På papir

Nogle gange er et billede bare et billede

Det 20. århundredes billedkunst er overvejende domineret at forskellige modernistiske retninger. Men der er også enere, der har markeret sig med et originalt figurativt projekt og rigtigt maleri med pastose farver. Sådan en er Lucian Freud, hvis grafik Louisiana ser nærmere på i dette efterår.

Lucian Freuds værker udstilles fra den 3. september til 29. november på Louisiana.
Lucian Freuds værker udstilles fra den 3. september til 29. november på Louisiana.

Blandt Louisianas store bedrifter i efteråret bliver en udstilling i mindre format af Lucian Freud.

Museet i Humlebæk har ved flere lejligheder vist billeder af den nu afdøde britiske maler, men det har overvejende været malerier.Denne gang er det arbejder på papir, der giver anledning til at se nærmere på Lucian Freud.

Louisiana kalder derfor også udstillingen for »A closer look«, og udstillingen lægger sig i forlængelse af den række af præsentationer, museet kalder »Louisiana on paper«. »Louisiana on paper« har tidligere budt på præsentationer af papirarbejder af blandt andre Joseph Beuys og David Hockney.

Kroppen og huden

Lucian Freud (1922-2011) stammer fra Tyskland. Han er en af de talrige kunstnere, der følte det sundest at forlade Tyskland, da nazisterne kom til magten og blandt meget andet begyndte at udøve deres særlige form for kunstkritik for slet ikke at tale om opfattelsen af, at der var borgere i Tyskland, der ikke kunne være tyskere, selv om de var født i landet.

Lucie & Ernst Freud var med andre ord jøder. Og hvis man studser over efternavnet, skal det da nævnes, at Lucian Freud var barnebarn af Sigmund Freud. Som hans bedstefar havde gravet i sindets kældre for at finde ud af, hvad der gemte sig i underbevidstheden, blev Lucian Freud en af det 20. århundredes store skildrere af kroppen og af huden som et vældigt landskab.

Lucian Freud gik i dybden med overfladen, kan man sige. Hvilket absolut ikke er det samme som, at hans billeder er overfladiske. Trods en afdæmpet skala er malerierne koloristisk varierede som få, og de har et udpræget plastisk og pastost udtryk. De viser menneskelige landskaber ved at være landskaber af farve.

Sin egen stil

I 1939 blev Lucian Freud britisk statsborger. Ikke meget så på det tidspunkt ud, som om der var grund til at vende tilbage og bosætte sig i Tyskland.

I 1940rne frekventerede han forskellige kunstskoler og akademier og var på et tidspunkt i krigens tidlige år matros om bord i handelsflåden på et af de skibe, der sejlede i konvoj over Atlanterhavet. I 1941 blev han såret.

Få malere kunne tidligt i de 20. århundrede være upåagtede af store strømninger om ekspressionisme og surrealisme. Heller ikke Freud. Men han fandt snart sin helt egen stil, der gjorde ham til en af de store figurative kunstnere, der har kunnet hævde sig i et landskab, hvor modernismen blev anset for den sejrende vegetation.

Helt alene var han selvfølgelig ikke. Han havde kolleger som for eksempel Francis Bacon, Frank Auerbach, Leon Kossoff og den amerikanske maler Ronald Kitaj, der fandt på navnet Londonskolen.

Sammen med et par af kammeraterne fra The School of London - blandt dem Francis Bacon - repræsenterede Freud Storbritannien under biennalen i Venedig i 1954.

Ønskede at chokeres

Det er omtrent på det tidspunkt, Lucian Freud har fundet sig selv som maler. Nogle af hans billeder forestillende byen og dens bygninger har en stilfærdig, dannet karakter af søndagseftermiddage med tykke kvalitetsaviser, agurkesandwich i britiske museers cafeteriaer og lange ture i Londons parker, kultiveret konversation om teatrets krise og romanens død.

Det er i portrætterne, han ikke holder sig tilbage. Dronning Elisabeth tog ikke tøjet af i hans atelier - men det gjorde så mange andre, der lagde sig på Lucian Freuds sofa for at blive foreviget med alle deres skavanker. Som de nu kommer med årene.

Freud foretrak sine modeller nøgne og uperfekte, men ønskede ikke at chokere med sine billeder. Han ønskede selv at blive chokeret.

Det kunne tage meget lang tid at blive portrætteret af Lucian Freud, og mange af kvinderne fik han et nærmere forhold til.

I den kuriøse ende af fortællingen om Lucian Freuds liv kan eksempelvis nævnes, at han angiveligt blev far til en 14-15 børn. Far og far. I de fleste tilfælde var børnene en kærlighedsgave til hans mange elskerinder.

Nyt fra Kusama

Louisiana har for nogle år siden vist en udstilling af Lucian Freuds billeder. Denne gang er det så hans grafik. Og dermed en mulighed for at komme endnu tættere på kødets lyst og kroppens forfald.

Blandt Louisianas andre nye udstillinger dette efterår er en præsentation af Yayoi Kusama, som mange af museets besøgende utvivlsomt kender fra det lille værelse, man kan træde ind i og blive omgivet af spejle og en tilsyneladende uendelig mængde lys, der kan give en illusion af, at man befinder sig i et kulørt, kosmisk rum.

Den nu 86-årige Kusama har til udstillingen på Louisiana skabt en række nye billeder og installationer, men hun er veteran fra 1960erne og ’70erne, og museet planlægger ikke unaturligt at fortælle hele historien fra fortidens happenings til de polkaprikkede billeder og skulpturer, hun siden skulle udvikle.

Udstillingen med Lucian Freud kan ses fra 3. september til 29. november, udstillingen med Yayoi Kusama fra 17. september til 24. januar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.