18. juli 2009, 09:52 – opdateret 18. juli 2009, 10:07

Las Vegas, juli 2009. Kamerafolk, journalister og nysgerrige tilskuere er stimlet sammen på Hotel Rio. Her sidder skuespillerne og pokerentusiasterne Ben Affleck og Matt Damon ved hver sit spillebord, koncentrerede og medievante.

Ved et tredje bord sidder Peter Eastgate: den unge dansker, der sidste år vandt World Series of Poker (verdensmesterskaberne i poker, red.) med en præmie på 53 millioner kroner. Sammen med en række andre pokerspillere tager de tre mænd denne eftermiddag del i en velgørenhedsturnering, hvis overskud går til ofrene i Darfur. En verden langt fra Las Vegas, hvor veldrejede massagepiger, ranke tjenere og en klikkende lyd af jetoner fylder lokalerne. Det er her, World Series of Poker 2009 løber af stablen. Og det var her, Peter Eastgate i november sidste år oplevede sit livs vendepunkt og besejrede 6.843 spillere ved det grønne filt.

»I det øjeblik, jeg vinder, går det ikke op for mig. Det gør det først en uges tid senere. Og selv da er det stadig en realiseringsproces, der ikke helt er sunket ind. Det er ligesom ikke helt gået op for mig, at jeg har vundet i den forstand, at jeg har vundet så meget prestige. Men da der var gået en måneds tid, begyndte jeg at forstå, at jeg havde fået en forholdsvis stor økonomisk indsprøjtning,« fortæller Peter Eastgate om sin sejr i november sidste år.

Et par dage efter velgørenhedsturneringen fortæller 23-årige Peter Eastgate i en luksussuite på det grandiose Hotel Palms i Las Vegas om den omvæltning, det har været at blive millionær. Iført jeans, skriggrøn T-shirt og et par halvudtrådte gummisko ligner den spinkle fynbo ikke umiddelbart en mand, hvis formue er så stor, at han kunne leve af renterne, hvis han ville. Men det er heller ikke storforbrug, der præger Peter Eastgate.

»Da jeg havde vundet, var det første, jeg købte, en flybillet hjem fra Las Vegas. På economy class vel at mærke. Den efterfølgende halvanden måned holdt jeg mit forbrug på samme niveau, som før jeg havde vundet verdensmesterskabet. Men i det nye år er jeg begyndt at rejse mere rundt og at føle, jeg har et frirum til at bruge penge.«

Netop det frirum, de mange penge har skabt for Peter Eastgate, er hans største glæde ved sejren. Før han vandt millionerne og pokerverdenens rampelys, levede han et stille liv med mange timer foran computerskærmen.

På en typisk dag stod han op hen-over middag og gik, ofte kun iført boksershorts, i gang med dagens arbejde: onlinepoker. Inden da havde han lagt en karriere som burgervender på McDonald’s på hylden, da det viste sig, at spilleverdenen gav ham råd til flere »coin offers« end tilværelsen bag frituregryderne. Og det var da også pengene, der drev Peter Eastgate til en sejr ved World Series of Poker.

»Jeg ville bare tjene penge på poker, og min ambition var, at spillet skulle gøre mig økonomisk uafhængig. Jeg har aldrig sagt, at jeg ville tjene en milliard på poker. Jeg ville bare tjene til et punkt, hvor jeg ikke længere skulle bekymre mig om, hvor pengene kom fra. Det mål opnåede jeg i november sidste år. Så på en måde har jeg egentlig nået det, jeg ville.«

Peter Eastgate rynker brynene, hans blik søger ud i lokalet. I det hele taget har den velhavende pokerspiller svært ved at holde øjenkontakt. Han rømmer sig.

»Pengene har givet mig friheden til at bestemme, hvad jeg vil, og hvornår jeg vil. De har givet mig friheden til at være min egen chef.«

Mangel på motivation
Med en formue, de fleste Lotto-spillere kun kan drømme sig til, kunne man tro, at lykken med 53 millioner på kontoen var gjort. At Peter Eastgate nu både har titel af millionær og verdensmester i poker samt hovedet fuldt af nye pokerstrategier.

»Men jeg er faktisk blevet en meget dårligere spiller. De mange penge har gjort mig mindre motiveret for at vinde turneringer, for det er ikke længere så vigtigt for mig at vinde flere penge. Jeg har sikret mig godt og grundigt økonomisk med den gevinst, jeg fik i november,« fortæller pokerspilleren.

