Nekrolog: Moritzen var teatrets kamæleon

Skuespilleren Henning Moritzen besad en imponerende forvandlingsevne, teknisk brillans, musikalitet og distancerende ironi, der gjorde ham i stand til at forløse den ene kæmpe opgave efter den anden.

Den 84-årige skuespiller Henning Moritzen er død. Her fotograferet med pibe i 1971.
Den 84-årige skuespiller Henning Moritzen er død. Her fotograferet med pibe i 1971.

Gennem sin lange karriere i dansk teater og film beviste Henning Moritzen, at han mestrede det hele. Han var en teatrets kamæleon. En skuespiller i konstant forvandling. Han kunne det meste. Eller rettere: Han kunne det hele. For Henning Moritzen, var skuespiller af en ganske særlig støbning.

"Det er ikke nødvendigt, som Andersen mente, at gå så grueligt meget igennem for at blive berømt. Man kan også hedde Henning Moritzen," skrev Politikens anmelder Harald Engberg om ham. Han sigtede til alt det, Moritzen havde fået i vuggegave, og som næsten helt fra begyndelsen gjorde ham til en slags teatrets Aladdin, der havde fået en kaskade af appelsiner ned i sin turban, og hvis talent naturligt gav ham førstefødselsretten. Citatet stammer fra den periode, hvor Henning Moritzen var her, der og alle vegne. Ikke mindst på Det Kongelige Teater, hvor han nærmest bar repertoiret egenhændigt i lange stræk i 1960erne og 1970erne. Findes den slags skuespiller, som Henning Moritzen har været, overhovedet længere i det kommunale teaterlandskab, kan man også spørge? Det kan være svært at få øje på.

Nærmest ubesværet bevægede han sig fra genre til genre. Ikke blot var han i stand til på fornem vis at forvalte og forlænge teatrets mange traditioner, men også at forny dem - tænk bare på hans mange Holberg-roller - men det er også blevet sagt om ham, at var det ikke for Henning Moritzen, havde der næppe været et moderne teater her i landet. Måske nok en venlig overdrivelse, selv om der ikke kan være tvivl om, at hans bane på teatret var ualmindelig lykkelig og harmonisk - i hvert fald ud fra første øjekast. For som det teatrets feterede og forgyldte søndagsbarn, Henning Moritzen var, havde han netop selv måttet sørge for at tage de skridt, der skulle til, for at den kunstneriske succes ikke skulle ende i stilstand.

Sammen med sin højtelskede hustru, skuespillerkollegaen Lise Ringheim, som døde i 1994, forlod han for eksempel Det Kongelige Teaters trygge favn i midten af 70erne. Rollerne manglede han ikke, men han var bange for at størkne i rutinen.

Efter at Klampenborgdrengen fra det konfliktprægede, religiøst tonede grossererhjem var blevet optaget på Privatteatrenes Elevskole i 1948, var det navnlig de ukomplicerede, friske studenter i vaudevillerne og følsomme unge mænd, der stod lige for. Udseendet nærmest dikterede det: Det blonde hår og den aristokratiske profil, den vævre skikkelse og den adrætte replik gav ham masser af scenecharme, han kunne øse af. Efterhånden fik han mulighed for at vise begavelsens spændvidde og manifesterede sig som teatrets førende unge skuespiller. Med den imponerende forvandlingsevne, tekniske brillans, musikalitet og distancerende ironi, der karakteriserede talentet, forløste han den ene kæmpe opgave efter den anden til perfektion.

Det Kongelige Teater byggede nærmest sit repertoire op om Henning Moritzen, der en overgang var ved at synke sammen under byrden af store og krævende udfordringer. Hos Holberg var han både "Erasmus Montanus" og Henrik. Hos Shakespeare Marcus Antonius i "Julius Cæsar", hos Strindberg "Gustav III" og smarte Billy Jack i "Teenagerlove", der nærmest varslede en moderne revolution på teatret. Han var en herligt forslagen "Svejk i Anden Verdenskrig" og valsede med stor elegance i "Flagermusen" og "Den glade enke" – den sidste ude i byen.

Han var Alceste i Ingmar Bergmans herostratisk berømmede opsætning af "Misantropen". Og gennem årene blomstrede hans karakteriserings-talent fornemt, når han fik de rigtige opgaver Sent i karrieren tog han livtag med store opgaver som familefædre hos både O’Neill og Lars Norén, som han gave fornyet smerte og pondus. »Det har været så naturligt. Det er her, jeg hører til, og det er her, jeg skal leve. Og så blev det så et dejligt langt teaterliv med held i sprøjten hele vejen og nogle dejlige teaterdirektører, som gerne ville udfordre mig hele tiden," sagde han selv.

Og så har vi næsten ikke berørt filmen, hvor titler som »Poeten og Lillemor«, »Kispus«, »Forelsket i København«, »Harry og kammertjeneren« og »Tænk på et tal« hører til klassikerne. For ikke at tale om fjernsynets »Dr. Knock« og "En by i provinsen" eller radioens hyggelige hverdags – og evighedsserie »Karlsens Kvarter« sammen med Lise Ringheim.

Henning Moritzens ferme ubesværethed kunne også være en hæmsko."Der er nogle mørke skakter i menneskesindet, han næger at gå ind i," skrev Berlingskes Jens Kistrup om ham - ikke med urette. Alligevel udmøntede en respektindgydende vilje og evne til ikke at gå i stå - kald det bare kunstnerisk stædighed - sig på film sent i karrieren i den stærkt roste præstation som familiefaderen med de mørke sider i Thomas Vinterbergs film »Festen«. Den pæne mand spillede - måske for første gang - et vaskeægte dumt svin uden formildende omstændigheder.

"Festen" førte flere gode opgaver med sig, blandt andet rollen som homoseksuel marskandiser i »Her i nærheden« og som den hemmelighedsfulde skibsreddermagnat i thrilleren "Headhunter". Henning Moritzen blev fuldt fortjent belønnet med en Æresbodil og stående ovation for sin samlede indsats i dansk film sidste år. Efter afskeden med Det kongelige Teater i 1998 nåede Henning Moritzen at spille et par teaterroller Folketeatret, hvor sønnen Michael en overgang var direktør, inden scenekarrieren alt for tidligt blev afbrudt, da han kom til skade med sit ben i forbindelse med optagelserne til Søren Faulis film »Grev Axel«.

Det forhindrede ikke Moritzen i at dukke op i mindre roller på lærred og skærm samt som flittig gæst til teaterpremierer, støttet af sin karakteristiske stok - nysgerrigheden var i behold til det sidste, og Moritzen var langtfra bitter:

»Jeg er lettet over at kunne sige: Nu har jeg vist udtjent min værnepligt på teatret. Og i øjeblik tager jeg kun en dag ad gangen«.

For nylig meddelte han selv I BT, at han nu havde spillet sin sidste rolle. Henning Moritzen fik et hjertestop på det plejehjem, han for nylig var flyttet til og døde senere på Frederiksberg Hospital. Han var ellers kommet sig efter det hjertestop, han i foråret havde været udsat for i forbindelse med en bypassoperation i benet.

Henning Moritzen efterlader sig datteren Marianne og sønnen Michael.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.