Massiv historikerkritik af Bornedals storserie

Fiktion eller fakta? Fire historikere kritiserer DRs nye TV-serie »1864« for at være historisk vildledende, og for at være en kommentar på nutidens danske udenrigspolitik.

En række historikere er kritiske over for Ole Bornedals TV-serie, »1864«. Foto fra serien: Per Arnesen/Miso Film
En række historikere er kritiske over for Ole Bornedals TV-serie, »1864«. Foto fra serien: Per Arnesen/Miso Film

Søndag aften blænder DR op for Ole Bornedals længe ventede storserie, »1864«, Danmarks hidtil dyreste TV-serie, der har krævet medvirken af tusindvis af statister og en særlig bevilling på 100 mio. kroner fra Folketinget til dets virkeliggørelse.

Serien er i otte afsnit, og en lang række af landets mest kendte skuespillere er trukket i 1800-tallets uniformer og medaljer, men endnu inden seriens første scener er kørt over skærmen, sender historikere fra hele landet en granatregn af kritik ned over seriens historiske snit. Særligt den indledende skildring af det danske politiske korridorspil forud for krigens udbrud generer historikerne, der har set de to første afsnit af serien.

Inspektør på Tøjhusmuseet og historiker med flere bøger om 1864 og ansvarlig for museets udstilling om 1864, Jens Ole Christensen, kalder beskrivelsen af historiens forløb for »utroværdig«.

»Når DR har en public service-forpligtelse og har skudt 100 mio. kroner i serien for vore penge, så må vi forvente et rimeligt begavet stykke film, men dette gør os bare dummere på historien og ikke klogere,« siger Jens Ole Christensen, der mener, at serien er et forsøg fra instruktørens side på at sige noget nutidigt om dansk krigsindsats.

»Man kunne få det indtryk, at Bornedal ønsker at vise, at vanvittige mænd dengang som nu trækker Danmark ind i krige. Filmen synes i virkeligheden at handle mere om sårfeberen fra 2001 og ikke fra 1864, og om at danske politikere sammen med USA gik i krig i Irak. Dele af det danske kulturparnas hader og er stadig martret af den krigsindsats, og derfor skal 1864 misbruges til nutidig debat,« siger Jens Ole-Christensen.

Arkivar og forskningsleder ved Syddansk Universitet Hans Schultz Hansen, mener, at Ole Bornedals grundlæggende indfaldsvinkel er problematisk.

»Serien postulerer, at krigen i 1864 var gale menneskers værk, og at det var D.G. Monrad, (liberal politiker og forfatter af Grundloven, red.), der førte landet ind i konflikten,« siger Hans Schultz Hansen.

Han opfatter ikke D.G. Monrad som en nationalistisk fanatiker, men en rationel og pragmatisk politiker, der forsøgte sig med midlertidige løsninger på det slesvig-holstenske spørgsmål og de krav til Danmark, som konstant blev stillet af det tyske forbund. I sidste ende håbede han på stormagternes indgriben i konflikten, så Danmark kunne beholde en del af Slesvig.

»Seriens ensidige postulat er, at det er den overmodige danske nationalisme, der fører til konflikten,« siger Hans Schultz Hansen.

Dermed mener han, at serien er en bedre kilde til Ole Bornedals opfattelse af nutidens udenrigspolitik end årsagerne til 1864-krigen og dens faktiske forløb.

»Ole Bornedal vil gerne lære os, at Danmark ikke bør spise kirsebær med de store. Det er det tydelige budskab. Og selv om jeg aldrig ville anfægte hverken hans kunstneriske frihed eller ret til at fremsætte politiske meninger, synes jeg ikke, at en direkte sammenligning mellem 1864-krigen og Danmarks engagement i Afghanistan er helt rimelig. Forskellen er, at krigen dengang formentlig var uundgåelig, mens vi i dag har et valg,« siger Hans Schultz Hansen.

Digter med kilderne

Inge Adriansen er adjungeret professor i kulturhistorie på SDU, museumsinspektør ved Sønderborg Slot, og medforfatter på bogen »1864: Anden Slesvigske Krig«. Inge Adriansen understreger, at en instruktør har sin frie kunstneriske ret til at digte, men at det er vigtigt, at man digter med kilderne, men ikke imod dem. Det sker i skildringen af Monrad, og det »skurrer overordentligt meget,« mener hun.

Inge Adriansen fastslår dog også, at en TV-serie skal bedømmes på sine egne præmisser, og mener, at Bornedals ønske har været at skabe et medrivende drama, der først og fremmest skildrer almindelige menneskers oplevelser under krigen i 1864.

