Dokumentation

Læs hele redegørelsen fra DRs direktion

Fredag afleverede direktionen en redegørelse om hændelsesforløbet blandt andet i forbindelse med de iscenesatte nyheder fra Hjørring og EBH-sagen. Læs hele redegørelsen her.

Redegørelse til DRs bestyrelse

Den 1. januar 2013 bragte DR en optaktsudsendelse til statsministerens nytårstale, hvori værten formulerede sig, som om han gættede på indholdet af talen, selv om han havde læst den klausulerede tale. Tilsvarende blev gæster i studiet spurgt på en sådan måde, at de også kom til at gætte på indholdet af talen, selv om også de havde læst talen. DR beklagede efterfølgende dette både over for seerne og de medvirkende.

DRs nyhedsudsendelser bragte den 3. januar 2013 et indslag om retssagen mod Finn Strier Poulsen fra EBH Bank, hvor man viste billeder af vrede borgere med skilte foran Retten i Hjørring. De utilfredse borgere foran retten var ganske vist utilfredse kunder og aktionærer i EBH Bank, men de var blevet kørt til retten i Hjørring af et produktionsselskab som led i optagelserne til et program på DR1, ”Hvad du ikke vidste om Danmark”.

Produktionsselskabet havde instrueret dem og udstyret dem med skilte og tuschpenne. På den måde var det DR som via et produktionsselskab medvirkede til at skabe en iscenesættelse, som blandt andre DR Nyheder senere dækkede.

Intet sted i nyhedsudsendelserne fremgik det, at der var tale om et iscenesat optrin som led i en produktion. DR har efterfølgende beklaget, at indslaget blev bragt uden at gøre opmærksom på, at der var tale om en iscenesat begivenhed. DRs generaldirektør har endvidere besluttet at undlade at udsende det planlagte program fra produktionsselskabet.

I det følgende redegøres for produktionsselskabets optagelser til programmet ”Hvad du ikke vidste om Danmark” samt DRs beslutning om at undlade at udsende det planlagte program. Endvidere redegøres for forholdene omkring brug af klippet fra den iscenesatte begivenhed i DRs nyhedsudsendelser. Endvidere redegøres der for optaktsudsendelsen til statsministerens nytårstale.

Redegørelsen er baseret på redegørelser, jeg har modtaget fra DR Nyheder, DR Medier og Larm Film.

Lytternes- og seernes redaktør har udarbejdet en uafhængig redegørelse om TV Avisens dækning af EBH-retssagen den 3. januar 2013, hvori også Larm Films koncept og ageren vurderes.

1. Statsministerens nytårstale

Statsministerens nytårstale optages sædvanligvis 2-3 dage før udsendelse og ministeriet frigiver selve talen under klausul 1. januar kl. 11. Talen sendes 19:15 på TV2 og DR1. Det er en udfordring for DR (og for alle andre medier) at håndtere dette, da man ønsker at lave foromtaler af aftenens tale og at sende et egentligt optaktsprogram forud for talen.

Udfordringen er ikke blevet mindre af, at statsministeren blandt andet via de sociale medier, selv har valgt at fortælle om dele af indholdet i talen på forhånd.

DR sendte 1. januar 2013 en live-udsendelse, der omhandlede Dronningens nytårskur, statsministerens nytårstale og DRs opstart af 3. sæson af den politiske dramaserie ”Borgen”.

Der blev undervejs i fladen vekslet mellem disse tre forskellige elementer og temaer – og i klip fra nytårskuren kunne man således opleve, at en reporter på stedet spurgte statsminister Helle Thorning-Schmidt, hvad hendes nytårstale kom til at handle om, da hun mødte op i galla til nytårskur. 2

Programmet rummede en række forproducerede indslag bl.a. om tidligere statsministres taler og interview med Helle Thorning-Schmidt om hendes forberedelser til talen. I studiet var en række gæster, som skulle kommentere på talen, når den var sendt. I starten af programmet fik værterne enkelte gange formuleret sig på en sådan måde, at det fremstod som om, at de spekulerede i indholdet i en tale, de i realiteten havde læst.

