»Man skal se de kristne korstog i lyset af muslimsk aggression«

Korsfarerne har ry for at være brutale aggressorer. Men i en ny bog, »Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv«, ses korstogene som en defensiv og nødvendig reaktion på islams ekspansion. Det er en seriøs, aktuel og velskrevet bog, der afliver myter om de kristne stridsmænd.

Erobringen af Jerusalem i 1099.
Erobringen af Jerusalem i 1099.

I historiske romaner, fagbøger og film er de kristne korstog overvejende blevet negativt beskrevet. Korsfarerne blev opfattet som brutale og griske ransmænd, mens muslimerne ofte blev set som ofre og endda helte. Den muslimske hersker Saladin blev således beskrevet som en humanist, der skånede kristne efter Jerusalems fald, som det var tilfældet i filmen »The Kingdom of Heaven« (2005), hvor Saladin er helten og de fleste kristne skurke. I filmen »Arn: Tempelridderen« (2007) og efterfølgeren, »Arn: Riget ved vejens ende« (2008), der er bygget over romaner af Jan Guillou, blev de kristne krigere portrætteret som racistiske og voldelige, og Saladin var også her helten, der endda reddede Arns liv. De to Arn-film havde kostet astronomiske 30 millioner dollars tilsammen, og DR havde været med til at finansiere filmene, hvis sandhedsværdi var på linje med TV-serien om 1864.

De negative skildringer af korstogene hvilede på en tradition fra 1700-tallets oplysning, hvor man så negativt på kirken og det kristne korstog, som Voltaire kaldte for ondt og dumt. Denne anskuelse fik yderligere fodfæste med historiske romaner af bl.a. Walter Scott, der i romanen »Ivanhoe« tegnede et dystert billede af korstog og korsfarerne. Endelig var der en politisk bevægelse efter 1968, der så korstogene som en imperialistisk krig og muslimerne som ofre for denne aggression.

Først i de seneste år er der gjort op med denne skildring, og med bogen »Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv« af historikerne Michael Pihl og Jesper Rosenløv får vi for første gang denne nye opfattelse af korstogene repræsenteret i Danmark. Her gøres grundigt op med en lang række myter om opgøret mellem muslimer og kristne, så for eksempel Saladin skildres som en ganske almindelig brutal hersker, der fór frem med kynisk menneskeforagt, når det passede ham.

Bogens grundfortælling er, at Muhammeds efterkommere iværksatte et stormløb mod Vesten, der nær var lykkedes, og ifølge forfatterne skal man se de kristne korstog i lyset af muslimsk aggression, mens de kristne soldaters motiver skildres som hovedsagelig idealistiske, idet de var båret frem af et kristent ønske om at befri Jerusalem.

Det er klart, at man skal læse bogen om korstogene i et nutidigt politisk lys, hvor civilisationssammenstødet mellem den kristne og muslimske verden præger den politiske dagsorden. Men Michael Pihls og Jesper Rosenløvs værk er først og fremmest en grundig og seriøs historiebog, der med baggrund i den nyeste forskning forsøger at fortælle en helt anden historie end den, vi er vant til, og det, vi har set på film.

Jerusalems befrielse

Efter de muslimske erobringer iværksatte den kristne kirke samt konger og adelsfolk efter midten af 1000-tallet en modoffensiv. Årsagerne til, at det lykkedes at stable det første korstog på benene, er komplicerede, og Michael Pihl og Jesper Rosenløv kan nemt kritiseres for hastige generaliseringer og for at lægge for stor vægt på kristne idealer og for lidt på sociale og andre årsager. Men de argumenterer godt for deres valg med en åben fremlæggelse af den litteratur, de har brugt.

Fra pavens side var der tale om en militær undsættelses- og befrielsesaktion, der skulle redde kristne og befri Jerusalem. I 1096 drog de første skarer af soldater af sted, og desværre var deres første ofre jødiske menigheder i Rhinlandet. Men forfatterne understreger flere steder, at disse antijødiske handlinger var ret tilfældige og ikke fandt støtte hos hverken kirken eller de fleste adelige. Korstogenes succes afhang i høj grad af samarbejdet med herskerne i det kristne byzantinske rige, hvor skiftende konger nok så med velvilje på de kristne soldater, men i praksis var upålidelige partnere i krigen og vedblev at være det i flere hundrede år.

Det første korstog var dog en klar succes, og de kristne stridsmænd erobrede muslimske byer på vejen til Jerusalem og svækkede dermed den muslimske krigsmagt. I 1099 indtog korsfarerne Jerusalem og massakrerede både muslimer og jøder, men ifølge bogen var det ganske normal praksis, der ikke adskilte sig fra muslimske massakrer på kristne. I det hele taget springer forfatterne let hen over de antijødiske eskapader under korstogene.

