Musikeren der er kreativ på kommando

Jeg er en kunstner med styr på forretningen, siger musikeren Jesper Ranum, der både laver seriøse soloplader og bestillingsarbejder som signaturmelodien til »Lykkehjulet« og Nokia-reklamer.

»Jeg kunne (...) lynhurtigt se, at den ene verden ville betale for det, jeg lavede, hvorimod den anden helst ville have det gratis,« siger Jesper Ranum om sin beslutning om også at arbejde kommercielt. <br>Foto: Christian Als
»Jeg kunne (...) lynhurtigt se, at den ene verden ville betale for det, jeg lavede, hvorimod den anden helst ville have det gratis,« siger Jesper Ranum om sin beslutning om også at arbejde kommercielt. <br>Foto: Christian Als
Oprindelig var det meningen, at »Lykkehjulet« skulle køre en seks-otte gange. Elleve år efter kørte quizprogrammet stadig. Og alle i kongeriget kendte signaturmelodien - »dadadada-da-da-da...« - bedre, end de kendte quizværterne Meyerheim, Burg og Herlow.

»Lykkehjul-melodien« gav komponisten Jesper Ranum smør på brødet. Og den gjorde mere end det. Den ændrede definitivt hans karriere som musiker. Eller rettere gav ham et langt større arbejdsfelt.

Fra at have etableret sig som en af startfirseres moderne lydmagere med kærlighed til synths, båndmaskiner i bands som Scatterbrain og DeFilm og som tekniker og producer for navne som Michael Falch, Hanne Boel, Lars H.U.G. og Rockers By Choice, begyndte Jesper Ranum for alvor at få henvendelser fra reklamebranchen. De ville have jingler, underlægningsmusik og lignende.

»I 1988 kom der jo også reklamer ind i dansk TV med TV2. Og alle mine musiksamarbejdspartnere og musikkunder var af den opfattelse, at det var uncool at have noget med reklamer at gøre. Den kunstneriske verden og den kommercielle verden var simpelthen ikke forenelige,« husker Jesper Ranum.

»Men jeg kunne på den anden side lynhurtigt se, at den ene verden ville betale for det, jeg lavede, hvorimod den anden helst ville have det gratis. Efter 15 rykkere ville man få noget af sin regning betalt, samtidig skulle man arbejde 14 timer i døgnet og i weekender. I den anden branche laver du ét styk arbejde, så skriver du en regning og så får du dine penge.«

De fine fornemmelser i det danske musikmiljø kom Ranum til gode. Fra slutfirserne og frem til midten af halvfemserne lavede han jingler, underlægningsmusik, trailers, reklamefilm, TV-IDs, speaks etc.

Det blå stempel
Jesper Ranum optræder så godt som hver eneste dag i medierne. Men det er de færreste, der ved, at det er ham, der står og spiller eller taler. Den rolle har han det fint med.

Ranum har været med til at lave så forskellige projekter som de syv smølfeplader, han har lavet musik til en personlig dokumentarfilm om Dalai Lama. Og han har været bagstopper på en global reklame for Nokia, hvor hans arbejde skulle godkendes af både Steven Spielberg og Tom Cruise.

»Det er en meget typisk historie om, hvad det er, jeg kan,« siger Jesper Ranum og fortæller historien om, hvordan de to Hollywood-navne kom ind i billedet:

»Jeg fik en Nokia-reklame ind fra et bureau. De havde et skud af en telefon, som slog sig op, deres logo, og så havde de fået lov til at klippe noget sammen af en trailer til en Steven Spielberg-film. Jeg skulle så klippe lidt lyd sammen, lave et cue-mix med noget stemme på. Jeg indtalte vokalen efter en våd tur i byen og sendte det til dem. En måned efter ringede bureauet og sagde: »Steven har godkendt dig. Ja, han hørte din voice-over i går, og tilsvarende skal Tom Cruise høre den i morgen.« Tom Cruise, som var med i filmen, er ikke med på noget, hvor han ikke har godkendt alle elementer. Det gjorde han så. Så var jeg pludselig speaker. Derefter stod de pludselig og manglede musik til 25 sekunders tavse Spielberg-billeder, fordi den oprindelige musik var rettighedsbeskyttet. Så lavede jeg ny musik. Og bagefter fik jeg også opgaven med at lave lydeffekter og med at mikse det hele i surround-sound. Den røg ud til kørsel i 43 lande,« fortæller Jesper Ranum.

»Det er et eksempel på, at jeg kan bagstoppe sådan en stor én. Og det er nok derfor, at folk ringer til mig. Jeg har erfaringen og kan altid lynhurtigt komme op med ideer. Og så kan jeg ikke mindst løse mange forskellige opgaver,« vurderer han selv.

I dag er konkurrencen om reklameopgaverne anderledes stor herhjemme. Despekten har ændret sig til, at musikere og deres bagmænd nu kan se de økonomiske og marketingsmæssige muligheder i den eksponering, reklamerne giver musikken. Der er sågar skabt hits på grund af reklamens kraft. Og store navne som The Clash, Fatboy Slim, Moby m.fl. har lånt tracks til Levi's, Nike og andre af verdens største selskaber.

Ranum har selv oplevet effekten af TV-reklamer: En af sangene fra hans solodebut »Slow Down« (1993) blev således brugt i en TV-reklame i Sydkorea. Det førte til et albumsalg på hele 40.000 dernede.

Det er kunst
Jesper Ranum arbejder alene i sit studie på en stille villavej på Frederiksberg. Hans arbejdsplads ligner en opdateret, højteknologisk førerbunker med maskiner, skærme, computere og elektriske dingenoter overalt. Med ledninger og mikserpult. Højttalere. Man får fornemmelsen af, at hvis Jesper Ranum trykker på en knap, er han in orbit sidst på eftermiddagen.

Tidligere har han haft tre studier kørende på samme tid og seks ansatte. »Men,« som han siger, »jeg kunne ikke få det til at give flere penge. Og det er lidt af et ansvar at have alle de mennesker i sit brød.«

Ranum arbejder helst med mange mindre og gerne meget forskellige opgaver, gerne både ti og tyve forskellige på ugebasis. Store opgaver som musik til spillefilm og rollen som pladeproducer takker han høfligt nej til. Simpelthen fordi de kræver, at kalenderen ryddes i måneder ad gangen, hvorfor han i samme periode ikke kan løse akutte opgaver for sine kunder. Og derudover dræner de ham for den kreative overskudsenergi, han normalt putter i sit hjertebarn, solokarrieren. Som faktisk nyder godt af de mange bestillingsopgaver.

»Jeg tager mit arbejde seriøst, men det, jeg brænder for, er selvfølgelig at sidde og lave min egen musik. Og jeg kan sagtens skille tingene ad. Da jeg lavede min første soloplade, kom arbejdet med at sætte musik til billeder mig til gode. Den blev lavet ud fra en filosofi om at skabe en musik, der i sig selv fremkaldte billeder,« beretter Ranum, hvis største drøm stadig er at lave den »perfekte popplade«.

På spørgsmålet om han opfatter sig selv som kunstner falder svaret prompte:

»Ja! Det er også alt andet lige en kunst at lægge stemmer og musik til billeder. Det er en underlig blanding af håndværk og kunst. Men hvis det kun er håndværk, så mangler der alligevel noget. Det er klart, at min egen musik er lavet med lige så meget sjæl og nerve som andres, så det ser jeg selvfølgelig som kunst.«

»Jeg er nok,« konkluderer han, »en kunstner med styr på forretningen.«
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.