Af forskellige praktiske og tekniske grunde udgik enkelte planlagte elementer i løbet af udsendelsen, og det betød, at værter og gæster havde længere tid i studiet inden talen end planlagt. . I den ekstra tid måtte værterne improvisere, og det udviklede sig til en situation, hvor gæster og værter på skift gættede på indholdet af talen, uagtet at begge parter kendte indholdet. Studieværter og politikere kom dermed i en situation, hvor de kom til at spekulere omkring kendt viden.

Det var en fejl, at DR kom til at formulere sig på en sådan måde, at seerne fik indtryk af, at man ikke kendte talen. DR har efterfølgende beklaget dette.

Statsministeriet har netop oplyst, at de fremover først vil rundsende talen den 1. januar kl 19, og problemet burde derfor ikke opstå fremadrettet.

2. Programserien ”Hvad du ikke vidste om Danmark”

”Hvad du ikke vidste om Danmark” er en programserie på 3 x 38’, tænkt til primetime på DR1 i efteråret 2013. DR Medier har købt serien af produktionsselskabet Larm Film, som har en journalistisk profil.

Når DR Medier køber et program er den ansvarlige redaktør i løbende dialog med produktionsselskabet om udformning af endeligt koncept, herunder programmets vinkel, formmæssige greb og hovedmedvirkende. Inden programmet sendes, gennemser og godkender redaktøren det endelige program.

Hvert af de tre programmer i serien ”Hvad du ikke vidste om Danmark” har ét overordnet tema. Nærværende redegørelse omhandler alene det første program. Temaerne for de øvrige programmer er endnu ikke fastlagt.

BBC’s serie ”Mischief” med journalisten Tim Samuels, er inspirationen til ”Hvad du ikke vidste om Danmark”. Programmet vandt i 2006 prisen for bedste ”current affairs documentary” i Storbritannien. Tim Samuels har været involveret i udviklingen af den danske version af ”Mischief” sammen med produktionsselskabet og DR Mediers redaktør på serien.

I ”Hvad du ikke vidste om Danmark” giver værten stemme (”empoverment”) til mennesker, der er kommet i klemme og ikke selv har ressourcerne til at blive hørt eller mulighed for at få de ansvarlige i tale. Ambitionen for serien er at få en ny vinkel på væsentlige samfundsrelevante temaer og at få en bredere målgruppe i tale ved at skabe identifikation.

Hvert program afsluttes med en ”aktion”, hvor ”de forurettede” får mulighed for at fremføre deres holdning og konfrontere de ansvarlige. Hensigten er at skabe dialog mellem stridende parter. Programmets koncept er, at præmis og proces lægges åbent frem for seerne.

Det planlagte program, som behandles i nærværende redegørelse, havde bankkrisen som tema bl.a. med fokus på, om der blev gjort nok for de mennesker, der mistede penge og tillid til banksystemet. Produktionsholdet havde forud for optagelsen foran retten i Hjørring besøgt Fjerritslev, hvor EBH banks konkurs påførte flere af byens borgere større eller mindre tab. 3

Værten havde talt med bankens kunder om deres frustration over, at det kunne lade sig gøre, og deres ønske om en forklaring og en undskyldning fra den tidligere bankdirektør Finn Strier Poulsen. Forud for optagelserne i Hjørring havde produktionsselskabet gennem længere tid forsøgt at komme i dialog med Finn Strier Poulsen. Da det ikke lykkedes, opsøgte de sammen med en række tidligere bankkunder Finn Strier Poulsen i forbindelse med retssagen i Hjørring. Da Finn Strier Poulsen ankom, opfordrede værten ham til at gå i dialog med de borgere, som produktionsselskabet havde medbragt. Det afviste Finn Strier Poulsen. Da produktionsholdet ikke forventer at få Finn Strier Poulsen i tale udarbejdede de sammen med de medbragte borgere en række skilte med spørgsmål og kommentarer til Finn Strier Poulsen, og da Finn Strier Poulsen forlod retsbygningen blev disse skilte med spørgsmål holdt op. Det lykkedes ikke for værten at få Finn Strier Poulsen i tale igen.

3. Nyhedernes billeddækning og omtale af den iscenesatte begivenhed uden for retten i Hjørring

I DRs nyhedsudsendelser på tv og radio og på dr.dk blev der den 3. januar 2013 omtalt og vist billeder af de vrede borgere uden for retten i Hjørring i forbindelse med retssagen mod Finn Strier Poulsen fra EBH Bank. Intet sted i nyhedsudsendelserne fremgik det, at der var tale om et iscenesat optrin, som led i en produktion. Der blev endvidere i DR Update vist billeder af Finn Strier Poulsen på vej til eller fra retten, uden at denne havde givet samtykke hertil.

