Musikken skal give Mali freden tilbage

Efter islamisternes forbud mod musik i det nordlige Mali er det verdenskendte lydbillede tilbage i gaderne. I morgen aften byder den største af Malis mange stjerne, Salif Keita, op til dans i København.

Salif Keita, »Afrikas Gyldne Stemme«, er udover at være verdensberømt musiker også dybt involveret i den politiske situationen i Mali.
Salif Keita, »Afrikas Gyldne Stemme«, er udover at være verdensberømt musiker også dybt involveret i den politiske situationen i Mali.

Når den verdensberømte musiker, Salif Keita, fredag aften går på scenen i Amager Bio, er bagtæppet for koncerten de aktuelle blodige og dramatiske begivenheder i kunstnerens hjemland Mali. Ikke at den 63-årige kunstner vil holde en politisk brandtale for sit publikum. Nej, budskabet leveres gennem hans musik, der er et mix af rytmer og stilarter på tværs af kontinenter og genrer.

»Musikken har i århundreder spillet en helt afgørende rolle i Mali. Musikken fremmer fred og fællesskab, og den har været med til at forhindre krig,« siger Salif Keita i et interview med Berlingske forud for koncerten i Amager Bio.Derfor var det også stærk kost for Salif Keita og alle Malis mange andre musikere, da militante islamister – nogle med tilknytning til al-Qaeda – for et halvt års tid siden tog kontrollen med det nordlige Mali og gennemtvang sharia – islamisk lov – med middelalderlige straffeformer som pisk, afhugning af hænder og ja ... et forbud mod musik.»Jeg var rystet og meget ulykkelig som alle andre maliere. Og det er forkert at sige, at islam forbyder musik. Der er musik i alle muslimske lande. Jeg rejser rundt og holder koncerter i mange muslimske lande i Mahgreb (landene i det nordlige Afrika, red.) og andre steder. Så det er ikke rigtigt at sige, at musik ikke er en god ting. Det er fejlagtigt. Og samtidig var der alle overgrebene. Alle var dybt rystede,« forklarer Salif Keita.Nu er islamisterne i Mali så på flugt takket være den franske styrke, der med et FN-mandat i ryggen og dansk støtte i form af et transportfly har grebet militært ind i franskmændenes tidligere koloni. En intervention, som Salif Keita hilser varmt velkommen, og som, han mener, skulle være sket langt tidligere.

Islamisterne er der stadig

Men selv om islamisterne er trængt af den franske overmagt, er de ikke besejret. De har søgt tilflugt i bjergene og udgør fortsat en trussel, og derfor må franskmændene indstille sig på at blive i Mali en rum tid endnu, mener Salif Keita – selv om det bestemt ikke er franskmændenes plan.

Hvad skal der efter din mening nu ske i Mali?»Der skal ske det, at Frankrig sammen med FN og andre, der vil støtte os, hjælper os med at få en ny, konsistent og troværdig politisk begyndelse,« siger den vestafrikanske musiker.»Samtidig skal vi have en kompetent hær, der er i stand til at forsvare Malis grænser. Hæren skal være stærkt funderet,« fastslår Salif Keita med henvisning til, at Malis hær jo var for svag til selv at forhindre islamisternes magtovertagelse i den nordlige del af landet.»Der er kompetente militærfolk i Mali, men problemet er, når politikerne bliver blandet ind i det. Politikerne elsker ikke deres land. De elsker deres egne lommer. Alt, hvad der er kommet af støtte, har de puttet i deres egne lommer. Og de er ligeglade med landet. Ja, der har manglet en politisk seriøsitet,« siger Salif Keita, der, efterhånden som interviewet skrider frem, får talt sig varm og afslører, at han er dybt engageret i malisk politik. Så dybt, at han i en årrække har følt sig nødsaget til at søge i sikkerhed i eksil.

Tilbage i Mali

Han er dog for længst flyttet tilbage til sit fødeland – den geografisk vidtstrakte, men økonomisk forarmede ørkenstat, der i det seneste årti er blevet lidt af donorlandenes darling på grund af en række demokratiske reformer.

