Mellemøstens brutalitet tager til Hollywood

To Oscar-nominerede dokumentarfilm går helt ind i kernen af den israelsk-palæstinensiske konflikt og retter en hård kritik mod de skiftende israelske regeringers håndtering af besættelsen.

Emad Burnat og hans søn Jibril til fremvisning af dokumentarfilmen »Five Broken Cameras« i Ramallah. Burnat blev filminstruktør ved et tilfælde, da han i 2005 skaffede sig et kamera for at filme sin nyfødte søn, men i stedet endte med at dokumentere sin landsbys kamp mod de israelske myndigheder.
Emad Burnat og hans søn Jibril til fremvisning af dokumentarfilmen »Five Broken Cameras« i Ramallah. Burnat blev filminstruktør ved et tilfælde, da han i 2005 skaffede sig et kamera for at filme sin nyfødte søn, men i stedet endte med at dokumentere sin landsbys kamp mod de israelske myndigheder.

JERUSALEM: Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har angiveligt ikke set filmene og har ingen intentioner om at se dem.

Det fortæller i sig selv en central del af historien. To dokumentarfilm om den israelsk-palæstinensiske konflikt er nomineret ved Oscar-uddelingen i Hollywood i aften, men den usædvanlige begivenhed giver mere genlyd uden for Mellemøsten end i Israel og Palæstina, hvor fortællingen om konflikten gennem årtier er viklet ind i gensidige beskyldninger om skyld og ansvar, kompromisløs ideologi og bristede forhåbninger.

»Problemet er, at der er så mange lag, der beskytter det israelske samfund mod moralske spørgsmål, at der ikke er nogen film, ingen artikel, intet TV-show, ingen tale, der kan bryde igennem det,« siger den markante, israelske samfundskritiker og kommentator i avisen Haaretz Gideon Levy.

Men mens Mellemøsten som sædvanligt ser indad og mod den næste krise, bliver et globalt publikum i aften præsenteret for »Five Broken Cameras« og »The Gatekeepers« med et bemærkelsesværdigt indblik i den årtier lange konflikt.

Fra vidt forskellige udgangspunkter fortæller de to film om de tragiske konsekvenser ved den israelske besættelse af de palæstinensiske områder, og kritikken retter sig især mod skiftende israelske regeringers politik, mens det palæstinensiske selvstyre mere præsenteres som en hjælpeløs parentes.

»The Gatekeepers« har vakt opmærksomhed i Israel, fordi hele seks tidligere chefer for den interne sikkerhedstjeneste, Shin Bet, i interviews giver en lammende beskrivelse af, hvordan tortur, målrettede drab og militær magt er blevet brugt mod palæstinensisk modstand og terror, uden at de tidligere efterretningschefer kan få øje på den røde tråd blandt de israelske politikere, der kunne føre til en tostatsløsning og fred med Palæstina.

I stedet konstaterer de med isnende resignation, at konfrontationerne har gavnet ekstremisterne i Israel. Den tidligere Shin Bet-chef og omstridte ambassadør i Danmark Carmi Gillon konstaterer i filmen, at nationalismen, religionen og støtten til bosættelser nu sætter dagsordenen i Israel.

Han har ikke opgivet sit forsvar for »moderat fysisk pres« mod fanger for at få informationer og redde jødiske liv, men ligesom de øvrige Shin Bet-chefer advarer han om, at den udelukkende militære, konfrontatoriske kurs skubber Israels demokratiske værdier i baggrunden og gør fredsønsket til et uopnåeligt fatamorgana.

»The Gatekeepers’« instruktør, Dror Moreh, har vakt opsigt ved at give premierminister Netanyahu en stor del af skylden for den yderligtgående, jødiske højredrejning. I filmen viser han premierministeren som deltager i de voldsomme demonstrationer i Jerusalem forud for mordet på daværende premierminister Yitzhak Rabin.

»Jeg mener, at den ekstreme højrefløj er det farligste for Israel, farligere end den iranske bombe og den palæstinensiske konflikt,« har Moreh sagt.

Vicepremierminister og minister for strategiske anliggender i den afgående regering, Moshe Yaalon, gik for nogle dage siden til modangreb i hærens radio og anklagede instruktøren for at præsentere en »palæstinensisk fortælling« og for at have plukket i »lange interviews« til en ensidigt og tendentiøs film.

Det er normal skyts mod kritikere, men det svækkes i den her sag betragteligt af, at Shin Bet-cheferne ikke selv indtil nu har haft noget at indvende mod »The Gatekeepers’« indhold. Alligevel kan kritikken sandsynligvis ties ihjel over for den israelske befolkning, mener Levy.

»Det er helt sikkert en vigtig film, men den lille gruppe, der vil se filmen, vil bestå af dem, der fortsat tror på et andet Israel, en anden virkelighed og en anden moral. Det vil ikke blive det her, som kan ændre tingene,« siger han.

To sider af samme sag

Egentlig burde de to dokumentarfilm deltage i fællesskab i Oscar-konkurrencen. »Five Broken Cameras« giver et hudløst billede af de menneskelige lidelser ved den situation, som Shin Bet-cheferne beskriver.

Den palæstinensiske landmand Emad Burnat blev filmmager ved et tilfælde, da han i 2005 skaffede sig et kamera for at filme sin nyfødte søn, men hurtigt vendte fokus mod at dokumentere sin landsby Bil’ins ikke-voldelige kamp for at forhindre israelske myndigheder og bosættere i at afskære landsbybeboernes adgang til deres marker.

Stilfærdigt kommenterer han landsbyens og sin egen families fortsatte tragedie, mens kamera efter kamera bliver ødelagt under demonstrationer og de intense optagelser, der nærmest låner tilskueren Burnats øjne til en rå virkelighed.

Xavier Abu Eid, der er medlem af PLOs forhandlingsteam, mener, at en palæstinensisk dokumentarfilm med så stor eksponering som i aftenens Hollywood-show kan bringe konflikten i fokus.

»Det betyder, at vi eksisterer, og at Palæstina kommer tilbage på landkortet. Det, vi har sagt i årevis i politiske erklæringer, vil nu blive vist ved Oscar-uddelingen.«

For den palæstinensiske filmmager, Burnat, fortsætter den politiske kamp. Han må i interviews pointere, at det er en palæstinensisk og ikke en israelsk film trods den israelske medinstruktør Guy Davidi. I lufthavnen i Los Angeles blev han tilbageholdt af skeptiske immigrationsmyndigheder, indtil Oscar-showets advokater og dokumentaristen Michael Moore greb ind.

Burnat konstaterede efterfølgende, at det minder ham om derhjemme, fordi det ligner den behandling, som han får af den israelske hær. Uden stjerneadvokater og filmberømtheder til at hjælpe forstås.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.