4. Beklagelse af billeddækningen og omtalen af den iscenesatte begivenhed uden for retten i Hjørring

Den 4. januar 2013 (dagen efter retssagen i Hjørring) kontaktede Dagbladet BT nyhedsdirektør Ulrik Haagerup med henblik på en kommentar til DRs brug af nogle optagelser af den iscenesatte begivenhed for retten i Hjørring, og gjorde dermed DR opmærksom på fejlen. DR beklagede i egne og andres medier, at den iscenesatte begivenhed foran retten i Hjørring var blevet viderebragt i DRs nyhedsudsendelser uden angivelse af, at der var tale om en iscenesættelse, hvorved kontrakten med seerne blev brudt. Da man i DR Nyheders redaktion opdagede, at der i DR Update indgik billeder af den tiltalte Finn Strier Poulsen til og fra retten i strid med Retsplejelovens § 32, stk. 6, og DRs programetik, ophørte DR Nyheder med at bruge disse klip. DR Nyheder har indtil nu ikke offentligt beklaget at have optaget og vist disse billeder. Den pågældende journalist og fotograf har forklaret, at de ikke opfattede, at der var tale om en iscenesat begivenhed. På det foreliggende grundlag finder direktionen ikke anledning til at tro, at de bevidst manipulerede med mediet. Nyhedsdirektøren har oplyst, at man i DR Nyheder vil øge det ledelsesmæssige fokus på programetik, herunder reglerne om retsreportage. Der vil også være ekstra fokus på den redaktionelle planlægning omkring dækning af større komplicerede retssager, så de pågældende reportere og fotografer får bedre muligheder for at håndtere mange platforme og kritisk følge sagens gang og omstændighederne omkring den. 4

5. Beslutningen om at undlade at udsende det planlagte program i programserien ”Det du ikke vidste om Danmark”

DRs generaldirektør besluttede den 4. januar 2013, at det planlagte program ikke vil blive sendt. Baggrunden herfor var dels, at DR havde været medvirkende til, at der var sket et utilsigtet og uheldigt sammenstød mellem to genrer, der fungerer på forskellige præmisser - mellem nyhedsdækningen og ”Hvad du ikke vidste om Danmark”s iscenesættelse, og at dette skabte så væsentlig tvivl om DRs troværdighed, at det planlagte program ikke kunne sendes. Dels fordi konfrontationen af Finn Strier Poulsen efter DRs opfattelse var sket i strid med retsplejelovens og DRs programetiske reglers forbud mod mediernes billeddækning af tiltalte, sigtede og vidner på vej til og fra retten. Som beskrevet ovenfor samlede produktionsselskabet utilfredse kunder fra EBH banken og kørte dem til retten i Hjørring med henblik på at konfrontere den tidligere bankdirektør Finn Strier Poulsen med en række spørgsmål og bede om en undskyldning. Finn Strier Poulsen oplyste ved sin ankomst til retten, at han ikke ønskede at tale med de fremmødte borgere. Produktionsholdet og de fremmødte borgere producerede derfor skilte med deres spørgsmål og kommentarer, der skulle vises, når Finn Strier Poulsen igen forlod retten og kørte væk. Dette blev efterfølgende optaget af bl.a. produktionsholdet og TV Avisen. Optagelsen af en sigtet, tiltalt eller et vidne på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag er ulovlig, jf. retsplejelovens § 32 stk. 6, medmindre der foreligger et forudgående samtykke. Der er ikke oplysninger om, at Finn Strier Poulsen skulle have givet et sådant samtykke til hverken DR Nyheder eller til det eksterne produktionsselskab.

Det er DRs vurdering, at konfrontationen og hele præmissen herfor er i strid med retsplejelovens og programetikkens forbud mod billeddækning af sigtede, tiltalte og vidner på vej til og fra retten.

