»Min mor hjalp mig med at finde tilbud på sprut«

Er det overbeskyttelse eller blot almindelig omsorg at køre sine børn til festival? Debatten glødede på Berlingskes Facebook-side mandag. Berlingske er taget til Roskilde for at møde de unge og høre deres mening.

Søndag var der kilometerlange bilkøer på vejene mod festivalpladsen i Roskilde. Det var blandt andet forældre, der kørte deres børn til festival. Her læsser Tom og Pia Rindahl på 49 år deres søn og hans venners bagage af ved indgangen. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Søndag var der kilometerlange bilkøer på vejene mod festivalpladsen i Roskilde. Det var blandt andet forældre, der kørte deres børn til festival. Her læsser Tom og Pia Rindahl på 49 år deres søn og hans venners bagage af ved indgangen. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
På årets Roskilde Festival nyder flere af de yngre gæster godt af deres hjælpsomme forældre. Men hvornår krydser man grænsen? Og risikerer man som curlingforældre at forlænge barndommen for sine halvvoksne teenagere?

Andreas Kimman skænker kakaoshots op i gennemsigtige plastickrus til hele lejren fra Faxe Ladeplads. De skåler og fjerner først kruset fra munden, når den sidste tykke dråbe er gledet ned. De er glade, og en stor del af æren tilfalder Andreas Kimmans mor.

»Min mor hjalp mig med at finde tilbud på sprut. Selv om hun siger, at jeg skal købe mine egne ting, så er det, som om at hun gør det hele for mig under Roskilde Festival. Hun køber mad, hun kører mit sprut, og i går kørte hun herned med et nyt telt, fordi mit telt var gammelt og manglede pløkker,« siger Andreas Kimman på 18 år.

LÆS OGSÅ: »Selvfølgelig kører man da sine børn til festival«

De såkaldte curlingbørn, hvis forældre fjerner hver en sten på deres vej, strømmer ind over Roskilde Festival som den nye generation af festivalgængere. Og det stiller både større krav til festivalledelsen og til børnenes forældre.

»Jeg havde glemt mine teltstænger og pløkker til telt, så det kom mine forældre op med. De står på standby hele ugen og har sagt, at jeg bare skal ringe, hvis jeg mangler noget,« fortæller Nanna Reinhold på 17 år.

Andreas Kimman genkender forældretypen.

»Jeg kunne sagtens have taget min egen bil herned, men når min mor gerne vil hjælpe mig, så skal hun selvfølgelig have lov. Vi kunne godt have tingene til lejren stående i bilen og så gå frem og tilbage for at hente dem, men jeg tror, forældrene tænker på deres børns velvære. De vil gerne have, at vi skal have det godt, fordi de ved, de sender os ud til en hel uges druk, hvor alt kan ske, så forældrene bliver pludselig meget hjælpsomme,« siger han.

I år baksede han og en af hans venner for eksempel med at bygge et højttaleranlæg, som de skulle have med på festival. Men da de ikke kunne få det til at fungere, valgte vennens far at tage fri fra arbejde i tre dage for at hjælpe drengene med anlægget.

»Men så har vi også aftalt i lejren at give ham en fin middag på en fornem restaurant,« siger han og indrømmer, at det ville være sundt at blive læsset af på festivalpladsen, hvor de så må klare sig med det, som de selv kan bære. »Jeg tror bare stadig, at forældrene har svært ved at give slip,« siger Andreas Kimman.

LÆS OGSÅ: Hvad laver fars og mors pattebørn på festival?

Hvor kan min datter gå på toilettet?

Hos ledelsen bag Roskilde Festival mærker man også, hvordan curlingbørnene fylder mere på festivalen.

»Det er meget ofte forældrene, der ringer og spørger om det, som børnene gerne vil vide, når de for eksempel sidder ude i venteområderne for at komme ind på pladsen,« siger Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival, og nævner et af de ifølge hende mere kuriøse tilfælde.

»Der var en pige, som sad i kø til at komme ind på pladsen, men fordi hun ikke sad i selve venteområdet, hvor der var opstillet toiletter, ringede hendes mor og spurgte, hvor hendes datter nu skulle gå på toilettet,« fortæller hun.

