Mød Generation Alpha: De får et helt andet liv end deres forældre

De fleste er endnu ikke blevet født. Alligevel er forskere og firmaers fokus rettet mod dem, for fremtiden tilhører Generation Alpha. Alphaerne styrer iPaden, før de bliver renlige, de får ikke brug for kørekort – og mange af deres job er endnu ikke opfundet.

Anna og Viktor Stær Sehested er knap to og fire år – og føler sig lige meget på hjemmebane med deres iPad i hænderne på sofarækken som ved gyngen på legepladsen. Foto: Malene Anthony Nielsen
Anna og Viktor Stær Sehested er knap to og fire år – og føler sig lige meget på hjemmebane med deres iPad i hænderne på sofarækken som ved gyngen på legepladsen. Foto: Malene Anthony Nielsen

Anna og Viktor Stær Sehested er knap to år og fire år og bor på Frederiksberg.

Anna er glad for at gå i vuggestue, bruger tiden på leg – og kopierer sin storebror i stort og småt.

Viktor går til fodbold, er vild med biler og elsker at være sammen med sine kammerater.

Anna og Viktor er med andre ord helt almindelige børn, der bruger en stor del af deres tid på de ting, som børn nu engang altid har brugt deres tid på. Men som så mange andre børn i dag har Anna og Viktor Stær Sehested også deres egne iPad.

»Dem er de rigtigt glade for. De sidder ofte og slapper lidt af med dem, når de kommer hjem fra vuggestue og børnehave og nogle gange også senere på aftenen, når vi laver mad, eller de bliver trætte,« fortæller børnenes mor, Susan Stær.

Anna og Viktor tilhører den splinternye Generation Alpha, hvis første medlemmer kom til verden i 2010, samme år som iPaden blev lanceret, og Instagram blev skabt. De sidste alphaer vil blive født omkring 2025.

»Generation Alpha vil opleve enorme forandringer i deres levetid, og nye teknologier vil påvirke deres livsbane, værdier og virkelighedsopfattelse i langt højere grad end hos tidligere generationer. De er sandsynligvis også den generation, der vil opleve den største kløft til den foregående generation – Generation Z – og deres livsvilkår vil adskille sig væsentligt fra deres forældre,« siger direktør og futurist Anne Lise Kjær fra den internationale virksomhed Kjaer Global, der med base i London arbejder med befolkningssegmentering, tendenser og kortlægning af fremtiden for verdens førende virksomheder og organisationer.

2,5 millioner alphaer

Generation Alpha blev navngivet i 2009 af den australske demograf og fremtidsforsker Mark McCrindle, før generationens første medlem overhovedet var født. Valget faldt på det græske alpha, fordi det latinske alfabet efter Generation Z var løbet tør for bogstaver.

»Noget af det, der også gør Generation Alpha interessant, er dens volumen. Prognoser peger på, at der på verdensplan vil blive født 2,5 millioner alphaer om ugen i gennemsnit, og at der vil være knap to milliarder alphaer, når de sidste er kommet til verden i 2025,« siger Anne Lise Kjær.

Til den tid vil kloden ifølge FNs prognoser være befolket med cirka otte milliarder mennesker, og af dem vil i omegnen af 25 procent altså være de nye alphaer. Hastværket med at få kortlagt den dugfriske generation, hvis ældste medlemmer begynder i skole i år, skyldes ikke mindst en stor kommerciel interesse i den nye generation.

Den har man også registreret i den danske virksomhed Pej Gruppen, der lever af at spotte nye trends og rådgive virksomheder, myndigheder og organisationer.

Her man har zoomet ind på alphaerne for at give virksomheder en idé om, hvordan de skal henvende sig til den nye generation, som også bliver kaldt Generation Glass – glas-generationen – fordi smartphonens og iPadens glas er en del af deres verden, fra de er helt små.

»De virksomheder, der er længst fremme og vil klæde sig selv på til fremtiden, er i gang med at lære om alphaerne, der især er karakteriseret ved, at de får IT og de sociale medier ind med modermælken. Teknologi vil være en fundamental dimension for både deres leg, læring og dannelse,« siger direktør Louise Byg Kongsholm, Pej Gruppen.

