Lys fremtid for dansk animationsfilm

Der er grøde i dansk animationsfilm. Siden begyndelsen af 1990erne er der satset på uddannelse af nye animationsfolk herhjemme, og det er for alvor ved at kunne mærkes. Samtidig har udlandet fået øjnene op for dansk animationsfilm. Branchen vejrer morgenluft og forudser et stort eksportpotentiale.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Der er sket meget inden for dansk animationsfilm, siden Benny svømmede rundt i sit badekar. Tjalfe og Røskva har hygget sig med Quark i deres hytte af bark, og det nuttede jungledyr Hugo har svinget sig i lianerne og truet fjenderne med sin »dødeligt giftige tis«.

Især børnene har taget de velkendte figurer til sig. Men dansk tegnefilm henvender sig ikke længere kun til den yngste del af befolkningen. I 2004 kom det computeranimerede splatterdrama »Terkel i Knibe«, som med sort og grovkornet humor fik smilene frem hos teenagerne og de voksne, og i dag har Anders Morgenthalers alvorlige animationsfilm »Princess« premiere. Netop denne film har animationsbranchen store forhåbninger til. Bliver den en succes hos publikum, kan det nemlig være et tegn på, at danskerne er blevet modne til animationsfilm henvendt til voksne. Det kan give gang i hjulene i en branche, der i forvejen kører hurtigere og hurtigere.

Morgenthaler, der er uddannet animationsinstruktør fra Filmskolen, er en del af den nye generation af animationsfolk, der er blevet uddannet herhjemme siden begyndelsen af 1990erne. Den Danske Filmskole på Holmen oprettede sin animationslinie i 1992 og udklækkede i sidste uge sit sjette kuld på seks nye animationsinstruktører. Animationsværkstedet i Viborg har eksisteret siden 1993 og uddanner 25 karakteranimatorer om året. De to skoler samarbejder - lidt forsimplet kan man sige, at Filmskolen uddanner instruktørerne, mens Animationsværkstedet uddanner »skuespillerne«.

Morten Thorning er studierektor for Animationsværkstedet. Han har været med, siden skolen åbnede som en kommunal satsning i 1993. Ti år senere, i 2003, blev hans uddannelse for karakteranimatorer godkendt som en statsanerkendt bacheloruddannelse.

»Jeg havde ikke nogen anelse om, at det ville gå så godt,« siger Morten Thorning.«

»Det slår nu igennem, at den kompetence, vi har opbygget, er så stærk, at den er en af de bedste internationalt set. Vi har virksomheder herhjemme, som er så gode, at de kan rejse penge til deres film i udlandet,« fortæller Morten Thorning.

Hermed henviser han blandt andet til A.Film, som står bag den biografaktuelle »Asterix og Vikingerne«, der med et budget på 160 millioner kroner er den dyreste europæiske animationsfilm nogensinde.

Thorning fortæller, at også den heftige teknologisk udvikling og spilvirksomhederne har hjulpet animationsbranchen godt på vej. Der er brug for mange animatorer til at skabe computerspil, og det var en af de medvirkende årsager til, at Animationsværkstedet fik sin uddannelse statsanerkendt i 2003.

Hans har dog flere forklaringer på den positive udvikling i branchen:

»Jeg mener, vi i Danmark har en særlig styrke, når det handler om at fortælle historier. Vi har blandt andet vores mytologi og en fortid, der stikker langt tilbage. Vi har en stor fortællelyst. Og så har vi en hel generation af unge mennesker, der tænker rigtig godt i billeder,« siger Morten Thorning.

Nyt land
Stefan Fjeldmark er kreativ leder, instruktør og producer hos A.Film, der laver både computeranimerede 3d-film og klassiske håndtegnede film. Han har været med, siden A.Film blev etableret i 1988, og han har blandt andet instrueret »Jungledyret Hugo«, »Hjælp! Jeg er en fisk«, »Terkel i Knibe« samt »Asterix og Vikingerne«. Han tror, ligesom Morten Thorning, at dansk animationsfilm har en stor fremtid foran sig. Han er selv begejstet for Morgenthalers »Princess« og glæder sig over, at der er kommet mere bredde på de animerede film i Danmark.

»Det er glædeligt at se nye aktører på scenen, for det giver en større mangfoldighed. Ligesom »Terkel i Knibe« så udforsker »Princess« nyt land. Det er en alvorlig historie om et alvorligt emne, fortalt med et anderledes filmsprog. Hvis publikum kan lide det, så har det en stor betydning. Måske kan Morgenthalers film hjælpe med til, at vi hos A.Film i fremtiden kan lave en alvorlig voksenhistorie som animation,« siger Stefan Fjeldmark.

A.film har arbejdet på 32 animerede spillefilm siden starten i 1988. Seks af filmene er egenproduktioner. På de resterende 26 film har A.Film været underleverandør for giganter som Universal, MGM, Warner Brothers og Disney. I efterårsferien er der premiere på A.Films »Den grimme Ælling og mig«, og Stefan Fjeldmark kan også løfte sløret for, at produktionen af en tredje Hugo-film, »Jungledyret Hugo går bananas«, er gået i gang. Som skaber af animationsfilm er Stefan Fjeldmark ikke i tvivl om mediets store forcer.

»Animerede film kan alting. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Det er ligesom et kunstværk. Du kan i virkeligheden lave dit eget levende stykke billedkunst. Og så er tegnefilm godt til at kommunikere meget direkte. Det grafiske simplificerede udtryk går lige ind og kommunikerer meget stærkt og rent. I kølvandet på eksempelvis de satiriske Muhammedtegninger, der har haft de konsekvenser, de har, kan vi se, hvor stærkt det grafiske symbol er,« siger Stefan Fjeldmark.

Gode eksportmuligheder
Det Danske Filminstitut har ikke lavet særlige støtteordninger for animationsfilm. Men områdechef Jørgen Ramskov fortæller, at DFI holder øje med animation på linie med andre områder inden for filmverdenen. Som med alle andre film er det kvaliteten af historien, der er afgørende for, om en animationsfilm får støtte, men Ramskov mener, der er potentiale i genren.

»Jeg tror, fremtiden for dansk animationsfilm er lys, fordi der er en stor talentmasse, et bredt uddannelsessystem og gode støttemuligheder,« siger Jørgen Ramskov.

Også på verdensmarkedet er der gode muligheder for dansk animationsfilm, mener både Morten Thorning og Stefan Fjeldmark.

»De ting, vi laver, har kvalitet, og fordi vi er et lille land, har vi lært at producere billigt. Nød lærer nøgen animator at gøre det billigt,« bemærker Thorning.

Pixars nye film »Cars« har kostet omkring 70 mio. dollar (415. mio. kr.) at lave, mens »Terkel i knibe« kostede ti mio. kr.

»Man griner lige så meget i »Terkel i knibe« som i »Cars«, og det giver os en sublim konkurrenceposition,« siger Thorning.

Stefan Fjeldmark peger på, at en af fordele ved dansk animationsfilms fremgang er, at filmene er relativt nemme at eksportere, hvis ellers historien er til det.

»Mundbevægelserne i en animationsfilm er lidt mere karikerede end i realfilm, så de er nemmere at få til at passe på flere forskellige sprog,« fortæller han.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.