Neros gyldne palads skal skinne igen

Efter mange års kritik af skiftende italienske regeringer for at lade kulturarven forvitre skal der nu rettes op i både Rom, Siena og Venedig.

Neros gyldne hus - Domus Aurea - er i dag underjordisk og rammes ofte af  oversvømmelser. Det er et af de kulturarvsprojekter, der nu skal have et løft af den italienske stat. 
Neros gyldne hus - Domus Aurea - er i dag underjordisk og rammes ofte af  oversvømmelser. Det er et af de kulturarvsprojekter, der nu skal have et løft af den italienske stat. 

Få lande er så spækkede med kulturperler som Italien - fra romerrigets efterladenskaber til Venedigs forgyldte vandland. Men der er en bagside af kulturmedaljen. Det koster at vedligeholde, og især siden finanskrisen slog igennem har også kulturministeriets budgetter været beskåret med nogle steder fatale resultater.

Men det skal være slut nu, lyder det fra den italienske regering, der med premierminister Matteo  Renzi i spidsen, netop har lanceret en redningsplan for italienske kulturmonumenter på 300 millioner euro (ca. 2,3 milliarder kroner). Pengene skal gå til over 200 kulturarvs-projekter over hele Italien, offentliggjorde kulturminister Dario Franceschini mandag ifølge flere medier.

Pengene fordeles over de næste tre år, men projekterne går i gang med det samme og går til restaureringer af flere paladser, blandt andet Roms Palazzo Venezia, museer, gallerier og biblioteker over hele Italien, lød det i erklæringen fra den italienske kulturminister.

Et af de mest spektakulære projekter er ca. 100 millioner kr. til den fortsatte restaurering af et af Kejser Neros paladser i Rom, Domus Aurea (Det gyldne hus). Paladset blev bygget i bakkerne ved Colloseum og fremstod funklende med guldbelagte vægge, 300 værelser og omgivet af en imponerende park i sin storhedstid. Den blev dog kort, da de efterfølgende kejsere begravede paladset og blandt andet byggede badeanstalter ovenpå. I dag er store dele af paladset så udgravet og kan opleves af publikum, når oversvømmelser ikke forhindrer det.

Blandt andre større projekter er restaurering af murene i middelalderbyen Siena og flere arbejder i Venedig.

Kritikken af den italienske misrøgt af kulturarven kulminerede i 2014, da Pompejis Venus-tempel kollapsede efter kraftige regnskyl. Angiveligt efter flere års elendig vedligeholdelse, ikke bare på grund af nedskæringer, men også grundet korruption og manglende professionalisme.

I Pompeji er der efterfølgende kommet gang i et større restaureringsprojekt, hvor også EU har bidraget med godt 300 millioner kroner til at fastholde den unikt bevarede by, der blev begravet af et jordskælv.

Den nye bevilling vidner om, at »kultur er vendt tilbage til centrum for national politik«, sagde kulturminister Dario Franceschini ifølge magasinet The Local. Og Renzi-regeringen har da også tidligere styrket kulturbevillingerne i et stadig presset Italien. Sidst i november fremlagde man et finanslovsforslag, der øgede kulturbevillingerne med en milliard kroner - som led i en kamp mod terrortruslen.

»De skaber billeder af terror, vi svarer med kultur. De ødelægger statuer, vi elsker kunst. De destruerer bøger, vi er bibliotekernes land,« lød det ifølge Financial Times fra premierminister Renzi, der blandt andet ville øge støtten til unges kulturforbrug.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.