Men som det gælder i mange andre spirende demokratier, er det imidlertid ikke nok at lade befolkningen afgive deres stemme, og islamisternes fremmarch i Mali og den deraf afledte internationale fokus på landet har været med til afsløre, at de ledende politikeres demokratiske sindelag alligevel ikke stak så dybt. Og for et lille år siden blev det hele så kortsluttet af et militærkup, som også er en del af forklaringen på, hvorfor islamisterne var i stand til at sætte sig på kontrollen med det nordlige Mali.Ifølge Salif Keita hænger islamisternes fremmarch og den ustabilitet, som Mali er havnet i, dog også sammen med revolutionen i Libyen længere mod nord og Muammar Gaddafis fald. For som han svarer, da vi spørger ham, hvad der efter hans opfattelse førte til situationen i det nordlige Mali, hvor stammefolket tuaregerne sidste år gjorde oprør for hurtigt at se deres opstand overtaget af islamisterne.»Det hele skete med deltagelse af maliske politikere. De var tæt involveret med Gaddafi. Og da Gaddafi faldt, passede de ikke nok på. Ingen ville modtage de mænd, der havde kæmpet for Gaddafi. Algeriet afviste dem, Mauretanien afviste dem, Niger afviste dem, Burkina Faso afviste dem. Så de maliske politikere mødte dem og fik penge af dem. Det vil sige, at de maliske politikere forhandlede med dem, og derfor er de medskyldige,« siger Salif Keita.Det var altså regimet i Mali før kuppet, der havde disse tætte bånd med Gaddafi?»Ja, det mener jeg. De præsidenter, vi har haft i de senere år, var for tæt på Gaddafi. Samtidig var de for ligeglade, og der var så meget korruption blandt de maliske politikere.Hvordan ser man denne korruption og politiske inkompetence i det malisiske samfund?»Den almindelige malier er verdslig. Han kan ikke lide ekstremister. Det er ham imod. I Mali er der kirker, og der er mange muslimer, og der er ikke-muslimer. Man har altid kunnet leve sammen uden problemer. Det er inkompetencen og korruptionen, der har gjort, at Mali er endt i dette lort,« fastslår Salif Keita.I 2007 var du kandidat ved valget til Malis parlament. Nu er der så udskrevet valg til juli for at få genoprettet demokratiet efter kuppet sidste år. Kan du forestille dig at spille en politisk rolle i fremtiden?»Jeg vil gerne forsvare de mennesker, der ikke har mulighed for at udtrykke sig – for at sige deres mening. Men problemet var, at der i politik i Mali ikke var plads til folk, som sagde tingene ligeud. Det var alle sammen korrumperede mennesker. Der var ikke plads til en, som kunne sige sandheden. Derfor var de bange for mig. Jeg ved ikke, om jeg vil stille op. Jeg ved ikke, om der vil være hæderlige mennesker i spidsen for denne stat. Men hvis der kommer et hold, en regering til magten, som ikke er korrupt, og som er til at stole på, så kan det være, at jeg vil nærme mig dem. For jeg vil gerne arbejde for mit land. Men hvis det er de samme politikere, der kommer igen, så vil jeg ikke have med det at gøre. Jeg kender dem. Det er tyveknægte. Det er ikke mennesker, der elsker deres land,« fastslår Salif Keita.

Musikken som redskab

Kandidat til parlamentsvalget eller ej, så er »Afrikas Gyldne Stemme« dog allerede i fuld gang med at arbejde for sit land. Med musikken som redskab.

Dels bruger han sin status som en af Afrikas største sangere til at komme til orde i medierne og lufte sin kritik af Malis herskende politiske klasse. Dels arbejder han sammen med en række musikere i Paris på at indspille CDer for på den måde at indsamle penge til befolkningen i Nordmali.Her bor stammefolket tuaregerne, som længe har følt sig marginaliseret af Malis regering i hovedstaden Bamako i den sydlige del af landet. Stort set alle Mali-eksperter er enige om, at tuaregernes krav om bedre levevilkår og mere selvstyre skal imødekommes, hvis Mali igen skal blive stabilt.Hvorfor er det så vigtigt?»Fordi det er i nord, vi har haft de store problemer. Vi bliver nødt til at skabe fred mellem de forskellige befolkningsgrupper i nord. Det er tuaregerne, araberne og de andre grupper, som skal lære at leve i fred. Og jeg har sagt, at hvis vi skal skabe en stor koncert for Mali, så skal vi gøre det i den nordlige del af landet,« forklarer Salif Keita, der i forbindelse med sin aktuelle europaturné igen og igen leverer sit budskab om, at musikken skal hele Mali.Men hvad er det for noget – med Mali og musikken?»Det maliske samfund er et gammelt samfund, som siden 1300-hundredtallet har tillagt musikken stor betydning. Man udpegede nogle særlige familier til at lave musik. Det er en meget, meget gammel tradition. Alle maliere elsker musik. De spiller musik. De lytter til musik. De tillægger musikken stor betydning, og den har været med til at forhindre krig,« siger Mali-musikeren, der fredag aften runder Amager Bio med sit band, sin inciterende musik og sin messende, fraserende og unikke stemme.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.