»Men det frustrerer mig enormt meget, at jeg mangler motivationen. Jeg føler, jeg spilder min tid og mine penge ved at deltage i pokerturneringer, når jeg ikke spiller mit bedste spil. Fremover tror jeg derfor, jeg vil spille mindre, end jeg har gjort de seneste ni måneder, så jeg er sulten, hver gang jeg sætter mig ved pokerbordet.«

Hvis Peter Eastgate ville, kunne han købe en tropeø i Stillehavet, være arbejdsløs resten af sit liv eller købe flabet dyre biler. Men da verdensmestertitlen og den finansielle gevinst sidste år dumpede ned i fynboens turban, var det ikke dase-tilværelsen, der trak i ham.

»Da jeg havde vundet World Series Of Poker, fik jeg mere eller mindre en sponsorkontrakt forærende. På den måde fortsatte jeg bare med at spille poker og tænkte ikke så meget over andre aktiviteter.«

Som pengene strømmede ind i pokerspillerens liv, fossede motivationen ud. Peter Eastgate opnåede i en alder af 22 sit mål: økonomisk uafhængighed. Efterfølgende har han rejst til lande som Japan, Australien og Bahamas for at spille poker, og han har tabt flere millioner på sit spil. Og efter måneder med stor bevågenhed fra pokerverdenen, befinder Peter Eastgate sig nu i et nyt krydsfelt, mellem fortid og fremtid.

»Jeg befinder mig lidt i et vadested, hvor jeg skal finde ud af, hvad jeg fremover vil. Jeg tror, jeg stadig vil spille poker, men på sigt vil jeg også gerne tage mig en uddannelse. Problemet er bare, at jeg hverken har gejst eller koncentration til at gøre det,« konstaterer han tørt.

Den motivationsmæssige slumren i pokerspillerens liv er ikke alene et faktum, der har kostet ham en del spilnederlag siden november. Det er også en kendsgerning, der strider imod Peter Eastgate’s egne idealer.

»De fleste turneringer spilles over en tre-fire dage, men jeg kan kun koncentrere mig i to-tre timer. Så når spillene strækker sig over flere dage, kan jeg ikke overskue det. Jeg er demotiveret og har lyst til at gøre andre ting. På den måde har millionerne givet mig en taberindstilling,« fortæller han uden at fortrække en mine.

Leder efter et dybere indhold
For Peter Eastgate er drømmen om at få en uddannelse et spørgsmål om at blive dygtigere. Han vil ikke tage en uddannelse for at tilfredsstille forældre eller omgivelser. Men han ser muligheder i de færdigheder, en uddannelse kan give ham.

»Jeg leder ikke efter en betegnelse på et CV, men efter de værktøjer der gør, at man kan problemløse noget, der er lidt mere komplekst end bare at spille poker,« forklarer Peter Eastgate. Han uddyber:

»Selv om poker er sjovt, så er det bare et kortspil og en hobby, der har udviklet sig til at blive et arbejde. Andre pokerspillere har andre mål og ambitioner. Man møder aldrig en pokerspiller der siger: »Jeg har bare lyst til at spille poker resten af mit liv. Det er super fedt.«

Ifølge Peter Eastgate kræver det selvdisciplin og rygrad at kunne kombinere pokerkarriere med uddannelse, og han har stor respekt for de spillere, der mestrer begge dele.

»Alle i branchen har andre ambitioner. Nogle er bedre til at skabe en balance mellem uddannelse og poker. Jeg har en del pokervenner, der gør begge dele, og jeg ville ønske, jeg kunne gøre ligesom de. Jeg ser utrolig meget op til dem, der magter begge dele. For det har jeg ikke kunnet indtil videre,« siger han med lav stemme og vrider sig lidt i stolen. Drikker en tår vand og piller ved sin mobiltelefon:

»Jeg har ikke nogle konkrete mål med mit liv, så jeg har svært ved at vurdere, hvad jeg skal gribe fat i. Jeg er meget passivt søgende i øjeblikket, selvom jeg nok burde være lidt mere opsøgende og udadvendt. På en måde er jeg blevet ved med at spille poker, fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skulle lave.«

Peter Eastgate er afklaret med, at der er meget, han er uafklaret med. Han ved, han er søgende, og at han selv må vælge, hvad han fremover vil investere sig selv og sin formue i. Desuden er han bevidst om, at poker på sigt ikke er nok til at udfylde hans tilværelse.

»Hvis jeg skal se tilbage på mit liv om 30 år, og det eneste jeg har bedrevet er at spille poker, så ville jeg føle, det var virkelig kedeligt.«

Efter dette interview deltog Peter Eastgate i World Series of Poker, og blev i tirsdags nr. 78