»Medieforliget bliver et opgør om DRs fremtidige rolle«

De borgerlige partier vil i forhandlingerne om et nyt medieforlig undgå, at DR får lov til at brede sig og klemme alle andre ud, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

Det er først og fremmest et signal om, at de nærtstående medieforhandlinger i høj grad kommer til at handle om, hvad DR skal kunne i fremtiden. Det vurderer politisk kommentator, efter Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i Berlingske torsdag kritiserer DR for at sende for meget underholdning og for lidt public service.

»Regeringspartierne ser et DR, der får lov til fortsat at udvikle sig på alle medieplatforme, mens de borgerlige partier i større eller mindre grad har en bekymring for, at DR går hen og bliver alt for stort og alt for dominerende og enerådig, og at det presser alle andre medier ud,« siger Hans Engell.

Han kalder det næste medieforlig »det største kulturpolitiske opgør om DRs fremtidige rolle, vi kommer til at se«.

Ifølge Hans Engell kommer de borgerlige partiers bekymring sig af, at DR i forvejen fylder meget i et lille land som Danmark.

»Deres bekymring er først og fremmest knyttet til, at vi til sidst sidder tilbage med to meget store mediemastodonter, nemlig DR og TV 2, som begge er ejet af staten. Er det det medielandskab, man gerne vil have i et land, hvor vi traditionelt er gået ind for pluralisme og mange forskellige medier? Det er den bekymring, de borgerlige vil have ind i forhandlingerne for at stække vingerne på DR,« siger han.

Samtidig ser Hans Engell ikke medieforhandlingerne som en spareøvelse:

»Det er ikke et spørgsmål om, at der skal penge i kassen. Det er først og fremmest en kultur- og mediepolitisk diskussion, som handler om DR i forhold til alle andre medier,« fastslår han.

Over for Berlingske afviser DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, at mængden af underholdning skulle være steget, samt at DR skal overlade det kulørte indhold til de kommercielle aktører:

»Hvis DR kun skal lave smalle, intellektuelle programmer, så svigter vi vores public service-opgave. Når vi laver en bred og mangfoldig dækning af vigtige emner som for eksempel kommunalvalget, så er det jo også for at få fat i dem, der ikke er interesserede i forvejen. Hvis man gerne vil samle og skabe debat om de vigtige spørgsmål og dilemmaer, er man nødt til at have bredt fat, ellers får man ikke gennemslagskraft og gør ikke en forskel,« siger hun.Hos den kommercielle TV-station TV3 vil man ikke undvære konkurrencen fra DR. Dog peger Kim Poder, kanalens administrerende direktør i Danmark, på, at politikerne bør sætte rammerne og sikre, at public service-forpligtelserne er så præcise, at de er til at operere efter.

»Og det er et sundt grundprincip, at DR leverer den brede og smallere public service, som vi kommercielle kanaler ikke leverer. Jeg synes ikke, at dette er til at se, når det eksempelvis angår DR3,« siger Kim Poder.

Også direktør Klaus Hansen fra Producentforeningen, der er brancheorganisation for producenter af film, TV og computerspil, afviser politikernes krav.

»Det er meget vigtigt at understrege, at vi i Danmark har to public service-stationer, DR og TV 2, der bredt set har rigtig godt tag i befolkningen. Og en af årsagerne er, at man har et bredt public service-begreb med et miks af livsstil, underholdning og kultur,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.