Musiker ryster på hovedet af voldsanklager

Chris Brown tager det ikke så tungt, selv om han i weekenden blev anklaget for at overfalde en kvindelig fan.

København: Chris Browns voldelige overfald på Rihanna kom til at hjemsøge ham igen, da sangeren i weekenden blev anklaget for at have slået en ung kvinde og stjålet hendes telefon.

Den voldsomme episode, der udspillede sig på et hotel i Las Vegas, handlede angiveligt om, at kvinden forsøgte at tage et billede af verdensstjernen, hvilket fik ham til at reagere med noget håndfaste midler.

Da politiet ankom til hotellet var "Run It!"-sangeren over alle bjerge, men en talsmand udtalte senere, at han var en mistænkt i sagen.

- Politiet i Las Vegas har ikke hørt fra hr. Brown i forhold til denne sag, der stadigvæk efterforskes. Det bliver anset som en sag om tyveri og legemsbeskadigelse, hvor hr. Brown er mistænkt, stod der i politiets pressemeddelelse ifølge People Magazine.

Den 26-årige R&B-musiker bekymrer sig dog tilsyneladende ikke alt for meget om politiets efterforskning.

- Jeg kommer til at blive stinkende rig efter alle de søgsmål, jeg sender til de vanvittige personer, der lyver om mit navn. Godt nytår! Det er tid til at blive voksne for nogen af os, skriver Brown i et Instagram-opslag ifølge magasinet Billboard.

Browns manager, der går under navnet Mike G., var også ude med riven efter den anklagende kvinde og de nyhedsmedier, der bragte historien.

- De kanaler, der pustede liv i historien og gav denne løgner hendes 15 minutters berømmelse, burde skamme sig. Jeg ved ikke, hvad der er mest foragteligt: Nyhedsmedierne, der gjorde dette til deres hovedhistorie eller kvinden, der vil spille rollen som offer for at få falsk berømmelse.

/ritzau/FOKUS

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.