Sidste år oplevede festivalledelsen desuden, hvordan en forælder ringede og spurgte, hvor sønnen kunne slå sit telt op, fordi han manglede en teltplads, lige da han var kommet ind på pladsen.

FØLG MED: Kom med Berlingske på Roskilde Festival på b.dk/roskilde2014

LÆS OGSÅ: Gourmetssnask, champagnebowling og hængte sko - se de flotte Roskilde-snapshots her

»Så hjælper vi dem selvfølgelig, men det havde altså været nemmere, hvis han selv havde spurgt om hjælp. Det har nok altid været sådan, at forældrene ville løse børnenes problemer, men det serviceniveau, som forældrene yder, er taget til,« siger Christina Bilde.

Ud over forældrenes øgede servicering stiller curlingbørnene også større krav til festivalens indretning.

»Der er meget høje forventninger til vores serviceniveau, men jeg synes dog, at vores gæster har en forståelse for, at de er på en festival og kun kan kræve derefter. Men de vil stadig rigtig gerne have et stik til deres hårtørrer,« siger hun og uddyber:

»Vi vil yde så god service for vores gæster som overhovedet muligt, men vi skal ikke til at være noget andet, end det vi er. Vi vil for eksempel gerne give gæsterne gode toiletter, men kommer jo aldrig til at have træk og slip-toiletter over det hele. Så vi skal indrette os så vidt, det er muligt for os, men vi skal ikke gøre det over det hele.«

Da campingområdet åbnede søndag, holdt bilerne i tomgang i kilometerlange køer på Køgevej i Roskilde og på Holbækmotorvejen. DSB meddelte til gengæld, at der var god plads i togene mod Roskilde. Og politiet opfordrede samtidig til, at »man« satte festivalgæsterne af inde på Roskilde Station i stedet for at køre dem lige til døren ved festivalpladsen.

LÆS OGSÅ: Det bør Roskildes poptøser høre

»Overpylrede forældre«

Familieforsker Per Schultz Jørgensen, der er tidligere formand for Børnerådet og har været professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, tøver ikke med at kalde de hjælpsomme forældrene for »overpylrede curlingforældre«. For ofte er det forældrenes ønske, at børnene skal hjælpes og køres.

»Mange af forældrene har en vis usikkerhed over for det her store sociale ingenmandsland, som hersker rundt omkring scenerne og i »smatten«. Der sker en masse ting, som ikke tåler dagens lys set fra en pæn, borgerlig synsvinkel, og hvis forældrene kører med derud, kan de lige danne sig et indtryk, Forældre i dag er bekymrede og nok også lidt overpylrede. De går længere i deres omsorg, end de burde i forhold til, hvad de store børn godt kan klare. Det er curlingforældrene, der manifesterer sig,« mener Per Schultz Jørgensen, som vurderer, at fænomenet curlingforældre bliver mere og mere udbredt i takt med det stigende arbejdspres på forældre og den individualiserede kultur.

INFOGRAFIK: Fra Outkast til MØ og Stevie Wonder - vi baner vej gennem festivalen

»Som forældre vil vi gerne være coachende forældre, der rådgiver og hjælper vores store, næsten voksne børn langt ud over det rimelige. Det giver os en indre fornemmelse af, at vi har udfyldt vores forældreopgave. I virkeligheden forlænger vi barndommen og ungdommen, så det varer længere tid, før de unge får lov at blive voksne,« siger Per Schultz Jørgensen.

Tilbage i lejren er snakken mellem kakaoshotsene faldet på begrebet curlingbørn. Og det er ikke et noget, som de unge fra Faxe Ladeplads bryder sig om.

»Det er måske lidt voldsomt at kalde os for curlingbørn. Det er jo ikke, fordi vi opsøger hjælpen. Den kommer bare,« siger Andreas Kimman.

ANMELDELSE: Høflige Heimatt havde energien, men ikke sangene

ANMELDELSE: Blaue Blume er en smuk, natteblå blomst

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.