Maria Al-Malti elsker Bjarne Reuter

14-årige Maria er vild med Bjarne Reuter. Hun har da også selv nydt at skrive et moderne Nørrebro-eventyr i bogen »2200 N«. Et eventyr som gerne skulle fortælle læserne, at Nørrebro ikke er fyldt med unge kriminelle.

Når Maria går en tur ned ad Strøget i København sammen med sine forældre, reagerer nogle mennesker ved synet af den 15-årige libanesiske pige.

»Der var engang nogen, der råbte efter mig, at jeg skulle tage mit tørklæde af og kræve min frihed,« fortæller Maria, der også oplever, at folk på gaden spytter efter hende eller bruger langefingeren.

Læs de unge fra Nørrenbros noveller: Hjerteblod fra stenbroen

»Jeg lader som om, at jeg ikke har hørt det og går videre. Men det sidder lidt i hjertet. Men jeg kan jo ikke rigtig gøre noget ved det, vel?«

Maria er muslim og bor i Mjølnerparken på Nørrebro. Om sit hår vikler hun hver morgen et tyndt tørklæde. Og de tilråb hun får på grund af sin hovedbeklædning, har hun mere eller mindre vænnet sig til:

»Jeg ved ikke rigtig, hvorfor de gør det. De forstår det nok bare ikke,« siger Maria.

»Jeg har jo selv bestemt at tage det på, det er mit eget valg. Det er jo ikke blevet tvunget ned over hovedet på mig. Jeg kan godt lide at gå med det, også selv om nogen måske synes, at det gør mig anderledes.«

Hun ville ønske, at andre mennesker ikke så ned på hende, fordi hun er »en indvandrerpige, der er vokset op på Nørrebro«:
»Jeg vil gerne bevise, at jeg ikke er sådan, som folk tror. Og selv om andre måske ikke er venlige, så vil jeg altid være det. Jeg kan jo ikke bare give dem et blåt øje, vel?« griner Maria og fotæller, at hun er mere tryg på Nørrebro, end nogen andre steder i verden.

»Hvis jeg skulle bo i Jylland, ville jeg nok ikke møde mange piger ligesom mig, men her på Nørrebro er der så mange forskellige kulturer, derfor er det lidt nemmere her.«

Maria er ked af, at mange mennesker tror, at Nørrebro er fuld af unge, kriminelle indvandrere, og hun har derfor valgt at skrive et moderne Nørrebro-eventyr om en småkriminel vandpibebande i Mjølnerparken. Et eventyr der trods alt ender lykkeligt.

»Der er selvfølgelig nogle drenge herude, der går rundt og laver fjollerier og gerne vil være kriminelle, eller hvad de nu vil. Og det er ikke godt. Slet ikke for alle os andre, fordi mange så tror, at vi alle sammen er ligesom dem, der laver problemer,« siger Maria,

»Men Nørrebro er meget mere end det, og det håber jeg, at folk vil opdage, når de læser vores bog.«