Navlepilleri for viderekomne

Hvis det må være mig tilladt at være en smule navlebeskuende, vil jeg til gengæld indvie Dem i en række intime detaljer med en interessant videnskabelig pointe.

I årevis har min evigt opmærksomme kone undret sig over min navle - eller rettere over hvorfor min navle synes at fungere som en slags støvsuger for alle de små nullermænd og hårrester, der måtte passere forbi denne min ellers så (når jeg nu selv skal sige det) ganske nydelige indsynkning i maveskindet. Med et ansigtsudtryk af slet skjult væmmelse kan min kone endda finde på at hive op i trøjen og stikke sine lange negle derned, hvorefter hun triumferende fisker endnu en navlenullermand op fra mit lille kammer nær de nedre regioner.

Af samme årsag ser hun mig som et enestående eksemplar af Homo sapiens, thi hvem har nogensinde hørt om et væsen, som samler på navlenullermænd? Endvidere har hun fremlagt den ene teori efter den anden om, hvorfor hendes besynderlige mand er indrettet, som han er - fra at det må skyldes min navles særlige anatomi (den er ret dyb), over beskaffenheden af de tekstiler, jeg dækker min overkrop med og til, at jeg slet og ret er et særlig urent eksemplar af den menneskelige race, som burde gøre rent dernede noget oftere. Basta!

Efter i årevis at være blevet ydmyget og have lagt øren (og spidse, lange negle) til denne svada, kom redningen til mig fra en uventet kant. I en notits i et videnskabeligt tidsskrift læste jeg nemlig om »The Belly Button Lint Survey«- navle-nullermandsundersøgelsen. Videre research førte mig til at drage et lettelsens suk: Jeg er langt fra alene. Det viste sig, at den australske forsker Karl Kruszelnicki på baggrund af en omfattende spørgeskemaundersøgelse har fastslået, at ikke færre end 66 procent af 4.799 adspurgte mellem 16 og 75 år har jævnlig forekomst af navlenullermænd. Langt hovedparten af nullermandssamlerne er mænd, men alligevel har mere end hver fjerde kvinde lignende samletendenser. Men hvad kendetegner så den typiske navlenullermandssamler?

Den omhyggelige Karl Kruszelnicki fastslår, at det gør tre ting, nemlig hårvækst på maven, en dyb navle samt et »sneglespor« af hår, der leder fra pubeshårene omkring kønsdelene og op til navlen. Endvidere - og det er undersøgelsens mest opsigtsvækkende element - kan Kruszelnicki dokumentere, at navlenullermænd trodser tyngdekraften. De indleder nemlig typisk deres liv i underbuksernes tekstilfnuller og zigzagger sig derefter opad langs mavehårene i kraft af op- og nedadgående bevægelser i undertrøjen. Undervejs samler de døde hudceller og små hårrester op, og resultatet bliver den berømte navlenullermand.

Jeg har naturligvis forelagt min kone de videnskabelige kendsgerninger. Hun reagerede med straks at kaste sig over et nyt projekt hos sin »nuller«-mand: Hvorfor jeg kun har hård hud på min venstre hæl, men ikke på min højre...
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.