Historikeren Rasmus Glenthøj, der blandt andet har skrevet bogen »1864 – Sønner af de Slagne«, understreger, at filmfolk selvfølgelig har deres kunstneriske frihed, men at der altid er et dilemma mellem kunstnerisk frihed og historisk korrekthed:»I dette tilfælde er det gået ud over den historiske korrekthed på en måde, så det vil være vanskeligt for seerne at forstå baggrunden for 1864-krigen. Den ledende politiker, Monrad, er karikeret i så ekstrem grad, at han ikke fungerer som et rationelt væsen, og derfor kan man ikke forstå hans handlinger«. I Rasmus Glenthøjs egen bog om 1864 er det en pointe, at historien ikke var determineret på forhånd, og alt kunne ske. De national-liberale med Monrad i spidsen var ikke gale, irrationelle mennesker, og hvis Storbritannien eller Rusland havde grebet ind, så kunne historien være endt på en helt andet måde. Men dette uforudsigelige aspekt forsvinder i serien:

»Man kan ikke forstå den komplicerede politiske situation og den politiske kamp i Danmark. Forfatningskampen, som var en væsentlig del af scenariet, er helt gledet ud, og man får indtryk af gale politikere, der fra starten er på katastrofekurs. I Bornedals fortolkning skyldes ulykkerne udelukkende dansk nationalismes skyld, men det er at forsimple sagen groft,« siger Rasmus Glenthøj.

Ved medieforliget i 2010, der blev indgået mellem VK-regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, fik DR en særbevilling på 100 mio. kroner målrettet til et historisk drama. For daværende kulturminister Per Stig Møller (K) var bevillingen et ønske om at få »danmarkshistorie fortalt på TV-mediets præmisser« og dermed få »åbnet den for nye generationer«. Flere projekter var i spil, og det endte med, at DR lod pilen pege på Miso Film og Ole Bornedals 1864-projekt, som er endt med at koste 173 mio. kroner.

Per Stig Møller har ikke endnu haft lejlighed til at se serien og ønsker derfor ikke at kommentere den. Det gør Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, til gengæld. Han er en af de få folketingspolitikere, der i skrivende stund har set de to første afsnit af serien, og han udtrykker »dyb skuffelse«, som han også giver luft i et debatindlæg i dagens Berlingske.

»Hovedproblemet er, at serien ikke beskriver krigen i 1864, men snarere er Ole Bornedals højest personlige fortolkning af den tid, som han bruger til at politisere på nutiden. Han har ganske enkelt ikke den fornødne respekt for historien. Der er grænser for, hvor meget man kan fiktionalisere,« siger Alex Ahrendtsen til Berlingske.

Han ærgrer sig i dag over, at DR tilsyneladende ikke har haft »bedre snor« i Bornedal, og havde foretrukket, at manuskriptet havde været lagt i hænderne på et hold af »erfarne historikere«. Han forstår ikke, at historikeren Tom Buk-Swienty, der har været konsulent på serien, ikke har gjort flere indsigelser på indholdet.

»Dette emne er så komplekst, at det kræver faghistorisk indsigt og ikke bare politisk stilingtagen. Det er vi nødt til at gøre bedre, næste gang vi bestiller en stor historisk serie som denne,« siger Alex Ahrendtsen.

Medrivende serie

Adjungeret professor i historie på SDU Tom Buk-Swienty, som har forfattet det litterære forlæg til TV-serien, nemlig bøgerne »Slagtebænk Dybbøl« og »Dommedag Als«, har været historisk konsulent på serien, men ønsker ikke at kommentere kritikken. I en e-mail lover han dog danskerne en medrivende serie, som »man kan glæde sig til at se, og som flere kan være med til at diskutere, når alle har fået mulighed for at se den«.

»I min optik er det en stor gave til historiefaget og historien, når kunstnere – musikere, billedkunstnere, forfattere eller filmfolk – tager livtag med historien og tør give deres fortolkning af den (...) For mit eget vedkommende er det mit håb – og min overbevisning – at 1864-serien vil inspirere og anspore et stort publikum til selv at læse videre og fordybe sig i historien. Man vil da opdage, at der om et hvilket som helst historisk spørgsmål findes mange fortolkninger og uenigheder selv blandt fagfolk,« skriver Tom Buk-Swienty.

Seriens manuskriptforfatter og instruktør, Ole Bornedal, har brugt over fire år på at virkeliggøre serien og er helt afvisende over for kritikken fra historikerne og Dansk Folkeparti.

