Muslimske kvinder nægter at leve i dårlige ægteskaber

Ligestillingen vinder frem blandt mus-limske kvinder i Danmark, der i hidtil uset grad har ben i næsen, uddannelse og vilje til at bryde med normer og familiemønstre. Det viser sig nu i et stigende antal muslimske skilsmisser, men selv de stærkeste kvinder kan have brug for hjælp.

Hun kender konsekvenserne af en skilsmisse: Özlem Sara Cekic, fotograferet af Sigrid Nygaard
Hun kender konsekvenserne af en skilsmisse: Özlem Sara Cekic, fotograferet af Sigrid Nygaard
Da Özlem Sara Cekic som 26-årig brød ud af sit arrangerede ægteskab og skiltes fra sin tyrkiske mand gennem seks år, så hun det som begyndelsen på det frie, selvstændige liv, hun længe havde drømt om. Godt nok stod hun alene med en tre-årig søn, men med studenterhue i lommen, et sygeplejejob og en umættelig lyst til arbejde, videreuddannelse og livet kunne det vel ikke gå galt?

Men det kunne og ville det, mente flere - faktisk alt for mange - i hendes omgangskreds. De lagde ikke skjul på bekymringen for, hvordan Özlem Sara Cekic dog skulle klare sig som studerende alenemor, der nu havde brudt med en af de allerhelligste institutioner, ægteskabet, og risikerede et stempel som ensom desperado. Burde hun ikke gå tilbage til trygge rammer og sin mand, så alt igen kunne blive far-mor-og-barn-idyl - i det mindste udadtil?

Özlem Sara Cekic holdt fast, insisterede på at bryde mønstrene og leve som hun ville. Det var i 2002, og i dag vidner den 31-årige kvindes CV om en fortsat selvstændig kurs. Hun er sygeplejerske, arbejder med stofmisbrugere på gaden, er aktiv i flere foreninger og bestyrelser, SF-kandidat til Folketinget, med i DR2s »Oraklerne« og oven i købet gift igen.

»Da jeg blev gift første gang som 20-årig, tænkte jeg ikke så meget over det. Det var alle mine veninder jo også. Sådan var det slet ikke med mit andet ægteskab, for nu ved jeg, hvor store konsekvenser en skilsmisse har,« siger Özlem Sara Cekic.

Skilsmissen var hård i sig selv med alt, hvad dertil hører af følelser, bodeling og hensyn til børn. Oven i det måtte hun kæmpe mod fordomme fra både muslimske og danske venner, der ikke kunne få ordene fraskilt og muslimsk kvinde til at stemme overens.

»I min kurdiske omgangskreds var der en frygtelig offermentalitet, hvor folk så medlidende på mig frem for at se mig som en stærk kvinde, der havde sagt fra. Folk turde dårligt spørge, hvordan det gik, for de regnede med, at alt var forfærdeligt. Det mest overraskende var, at mine danske venner havde samme opfattelse. Jeg troede, de ville sige sejt - godt gået! Men der manglede åbenbart nogle mønsterbrydere til at vise dem alle, at det kan lade sig gøre,« siger Özlem Sara Cekic.

Hun kan trøste sig med, at de er på vej. For skilsmisse er ikke længere tabu i det muslimske miljø, og særligt kvinderne er begyndt at sige fra i ulykkelige forhold. Danmarks Statistik opgør ikke skilsmisseprocenten på religiøse grupper. Men en stribe forskere, integrationskonsulenter og imamer melder om et stigende antal skilsmisser og om muslimske kvinder, der tidligere følte sig tvunget til at blive i ulykkelige ægteskaber, men som nu siger stop.

Selv om skilsmisse per definition er en trist affære, ser mange lyst på den nye tendens. Den vidner om, at stadigt flere muslimske kvinder som Özlem Sara Cekic er så veluddannede, selvkørende og bevidste om eget værd, at de har modet til at bryde mønstre og deres ægteskab. Kort sagt et symptom på, at integrationen er begyndt at virke, mener flere.

»Mange unge døtre af indvandrere er højtuddannede, de er eftertragtede på arbejdsmarkedet og bevidste om danske værdier som frihed og ligestilling. De er så selvstændige, at de tør sige fra, særligt hvis de er blevet smedet sammen med en mand fra deres hjemland, som er knap så veluddannet som dem selv,« siger forskningsadjunkt ved Københavns Universitet Rubya Mehdi, der bl.a. forsker i juraen i muslimske ægteskaber.

