Film

Lun film om at ældes med drømmene i behold

Paolo Sorrentinos »Youth« er et melankolsk og humoristisk blik på alderdommens sidste bløde greb om ungdomsdrømmene.

Med humor og varme fortæller Paolo Sorrentino i »Youth«, hans anden film på engelsk, en stilfærdig og klog historie om alderdom og drømme.
Med humor og varme fortæller Paolo Sorrentino i »Youth«, hans anden film på engelsk, en stilfærdig og klog historie om alderdom og drømme.

Man skulle tro, at Paolo Sorrentino var meget ældre end sine 45 år, for med først »Den store skønhed« og nu »Youth« udviser han en forbløffende og rørende indsigt i, hvad det vil sige at blive ældre – ligesom hans nærmest perfektionistiske greb om filmsproget, musikkens, kærlighedens og livets væsen burde tilhøre en mand med langt større livserfaring.

»Youth« foregår, som en anden roman af Thomas Mann, på et isoleret spa-sted i de schweiziske alper. Her er den nu 80-årige stjernekomponist Fred Ballinger kommet gennem tyve år, først med sin kone og nu alene. Hvis man altså ser bort fra hans ven, filminstruktøren Mike Boyle, der er på stedet for at fuldføre sit endegyldigt sidste filmmanuskript i samarbejde med fire unge forfattere, samt Freds datter Lena, der slikker sårene efter at hendes mand – der også er Mikes søn – har forladt hende til fordel for en ung, fræk popstjerne (Paloma Faith, der spiller sig selv).

Et væld af forunderlige karakterer

Der er klare fællestræk mellem »Den store skønhed« og »Youth« – Michael Caines tilbagestrøgne hvide hår synes at være en direkte hyldest til Sorrentinos faste mand Toni Servillo, der har været med i stort set alle hans italienske spillefilm. Men hvor »Den store skønhed« var storslået og kynisk med glimt af overraskende ømhed, er »Youth« nærmest det modsatte: Båret af en stor ømhed og respekt for de to aldrende kunstnere – med glimt af en sarkastisk kynisme, doseret så den lige når at tage brodden af ethvert bare tilnærmelsesvist truende antræk til sentimentalitet.

Rundt omkring de centrale karakterer har Paolo Sorrentino, ikke ulig sit store forbillede Fellini, drysset et væld af både underlige og forunderlige karakterer. Nogle af dem, som Paul Danos frustrerede karakterskuespiller og Jane Fondas stenhårde diva, kaster lys på de to ældre herrers liv og personligheder, mens andre bare danner et fascinerende baggrundstæppe af påmindelser om, hvordan livet også kan være.

Hvad: »Youth«

Hvem: Instruktør: Paolo Sorrentino. Medvirkende: Michael Caine, Harvey Keitel og Rachel Weisz.

Hvor: Premiere over hele landet

 

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.