Når kunst og lyst smelter sammen

Japansk bondage er et århundreder gammelt fænomen, der består af lige dele æstetik og seksualitet. Midori er dronningen i det univers.

Diva Midori.<br>Foto: Steve Diet Goedde og Craig Morey
Diva Midori.<br>Foto: Steve Diet Goedde og Craig Morey
Hun er halvt japansk og halvt amerikansk. Og hun er 100 procent dronning i det univers, som kredser om japansk bondage.

Og det er tilsyneladende ikke længere forbeholdt ekshibitionister og hard core-folk i lak og lædertøj. For da Midori gæster København i forbindelse med den seriøse sexmesse, Kinky Copenhagen, i vinter, er hendes kursus så godt besøgt, at det må flyttes til større lokaler. Og publikum består også af pæne, midaldrende borgere i Red & Green sweatre og unge par med flettede fingre.

At blive bundet til sengestolperne eller viklet ind i reb og hængt op i den loftskrog, hvor PH-lampen til daglig har sin hædersplads, er ved at vinde større og større indpas i de danske soveværelser. Også den mere raffinerede af slagsen som japansk bondage, der består af kunstfærdige reb-bindinger, der efterlader kroppen i seksuelt sårbare stillinger. Interessen for japansk bondage er noget s/m-foreningen SMIL i København mærker, for udover at være udråbt til »the thing« i øjeblikket, får foreningens bondage-gruppe hele tiden nye medlemmer.

Personen, der trak fulde huse, har kunstnernavnet diva Midori og bor i San Francisco. Efter selv at have været professionel bondage-domina i nogle år har hun skrevet bogen, »The Seductive Art of Japanese Bondage«, hvori man kan få udførlig vejledning i, hvordan man binder knuder og mønstre, og hun underviser i dag i forskellige sex-kurser, hvoraf bondage er den mest populære. Og der er bud efter hende.

Men hvad er det ved japansk bondage, der trækker? Ifølge Midori er der flere årsager. Som den halve japaner, hun er - boede i Tokyo til hun som 14-årig rejste til USA - elsker hun selve det formmæssige ved denne form for bondage, der i øvrigt kan deles op i den meget kunstneriske Shibari og den mere tilgængelige og »brugbare« Kinbaku. Rebene, der bindes i symmetriske bindinger eller mønstre om kroppen, udgør samlet et æstetisk resultat, der kan se helt skulpturelt ud.

»Når jeg binder, betragter jeg kroppen som et æstetisk objekt, hvor der ligesom ved ikebana (japanske blomster-arrangementer) skal være en balance og harmoni. Nogle gange kan det være meget direkte seksuelt, fordi stillingerne giver adgang til de erotiske områder, men andre gange kan det blive til det, jeg kalder kunst-seksuelt. Hvor det, der skabes, er så smukt og så stærk et visuelt indtryk, at det er et »turn on« i sig selv. Ikke sådan at min krop bliver ophidset, men mere som en mental orgasme. Når jeg selv bliver bundet og løftet op, er det altid en helt speciel oplevelse. Ens perspektiv bliver forandret, for i det daglige er vi jo begrænset af tyngdekraften, hvor vores muskler er i en konstant tilstand af anspændthed ved at stå. Når du så hænger oppe i luften, er du fritaget for den anspændthed, og du skal bare overgive dig, og det gør noget ved din krop. Og i øvrigt skal man ikke lade sig afskrække af, at bindingerne umiddelbart kan se meget komplicerede ud. Jeg binder selv helt almindelige knuder, ikke noget fancy der. Når man begynder på japansk bondage, er det vigtigste ikke, at det ser flot ud, det skal nok komme med øvelse. Fokus skal være, at man har det sjovt imens.«

og sjovt syntes midori det var, da hun eksperimenterede med bondage første gang. Det skete, da hun som 20-årig begyndte på Berkely Universitetet i Californien, og hun og hendes værelseskammerat kastede sig ud i opfindsomme bindelege med hinanden.