Midt i jubelen minder hun dog om, at selv de mest selvstændige muslimske kvinder ikke altid mødes med et blankt ja, når de beder om skilsmisse. Der opstår en del konflikter, typisk hvis kvindernes ønske ikke accepteres af mand eller familie, og flere oplever så overskuelige problemer, at de går til et kvindekrisecenter eller en imam for at få hjælp.

»I en typisk dansk skilsmisse beslutter to individer at gå hver til sit, men i en muslimsk er hele familien mange gange involveret, og generelt er det noget sværere for en muslimsk kvinde at blive skilt. Nogle risikerer at blive udstødt af deres egen familie, og jeg har oplevet kvinder, hvor søstre og mødre med magt har prøvet at overtale dem til at blive i ægteskabet. Tanken er, at det, uanset manden, er bedre at være gift frem for at være skilt og få et dårligt ry,« siger Farwha Nielsen, faglig leder af Landsorganisation for Kvindekrisecentres projekter for etniske minoriteter.

Konflikter, hvor familien presser på, kan normalt løses ved almindelig mægling. Værre er det, hvis manden nægter at lade sig skille fra kvinden, og islamisk lovgivning blandes ind i tvisten. Flere muslimske par er nemlig både viet af en dansk og en islamisk myndighed og skal derfor skilles både ved det danske statsamt og efter den muslimske skilsmisselovgivning, Talaq. Mens statsamtets regler er krystalklare, afhænger Talaq af, hvem og hvilken retning af islam den tolkes i, og det kan skabe alvorlige problemer for særligt kvinderne. Forskeren Rubya Mehdi beskriver en række skræk- eksempler på den slags i sin nye bog, som udkommer til efteråret, blandt dem historien om Nigana, en pakistansk kvinde fra Danmark:

Nigana blev som ung fløjet til Pakistan for at blive gift i et ægteskab, der blev indgået efter både dansk og islamisk lov, men mod hendes vilje. Da hun tilbage i Danmark ville skilles fra sin mand i Pakistan, som hun aldrig havde levet sammen med, opstod problemet. For mens den danske skilsmisse ikke var noget problem, nægtede Niganas mand at give en islamisk skilsmisse, da det ville vanære ham og hans familie i Pakistan.

Nigana har ikke råd til at føre sagen for en pakistansk domstol og lever derfor stadig i et juridisk vakuum, der samtidig har givet hende et dårligt ry. For hvem vil have en kvinde, der stadig er gift på pakistansk papir med en mand, der ifølge islam stadig kan gøre krav på hende?

Niganas eksempel er ekstremt, men Rubya Mehdi har hjulpet en del muslimske kvinder herhjemme, hvis mænd i Danmark har nedlagt veto mod en skilsmisse og derfor har efterladt ekskonen i et juridisk ingenmandsland.

Andre går til en imam for at søge om hjælp, og imam Mustafa Chendid fra Det Islamiske Trossamfund i København kan ifølge stedets talsmand dårligt finde tid til at hjælpe alle de kvinder, der søger om råd, fordi deres mand nægter at blive islamisk skilt. Mustafa Chendid har derfor sammen med bl.a. imam Abdul Wahid Pedersen foreslået, at der oprettes et særligt islamisk råd, som det f.eks. kendes fra Storbritannien, hvor imamer løser muslimske juridiske tvister. Andre, som Rubya Mehdi, har talt for, at der fra officielt dansk hold skabes særlige ægtepagter, som sikrer de muslimske kvinder i ægteskaber, der har både en dansk og islamisk side. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) erklærede sig sidste sommer parat til at se på sagen, men ministeriets arbejde er ikke mundet ud i særregler.

Özlem Sara Cekic, der selv har været gennem møllen, er i dag taknemmelig for, at hun ikke fik problemer med en islamisk vielse, og at hendes vigtigste netværk - den tætte familie med mor og far i spidsen - bakkede hende 100 pct. op, da hun fortalte dem, at hun ville skilles. Havde de vendt hende ryggen, havde hendes liv set meget anderledes ud i dag:

»Så havde det taget mig 10 års ægteskab mere at tage beslutningen. Det er så vigtigt med opbakning, når resten af ens liv vendes på hovedet. Vi skal derfor gøre alt for at støtte de her kvinder, så de holder kontakten til deres netværk. Alternativt må vi tilbyde dem et nyt, hvis ikke deres familie accepterer, at æren sættes på spil ved en skilsmisse.«
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.