Påske

Mad som i gamle påskedage

På Frilandsmuseet kan besøgende i næste uge opleve påsken, som den var i gamle dage, når kogekoner og kokkepiger i smukke gevandter tænder op i de gamle brændekomfurer for at lave nikålssuppe, rugmelsgrød, skidne æg og andre påskeretter fra en svunden tid.

I køkkenet på Frilandsmuseet, hvor kogekonerne laver påskeretter fra gamle dage.
I køkkenet på Frilandsmuseet, hvor kogekonerne laver påskeretter fra gamle dage.

Vi er i år 1910. Det er skærtorsdag og over døren hænger knivene klar, hvis heksene skulle komme på besøg. For det er man bange for, at de gør på deres vej til Bloksbjerg eller Tromsø. I 1910 lever vårmagien, overtroen, i bedste velgående, og jern havde magiske egenskaber, mente man.

Derfor hænger der også her i køkkenet på Frilandsmuseet nord for København knive over døren i påsken og skærtorsdagens nikålssuppe simrer over ilden på det store brændekomfur.

»Påsken dengang var i høj grad bundet op på traditioner, når det kom til måltider,« siger Inge Mette Pedersen, der som en del af Køkkenlauget på Frilandsmuseet hvert år hopper i kjole og forklæde for at kokkere datidens påskeretter til museets besøgende i påsken.

Ingen store påskefrokoster

Skærtorsdagens måltid bestod af en suppe kogt på årstidens, ofte ret begrænsede, grønt. Inge Mette Pedersen fortæller, at man brugte, hvad man kunne finde. Skvalderkål, grønkål, brændenælder, ramsløg, bladbeder, mælkebøtte, syre.

Hvis det stod slemt til, eller hvis påsken som i år faldt tidligt, kunne man »nøjes« med syv forskellige ingredienser, for syv har jo, ligesom ni, noget magisk over sig.

Alt blev hakket fint og kogt sammen til en grøn vitaminbombe, der skulle holde sygdommene bort resten af året.

»Og det smager rigtig godt – som en lækker grøntsagssuppe,« fortæller en anden kogekone, Pi.

Når torsdagens velsmagende suppe var nydt, kunne man se frem til en noget smertefuld vækning langfredag morgen, hvor man, i sympati med den korsfæstede Jesus, blev pisket vågen.

Og lidelserne stoppede ikke her. Til middag fik man serveret en rugmelsgrød lavet på rugmel og vand, pisket op til en øllebrødslignende masse. Var man rigtig heldig, kunne retten piftes op med en lille klat honning, men »den var altså stadig ikke særligt spændende,« siger Inge Mette Petersen.

»Der var normalt ingen store påskefrokoster som dem, man kender i dag,« siger hun.

Symbolske æg

Påskeugen var en stille og lidt trist uge, der ikke blev opfattet som en tid til fejring. Oftest var energiniveauet lavt og spisekamrene tomme. Kun herskabet kunne være heldige at se frem til en stor påskefrokost efter Langfredags triste servering.

Men så kom påskelørdag, hvor man også i den lavere samfundsklasse hævede kvaliteten af måltidet.

For med foråret begyndte hønsene nemlig igen at lægge æg, og påskelørdag bød derfor på skidne æg serveret med sennep. Navnet på retten er opstået, fordi man efter to hellige dage uden rengøring og arbejde skulle have vasket tøj og ordnet huset inden søndag – altså en »skidt« lørdag. Måltidet var dog bestemt ikke skidt, for i 1900-tallet var skidne æg nærmest et festmåltid ovenpå sult og faste.

Søndag, påskedag, og mandag, 2. påskedag, fortsatte med æg – skidne, trillede og måske en æggekage. Man farvede også de hvide æg i vand med løgskaller, der gav dem en karakteristisk gulbrun farve.

Ifølge Inge Mette Petersen havde ægget en særlig symbolsk betydning, og har altid været omgærdet en lille smule af mystik. Ægget kunne symbolisere både forår og livet, der bryder ud gennem vinterens hårde skal, men også Jesus’ mørke grav, som han påskemorgen brød ud af for at genopstå.

Frilandsmuseet holder åbent i påsken fra torsdag 24. marts til og med mandag 28. marts, alle dage kl. 10-16. Alle dage kan man besøge køkkenet og selv se kogekonerne og kokkepigerne i gang med de traditionsrige påskeretter. Det er også muligt at smage. Der er gratis adgang.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.