»På det tidspunkt anede jeg ikke, at bondage blev betragtet som kinky. Jeg troede faktisk, at det var noget, alle gjorde. Og jeg har aldrig forbundet sex med skam, hvilket måske er en af de positive ting ved at være vokset op i Japan. Der er der jo ingen gud, der kommer og straffer. Hvis der er skam forbundet med sex, er det mere et spørgsmål om, at det er upassende opførsel i den situation, man befinder sig i. Social korrekthed er det vigtigste. Hvis den bliver overholdt, er frisindet rimeligt stort.

Så hjemmefra, i både kultur og i mine forældres hjem, har jeg aldrig lært at sex er forbudt. Og da jeg først havde prøvet det, i en ret sen alder som 19-årig, opdagede jeg, at jeg rigtig godt kunne lide det. Som jeg plejer at sige: Jeg kalder mig »try-sexual«, for jeg vil prøve alt mindst to gange. Første gang for at se, hvad det er, og anden gang for at være sikker på, om jeg kan lide det eller ej. Nogle gange skal ting jo prøves flere gange, før man opdager nuancerne.«

At Midori opdagede, at hun kunne lide sex, førte til eksperimenteren i San Franciscos undergrundsmiljø, hvor hun gik til erotiske lyrikoplæsninger, fetisch- og sexparties og stripshows, til hun på et tidspunkt kom i lære hos en professionel domina, der havde udøvet bondage i Japan. I dag er hun selv domina, dog ikke længere professionel, hvilket hun kun var i et par år »for eventyrets skyld, ikke for professionen«, men selv om hun godt ved, hun bliver kaldt dygtig, ser hun slet ikke sig selv på højde med en senior nawashi (reb-mester). I sin læretid opdagede hun det, hun lærer videre til andre i dag: At rebet ikke bare er et værktøj til at binde med.

»Under legen bliver rebet en forlængelse af mine arme, ben og læber, som jeg bruger til at kærtegne den andens krop med. Sådan kan der godt gå flere timer. Mange tror, at der nødvendigvis er smerte forbundet med japansk bondage, men det behøver der ikke være, hvis personen ikke vil have det. Rebene er bundet, så de ikke snærer eller stopper blodomløbet.

Jeg kan også bruge stemmen som et redskab ved, at jeg fortæller historier, mens jeg binder, for jeg kan godt lide at komme ind i en person, ikke via deres kønsorganer, men via deres ører. At kæle for deres hjerne. Engang havde jeg en ung kvinde, der kom til mig tre uger før hun skulle giftes. Jeg spandt hende ind i en lang historie om, hvad jeg ville gøre ved hende, og hun endte med at få en orgasme, uden at jeg havde rørt hende andet end ved at binde hende. Det var meget tilfredsstillende. En anden meget tilfredsstillende ting ved bondage er, at orgasmerne ofte er kraftigere end ellers. Jeg opdagede, at når jeg blev holdt fast, kunne min krop give fuldstændig slip og den oplevelse har jeg hørt mange andre gentage.«

kritiske røster har hævdet, at japansk bondage er en særlig undertrykkende seksuel form ved så grafisk at gøre den underkastede til objekt. Det er dog en kritik, Midori slet ikke er enig i.

»Der ikke noget nedgørende i japansk bondage. Der er ganske vist tale om en objektivisering af personen, men for mig er det ikke udtryk for manglende respekt for det menneske foran mig. I det øjeblik, hvor vi leger, er det bare en af de mange sider, vi fokuserer på, nemlig lysten til at blive objektiviseret i lige den situation, til at blive leret i mine hænder, som jeg kontrollerer. Hvor personen foran mig har stillet sig til rådighed for i de øjeblikke kun at være skønheden af den form, hans eller hendes krop skaber, skønheden af personens egen seksualitet. Det bliver ingen af deltagerne mindre værd af, hverken som menneske eller som kvinde. I mine øjne er reb-bondage snarere sensuelt, befriende og meget spændende. Men uanset, hvad man vælger, handler det om at eksperimentere, så man selv finder ud af, hvad man kan lide. For det er først på den måde, vi kommer til at eje vores egen seksualitet.«
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.