Anna og Viktor Stær Sehested er knap to og fire år - og føler sig lige meget på hjemmebane ved gyngen på legepladsen som med deres iPad i hænderne på sofarækken. Foto: Malene Anthony Nielsen
Anna og Viktor Stær Sehested er knap to og fire år - og føler sig lige meget på hjemmebane ved gyngen på legepladsen som med deres iPad i hænderne på sofarækken. Foto: Malene Anthony Nielsen

Det gode liv – iscenesat og levet

Det er selvsagt forbundet med en hel del ubekendte at karakterisere en generation, hvor kun en lille del er født. Derfor tager fremtidsforskere blandt andet udgangspunkt i de værdier og begivenheder, der præger alphaernes forældre og nutidens forventninger til, hvordan fremtiden vil forme sig.

»Generation Alphas forældre arbejder benhårdt på at iscenesætte og leve det gode liv, hvor der både er plads til frihed, selvrealisering, samvær og nærvær. Alligevel har vi en forventning om, at alphaernes samvær med forældre og bedsteforældre vil være på et lavere niveau sammenlignet end tidligere generationer,« siger Louise Byg Kongsholm.

Forældrene har ganske simpelt travlt i både den virkelige og virtuelle verden, og selv om bedsteforældrene fra 68-generationen forguder de små alphaer, hylder de deviser som »kvalitetstid frem for kvantitetstid«, fordi de er optaget af at udfolde deres egne liv.

Men alphaerne er ønskebørn, og fra de kommer til verden, er deres værelser fyldt med legetøj og udstyr, og brands og medier har fra en tidlig alder stor betydning for de fællesskaber, de indgår i.

»Alphaerne vokser op i en overflod af legetøj og forbrugsgoder. Det skaber en veludviklet kvalitetsbevidsthed og et bredt mærkevarekendskab fra en tidlig alder,« siger Louise Byg Kongsholm.

Undersøgelser viser, at børn i dag allerede fra toårsalderen efterspørger specifikke produkter. Halvandet år senere kan de genkende mere end 200 varemærker.

»Det vil den større digitale tilgængelighed og medieeksponering bestemt ikke ændre på,« mener Louise Byg Kongsholm og peger på, at alphaerne allerede fra en tidlig alder vil udvikle sig til at være både raffinerede forbrugere og meget selvstændige mennesker, der gennem deres digitale leg og læring – som forældrene ikke altid helt forstår – bliver trænet i at løse problemer på egen hånd.

Når knap toårige Anna Stær Sehested hygger sig med sin iPad, spiller hun ofte Duplo-spil eller bruger apps med dyrelyde og børnesange med fagter til. Andre gange ser hun Netflix eller videoer på YouTube. Hjemme hos Anna og Viktor er der ikke som sådan nogen begrænsninger, der dikterer, hvor meget tid børnene må bruge med en iPad i hænderne.

»De lægger dem selv fra sig, når de har siddet lidt og slappet af med dem. Jeg synes egentlig kun, at det er fint, at de kan finde ud af at håndtere iPaden. Jeg forestiller mig, at teknologi og sociale medier bliver en stor og integreret del af deres liv, så de skal kunne begå sig i den digitale verden. Jeg ser det som noget, de skal kunne, når de begynder i skole,« siger Susan Stær.

I sit eget arbejde som vuggestuepædagog kan hun se, hvordan det digitale er blevet en naturlig del af den praktiske hverdag:

»I dag foregår for eksempel al ind- og udtjekning og en betydelig del af kommunikationen med forældrene digitalt. Sådan var det slet ikke, da jeg begyndte at arbejde som pædagog for otte år siden. Det er gået stærkt, og jeg regner med, at udviklingen vil gå endnu stærkere i fremtiden.«

De digitale pionerer i Generation Z

Forgængeren til Generation Alpha, Generation Z, der er født mellem 1995 og 2010, bliver ofte kaldt de digitalt indfødte. Hos Kjaer Global mener direktør Anne Lise Kjær og seniorstrateg Louise Loecke Foverskov, at den betegnelse er misvisende.

