Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Malerier for milliarder stjålet i Paris

Fem mesterværker af blandt andet Picasso og Matisse er blevet stjålet på Musée d'art moderne de la ville de Paris. Opdateres.

Kl. 6.50 i morges opdagede en vagt på Museet for Moderne Kunst i Paris, at indbrudstyve havde smadret en vindue og savet en sikkerhedskæde over. Et overvågningskamera fangede en enlig maskeret tyv, der brød ind og slæbte afsted med billederne.

Kort efter kunne man konstatere, at der manglede mesterværker til en værdi af i alt godt 3,5 mia. kr. i museets samling.

Det drejer sig om malerier af Picasso, Matisse, Braques, Modigliani og Fernand Léger, oplyser nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Nouvel Observateur har de stjålne værker følgende franske titler:

"Le pigeon aux petits pois" af Pablo Picasso. (se billedet her - eksternt link)
"La pastorale" af Henri Matisse (se billedet her - eksternt link)
"L'olivier près de l'Estaque" af Georges Braque (se billedet her - eksternt link)
"La femme à l'éventail" af Amédéo Modigliani (se billedet her - eksternt link)
"Nature morte aux chandeliers" af Fernand Léger.

Malerier er stjålet fra Musee le l'Art Moderne, der ligger på Avenue du President Wilson i det 16. arrondissement i Paris.

Frankrig har i løbet af de seneste seks måneder oplevet flere tyverier af klassiske mesterværker fra malerkunstens verden.

- Det er et utåleligt angreb på Paris' universelle kulturelle arv, siger byens borgmester, Bertrand Delanoe, i en kommentar ifølge Ritzau.

Kuppet blev opdaget torsdag morgen, og politiet afspærrede herefter hele området omkring museet.

Videoovervågningen har kun registreret én person, som brød gennem et vindue.

Ansatte på museet har fundet en baldret rude og låse, der er brudt op.

På museets dør er der nu hængt en seddel op, hvorpå der står: "Lukket i dag af tekniske årsager". Musée de Art Moderne ligger ganske nær Eiffeltårnet og har med sine 8000 værker en af verdens fineste samlinger af kunst fra det 20. århundred.

Det er erfaringen, at stjålne mesterværker sjældent bliver fundet igen. Men aktuelt er tre mænd stillet for en domstol i Frankrig for tyveriet af tre Picasso-værker i 2007. Malerierne, der er vurderet til 50 millioner euro (372 millioner kroner), blev stjålet fra Picassos barnebarn Diana Widmaier-Picasso. De hang i hendes hjem.

 

Pondus