblikket undersøger, hvorfor der er færre norske kvinder end mænd, der søger om filmstøtte.

Redaktør på det norske filmblad Cinema Geir Kamsvåg siger, at man også i filmbranchen i øjeblikket spekulerer over årsagerne til den lavere kvindeandel.

»Måske har det at gøre med, at kvinder som udgangspunkt er mindre risikovillige end mænd og derfor søger over i andre og sikrere job, gerne i TV-selskaber,« siger Geir Kamsvåg.

Han tilføjer, at Stortingets målsætning kan få betydning for indholdet af de norske film.

»I praksis betyder det, at film om mandsdominerede miljøer som »Kon-Tiki« med seks mand på en tømmerflåde ikke vil blive udelukket (fra at få støtte, red.), men at NFI skal prøve at finde frem til »kvindelige« modstykker, altså film, der skildrer kvindedominerede miljøer,« siger Geir Kamsvåg.

Manuskriptforfatter har ændret holdning

Den norske manuskript- og romanforfatter Erlend Loe har tidligere været skeptisk over for kønskvoter i film:

»Jeg har tænkt, at jeg ville føle mig nedværdiget som kvinde, hvis jeg blev tildelt penge, som jeg ellers måske ikke ville have fået,« som han siger.

Men Erlend Loe, der er aktuel med manuskriptet til den dansk-norske film »Tordenskjold og Kold«, har ændret synspunkt. Fordi kvoter, som han ser det, er den eneste vej til en større spredning i udbuddet af film.

»Vi er et fællesskab af mænd, som hele tiden bekræfter hinanden. Sådan har det været i 1.000 år og mere endnu. Det forandrer sig ikke af sig selv, det er der ikke noget, der tyder på. Der er en vis type historier, man som mand altid vil favorisere, fordi man kan genkende dem. Så jeg tror, det er nødvendigt med kvoter, for det er ikke noget, der kommer af sig selv, og der er mange historier, man ellers ikke kommer til at se.«

Ligestilling kommer ikke af sig selv

Nanna Frank Rasmussen er filmanmelder på Morgenavisen Jyllands-Posten og formand for Women in Film & TV Danmark, og hun synes, at den norske beslutning er en god idé.

»Ligestilling i film kommer ikke af sig selv, og hvis der ikke tages nogen overordnede beslutninger, sker der ikke en skid. Man behøver jo heller ikke nødvendigvis at se kvoter som noget negativt. På samme måde som dogmerne i dogme-filmene kan man se det som et kunstnerisk benspænd, der kan give dansk film et kreativt løft,« siger Nanna Frank Rasmussen.

Hun ser et stigende antal kvinder på magtfulde poster som en af vejene henimod større ligestilling.

»Jo flere kvinder der sidder i positioner, hvor man ansætter folk, desto flere kvinder bliver der ansat,« lyder det fra Nanna Frank Rasmussen.

Ubalancer og vanetænkning

Også formanden for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, vil have gjort op med ubalancer og den vanetænkning, der gør, at man i filmverdenen ansætter dem, der ligner én selv. Hun tror dog ikke på, at kvoter er vejen.

»Det passer sikkert godt til nordmændene, men i Danmark er vi mere optagede af at ændre nogle af de ubalancer, der opstår ubevidst. Blandt andet ved hele tiden at have diskussionen om det. Bare det, at man gør op, hvor mange mænd og hvor mange kvinder der har fået filmstøtte, er med til at bevidstgøre dansk film som institution,« fremhæver Christina Rosendahl.

»Det afgørende argument for ligestilling er jo, at ellers går vi glip af den kvalitet, der ligger hos de kvinder, der ikke kommer til. Tiden arbejder for det, men hvis vi ikke selv gør noget, kan det godt vare 250 år, inden der er balance,« mener filminstruktørernes formand.

I Danmark står der kvinder bag cirka hver femte af de 20-25 spillefilm, der årligt produceres, mens andelen for dokumentarfilm og kortfilm er noget højere.

Det Danske Filminstitut (DFI) er i øjeblikket i færd med at undersøge den kønslige, etniske og regionale diversitet, hvad angår rekrutteringen til den danske filmbranche.

Det sker i forlængelse af den seneste filmaftale, hvor blandt andre Dansk Folkeparti ønskede at finde ud af, om dansk film i for høj grad blev lavet af »nordsjællændere for nordsjællændere«. DFIs »mangfoldighedsgruppe« skal udarbejde et oplæg til den næste filmaftale, der træder i kraft fra nytåret 2019.

Kun forpligtet til at vælge det bedste

Oplægget skal først og fremmest se på årsagerne til den lavere andel af kvinder, og hvis det står til DFIs direktør, Henrik Bo Nielsen, har en kvindekvoteordning lange udsigter.

»DFI har ingen ligestillingsopgave, så når vi er optaget af antallet af kvinder foran og bag ved kameraet i dansk film, så er det ud fra en kvalitetsdiskussion. Vi er optagede af at få det højest mulige antal ansøgere, fordi det giver den stærkeste konkurrence om støttemidlerne. Så når vi får fire gange så mange ansøgninger fra mænd som fra kvinder, er vi nødt til at finde ud af, om vi på grund af en eller anden barriere i systemet bliver snydt for nogle kvalificerede ansøgninger,« siger Henrik Bo Nielsen.

Overordnet vil Henrik Bo Nielsen meget nødig væk fra det gennemgående princip i det danske filmstøttesystem, hvor filmkonsulenterne i sidste ende kun er forpligtede til at vælge det mest interessante blandt de indkomne projekter.

»Den norske model med politiske målsætninger for specifikke andele er en variant af kvotesystemer, og selv om jeg anerkender, at det er et forsøg på at løse et ligestillingsproblem, er kvoter den ringest mulige løsning,« siger Henrik Bo Nielsen.

I Norge skal den fastsatte kvindeandel opnås ved en række tiltag, der blandt andet skal få flere piger til at gå filmvejen, når de vælger uddannelse. Den samlede plan skal ligge klar i løbet af foråret, og på NFI er det også forventningen, at planen vil fremme kvaliteten.

»En filmbranche uden en mere lige fordeling er en branche, der halter, og som ikke klarer at opfange den bredde, som begge køn repræsenterer,« siger NFI-direktør Sindre Guldvog.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.