»Det dækker kun over, at Generation Z ikke kan huske en tid uden mobile teknologier. Det betyder ikke, at de naturligt ved, hvordan de skal navigere i et digitalt univers, som ikke er klart defineret, og hvor spillereglerne stadig er under udarbejdelse,« siger Louise Loecke Foverskov.

Hun mener derfor, at rollen som pionerer i en hybrid verden, hvor grænserne mellem den fysiske, analoge verden og den digitale verden er udvisket, hviler på alphaerne.

De bliver født ind i den såkaldte fjerde industrielle revolution, der buldrer derudad, og hvis byggesten blandt andet er teknologiske fremskridt som kunstig intelligens, robotter, selvkørende biler, 3D-print, kvantecomputere og nano- og bioteknologi.

»Et stort og voksende antal af fremtidens job vil blive automatiseret. Det gælder ikke kun produktionsarbejde, men også job som jurist og læge. Nogle professioner vil helt forsvinde, mens andre skal genopfindes og tilpasses fremtidens samfund. Derfor vil de kompetencer, som Generation Alpha skal udvikle, være radikalt anderledes end dem, vi satser på nu,« siger Louise Loecke Foverskov.

Nogle prognoser hævder, at op mod 80 procent af morgendagens job ikke er opfundet endnu. Andre er mere konservative, men der er udbredt enighed om, at omstillingsparathed er en forudsætning for succes i fremtiden.

»De skal lære at lytte, samtale og forstå«

Ifølge futuristerne fra Kjaer Global tilhører fremtiden de ekstreme specialister og generalister med blik for helheden, et godt analyseapparat og evnen til at få tingene til at hænge sammen.


»Mit bud er, at nogle af de vigtigste egenskaber, Generation Alpha skal lære, er kreativitet, samarbejde og kulturel forståelse eller dannelse, om man vil. De skal med andre ord udvikle dyb social intelligens. De skal lære at lytte, samtale og forstå, og de skal finde begejstring ved at lære og eksperimentere gennem hele livet. I betragtning af, at de vil blive den mest overstimulerede generation til dato, kan det godt blive en udfordring at opøve de egenskaber,« siger Anne Lise Kjær, som peger på evnen til at få ideer som alphaernes mest værdifulde valuta.

I de senere år er iværksætteri og innovation blevet vigtige temaer på den uddannelsesmæssige dagsorden.

Politikere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner har et voksende fokus på at styrke innovation, og initiativ og nye tanker vil næppe blive mindre efterspurgt i fremtiden.

»Iværksætteri og betapreneur-tankegang – dvs. det at kunne få mange ideer, teste dem tidligt, tage de bedste, raffinere dem og få dem ud i verden – er noget, som skal dyrkes og kultiveres i børn og unge. De skal støttes, når de får »skøre« ideer og drømme, for det er dem, de skal leve af. Men de skal også lære at bygge bro mellem idé og handling og få projekter gennemført. Og ideer får de brug for, når de skal takle meget konkrete globale problemer som klimaforandringer, ressourceknaphed og befolkningstilvækst,« siger Anne Lise Kjær.

Evnen til at balancere på en knivsæg bliver også et aktiv for Generation Alpha, der kommer til at leve med hastige forandringer, samtidig med at den digitale og teknologiske udvikling betyder, at hele verden kun er et museklik væk.

»Deres liv vil blive præget af modsætninger og modsatrettede behov, herunder ikke mindst udfordringen med at balancere stigende kompleksitet i både arbejds- og privatliv med behovet for ro og simplicitet. Deres liv vil blive præget af at finde ståsteder og samtidig skulle genopfinde sig selv og kunne omstille sig gennem hele livet,« siger Louise Loecke Foverskov.

Men der er også ting, som Generation Alpha ikke behøver at bekymre sig om. For eksempel kommer de sandsynligvis ikke til at svede til en køreprøve, forudser Louise Loecke Foverskov:

»De bliver den første generation, som ikke skal lære at køre bil. Når de når den alder, hvor man normalt tager kørekort, vil selvkørende biler være en realitet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.