Ingen overskudsforretning

Man har tidligere ment, at årsagen til, at så mange riddere drog af sted, var, at de håbede på at blive rige ved plyndringer. Desuden har man ment, at der var tale om overskudssønner, det vil sige de yngste i brødreflokken, som der ikke var plads til i det hjemlige samfund, og som derfor rejste ud. Michael Pihl og Jesper Rosenløv refererer faglitteratur for at afvise begge teorier, for nyere forskning har vist, at de fleste korsfarere ikke blev rige af togterne. De fleste døde på turen, og det var dyrt at blive udrustet til korstog, så der var på alle måder tale om en dårlig forretning.

Richard Løvehjerte kæmper mod Saladin. Ilustration fra det 13. århundrede.
Richard Løvehjerte kæmper mod Saladin. Ilustration fra det 13. århundrede.

Næsten ingen vendte tilbage med rigdomme. Kilder viser desuden, at det primært var de ældste sønner, der drog af sted, så der var næppe tale om overskudssønner. Kort sagt må de gamle årsagsforklaringer afvises, og Michael Pihl og Jesper Rosenløv foretrækker en kristen idealisme som hovedforklaring. Stridsmændene ønskede at gøre en god gerning og dermed få syndsforladelse, og vi må forstå, skriver de, at i datidens åndelige verden var religiøsitet og sjælens frelse afgørende motiver.

Opgør og skæbner

»Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv« er fuld af dramatiske opgør og tragiske skæbner, som historien om Svend Korsfarer, søn af Svend Estridsen, der deltog i det første korstog sammen med sin kæreste, Florina. De havde godt 1.500 danske riddere med, men faldt i 1097 i et tyrkisk baghold. Svend og hans soldater kæmpede længe mod overmagten, men blev overvundet, og Florina blev bragt til tyrkernes lejr og halshugget.

Det viste sig meget svært at fastholde erobringerne fra det første korstog. De fleste krigere drog hjem og efterlod kun en lille flok tilbage i en række byer. Man oprettede Tempelridder-ordenen og Johanniter-ordenen for at rekruttere folk til at beskytte kristne pilgrimme og befriede byer, men i længden hjalp det ikke, og muslimerne generobrede i løbet af 1100-tallet flere af de vigtige kristne byer.

Det førte til et nyt korstog fra 1147, der stort set endte som en fiasko. Samtidig havde Saladin formået at samle store områder under sig og fremstod i stadig højere grad som en trussel mod Jerusalem. Det endte i 1187 med, at Saladin erobrede Jerusalem, og det er korrekt, som det også skildres i filmen »The Kingdom of Heaven«, at han holdt et løfte, han havde afgivet, om ikke at dræbe byens kristne befolkning, hvis de overgav sig. Men Pihl og Rosenløv afviser, at Saladin var mere barmhjertig eller ædel end andre af tidens krigsherrer. Saladin solgte de kristne som slaver, og i andre tilfælde myrdede han dem med stor grusomhed.

Jerusalems fald

Jerusalems fald var et stort chok for Europa, og man samlede penge ind til et tredje korstog, hvor engelske Richard Løvehjerte udmærkede sig ved stor tapperhed. Opgøret mellem Saladin og Richard Løvehjerte er et af de store dramaer i vor historie. Richard havde ikke held til at indtage Jerusalem, men han genvandt store dele af de områder og byer, som tidligere var gået tabt.

Korstogenes historie fortsatte godt 100 år endnu, og i løbet af 1200-tallet gik det byzantinske rige under, mens muslimerne trængte dybt ind i Europa. I slutningen af 1200-tallet erobrede de de fleste korsfarerbyer, og korsfarerne flygtede til Cypern og Rhodos. Det betød dog ikke, at opgøret mellem den muslimske og kristne verden aftog i styrke. Forfatteren viser, at kampene fortsatte med uformindsket styrke, og at muslimernes erobring af Konstantinopel i 1453 banede vej for deres fremtrængen gennem Balkan og deres forsøg på at erobre store dele af Europa via belejringerne af Wien i 1529 og 1683.

Pihls og Rosenløvs bog er et kærkomment opgør med sejlivede myter om korstogene. Så kan man kun håbe, at der også kommer nye film, der er mere sandfærdige end de tidligere.

 

Hvad: Korstogene - islams ekspansion og kristen modoffensiv
Hvem: Michael Pihl og Jesper Rosenløv
Hvor: Frydenlund 2, 237 sider, 300 kr
Hvad: Korstogene - islams ekspansion og kristen modoffensiv Hvem: Michael Pihl og Jesper Rosenløv Hvor: Frydenlund 2, 237 sider, 300 kr

Hvad: »Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv«

Hvem: Michael Pihl og Jesper Rosenløv

Hvor: Frydenlund 2, 237 sider, 300 kr.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.