»For det første kan historikere ikke fortælle mig og mine kolleger noget som helst om, hvordan man laver dramatik. Der er ingen regler, der siger, at jeg ikke skulle have lov til at slå to, fire, seks eller ti personer sammen i en karakter. Jeg mangler at få bevist, hvad der er problemet ved at gøre det. Vi har baseret denne historisk korrekte serie på Tom Buk-Swientys bøger, »Slagtebænk Dybbøl« og »Dommedag Als«, og på hans viden som historiker. Dette er den anerkendte danske historieskrivning, og det har Tom også stået inde for hele vejen igennem. Jeg ved ikke, hvorfor der nu kommer kritik på denne her serie, en kritik, som måske snarere burde være rettet mod bøgerne, men det hænger måske sammen med, at der er mere medieomtale i at tale om film end om bøger.« Men »Slagtebænk Dybbøl« blander jo ikke flere personer sammen i en karakter?

»Ja, men det er jo fordi, bogen er et stykke dokumentarisme. Det er ikke et stykke fiktion. Tom har ikke skrevet en roman,« siger Ole Bornedal, der mener, at det ville kræve 16 afsnit at beskrive 1864-krigen i alle dens detaljer, herunder samtlige historiske personer.

Ikke en kritik af Danmarks udenrigspolitik

I serien er der scener, som foregår i vores tid, og hvor vi følger en teenagepige, hvis bror er blevet dræbt i Afghanistan. Bornedal afviser pure, at serien er en kommentar til Danmarks nutidige udenrigspolitik.

»Jeg har ikke tænkt et sekund på det. Men nu skal jeg fortælle noget til dem, der påstår det: For seks år siden lavede jeg min eneste dokumentarfilm, »Kære Elena og Niels«, der handlede om et ægtepar, som jeg blev virkelig gode venner med, og som var nogle ufatteligt søde mennesker, der havde mistet deres søn, Sebastian, i Afghanistan. Denne 25 minutters film handlede ikke om Danmarks engagement i Afghanistan eller de politiske grunde bag, hvorfor vi er det. Den handlede om sorg. Den handlede om disse smukke mennesker, der havde mistet deres søn, og som havde deres relikvier stående til minde om ham i deres stue. Da jeg så skulle lave denne karakter til »1864«, en ung pige der kommer fra et smadret hjem, skulle jeg så lave en karakter, hvis hjem er smadret, fordi forældrene er ludomaner? Dårlig idé! Skulle det være smadret, fordi de ikke havde friværdi i deres hus? Også en kedelig idé. Kunne hjemmet være smadret, fordi de havde en søn der var død i Afghanistan? Temmeligt oplagt og en poetisk ide, synes jeg. Og historien i »1864« om Claudias bror er min hyldest til Sebastian og alle de andre danske soldater, der er døde i Afghanistan. Det er ham, den historie i »1864« handler om. Derfor er det historikerne, der går ud i et politisk ærinde, når de læser udenrigskommentarer ind i handlingen, og jeg synes, det er uforskammet,« siger Ole Bornedal.

Hans generelle holdning til, at historikerne kommer og påpeger faktuelle unøjagtigheder, er, at der findes ikke en »faktuel« historie. Det er de mange forskellige indbyrdes modstridende bøger om 1864 det bedste bevis på, siger han.

»Når man laver et drama, er man nødt til at have en platform. Hvordan skulle man for eksempel fortælle historien om Erik Scavenius? Nogle mener, han var en helt, andre mener, at han var en landsforræder? Historien er ikke faktuel. Derfor er man nødt til at foretage nogle valg, og jeg forstår godt, at nogle nu vil have taletid og påpege unøjagtigheder, og den tid får de så også, og det fortæller bare danskerne noget, de godt ved i forvejen, nemlig at hvis man vil have så meget som mulig viden om »1864«, så skal man selvfølgelig hente den fra forskellige vinduer, og dem findes der rigtig mange af,« siger Ole Bornedal.

DRs dramachef, Piv Bernth, der har udviklet »1864« i tæt samarbejde med Ole Bornedal og Tom Buk-Swienty, forstår godt kritikken fra historikerne, men påpeger, at serien ikke primært er rettet til denne gruppe seere.

»Serien er ikke lavet for fagfolk alene. DR laver mange andre tiltag om begivenhederne i 1864, så derfor kommer serien ikke til at stå alene. Desuden tror jeg, at der kommer en følgevirkning af serien, nemlig at flere unge mennesker bliver nysgerrige på perioden og begivenhederne og måske opsøger viden på museer og så videre,« siger Piv Bernth.

»1864« bliver vist på DR på søndag kl 20.00

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.