Musiker raser: Min bror bliver smidt ud af Danmark

L.I.G.A-trommeslageren Ihan Haydar er rasende over, at hendes bror er blevet nægtet opholdstilladelse efter 12 år i Danmark.

Ihan Haydar stiller sig uforstående over for, hvordan hendes 18-årige bror, som har etableret sig som professionel danser og ifølge trommeslageren er fuldt integreret, ikke kan få lov at få opholdstilladelse.
Ihan Haydar stiller sig uforstående over for, hvordan hendes 18-årige bror, som har etableret sig som professionel danser og ifølge trommeslageren er fuldt integreret, ikke kan få lov at få opholdstilladelse.

Det kan være svært at forestille sig noget mere dansk end Dansk Melodi Grand Prix. Men L.I.G.A.-trommeslageren Ihan Haydar har måttet sande, at selvom hun har været med til at vinde sangkonkurrencen med Soluna Samay, har det været en lang, sej kamp at få lov at blive dansk.

Nu er hendes bror, som har boet i Danmark i 12 år, blevet nægtet opholdstilladelse, og det har fået trommeslageren helt op i det røde felt.

- Min lillebror har fået afslag på opholdstilladelsen. Ja, lad os bare smide ham ud. Lad os smide ham ud, der betaler sin skat, og har været godt integreret siden han var lille, skriver trommeslageren ironisk på bandets Facebook-side.

Ihan Haydar stiller sig uforstående over for, hvordan hendes 18-årige bror, som har etableret sig som professionel danser og ifølge trommeslageren er fuldt integreret, ikke kan få lov at få opholdstilladelse.

- Danmark, jeg forstår ikke idéen med, at man integrerer folk bare for at smide dem ud i sidste ende. Vi opfylder alle de komplicerede, skæve og umulige krav, og vi bliver stadig skudt ned. Gang på gang. Det er psykisk terror! Og jeg er virkelig træt af det!, raser trommeslageren fra L.I.G.A, som blandt andet har hittet med "Skylder dig ik' noget".

Søskendeparrets far flygtede fra Irak og fik efter flere flugtforsøg asyl i Danmark. Ihan Haydar og hendes bror kom til Danmark i 2013, da de blev familiesammenført med faren. Men efter de to søskende er fyldt 18 år, har problemerne stået i kø.

- Min statsborgerskabssag bliver også skubbet og forlænget, og jeg mister håbet. Nu har vi klaget over afslaget, men ryger han, når hans midlertidige opholdstilladelse løber ud om tre år, ryger jeg med ham - nok er nok, konstaterer den unge musiker.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.