Det er endvidere DRs vurdering, at optagelsen ikke vil kunne lovliggøres i medfør af EMRK art. 10 om ytringsfrihed, idet det af bemærkningerne til retsplejeloven fremgår, at der ved vedtagelsen af den pågældende bestemmelse i § 32 stk. 6 er taget højde for hensynet til medierne. Man anser hensynet til de personer, der er pålagt at give møde i retten for at være større end hensynet til mediernes formidling. Der er således som det helt klare udgangspunkt ikke adgang til at foretage en afvejning af hensynet til f.eks. den tiltalte over for hensynet til medierns ytringsfrihed.

Direktionen beklager, at DR Medier og producenten ikke fik belyst dette tilstrækkeligt inden optagelsen.

6. DRs anvendelse af iscenesættelser

Sagen har gjort det klart for direktionen, at der er behov for at tydeliggøre inden for hvilke rammer, DR kan gøre brug af iscenesættelser i DRs programmer. Nedenfor beskrives praksis for brug af iscenesættelser samt direktionens fremadrettede programetiske overvejelser.

Hvorfor bruger DR iscenesættelse?

I bestræbelserne på at gøre public serviceindhold relevant for alle danskere afsøger DR hele tiden nye måder at fortælle historierne på, så de engagerer og inspirerer flere og får gennemslagskraft. I forbindelse med lanceringen af det nye DR1 har DR f.eks. arbejdet målrettet med at give seerne et mere vitalt og relevant tilbud – ved at arbejde meget med formidlingen. Som en del af det, anvender DR en lang række greb og virkemidler. Et af dem er iscenesættelse, 5

der bruges til at visualisere, tydeliggøre og/eller skabe en klar ramme for fortællingen. Iscenesættelsen skal fremstå tydelig – både for seerne og for de involverede.

På tv-mediet anvendes en lang række forskellige former for iscenesættelser. En af de muligheder, der benyttes er at bringe mennesker sammen der ellers ikke ville have mødt hinanden.

Ligesom vi i DR taler om at inddrage og inkludere danskerne i vores produktioner, er der i øjeblikket en tendens både i Danmark og udlandet til at hjælpe borgerne med at fremføre deres synspunkter og komme i dialog med ansvarlige. Erfaringen er, at den type konfrontationer giver stemme (empowerment) til mennesker, der ellers har svært ved at komme til orde overfor ansvarlige, at de medvirker til at skabe konstruktiv dialog mellem konfliktende parter, samt at det styrker identifikationen hos seerne, at det er de forurettede, der bærer fortællingen og ikke en journalist.

Hvornår bruger DR iscenesatte optagelser? Ligesom hos alle andre broadcastere (nationale og internationale) bruger DR forskellige grader af og forskellige former for iscenesatte optagelser i en bred vifte af DRs tv-programmer. Det gælder en lang række af de faktaserier, som sendes i DR1s primetime, hvor iscenesættelse bruges som fortællegreb til at vise almenmenneskelige følelser, samfundstendenser eller vigtige problemstillinger. Det gælder f.eks. nye programsatsninger som ”Mit Livs Publikum”, ”Myginds Mission”, ”Gør Danmark Dansk”, ”Blod, Sved og T-shirts” – og gamle kendinge som f.eks. ”Sporløs”. I disse programmer sætter DR handlinger i gang, bringer mennesker sammen (der ellers ikke ville have fundet sammen) og filmer resultatet.

DRs ugentlige aktualitetsprogram ”Kontant” gør også som en integreret del af konceptet brug af iscenesættelser og har i flere omgange samlet utilfredse kunder og konfronteret dem med den anklagede.

I samarbejde med DFI har DR stået bag en række anerkendte og prisbelønnede dokumentarfilm, som alle har iscenesættelsen som et væsentligt element. Det gælder f.eks. Mads Brüggers ”Det Røde Kapel” (vandt World Cinema Documentary Competition ved Sundance Film Festivals 2010 og bedste nordiske dokumentar ved Nordisk Panorama 2009) og ”Ambassadøren” (vandt en Robert for årets bedste lange dokumentar 2012) , Anders Østergårds ”Burma VJ” (der har vundet over 50 priser internatonalt og ”The Act of Killing” af Joshua Oppenheimer, der er én lang iscenesættelse, og som vandt hovedprisen på Copenhagen Dox i 2012.

DR har også selv produceret dokumentarprogrammer med brug af iscenesættelser. Det er for eksempel 44 år siden Poul Martinsen tilrettelagde det sociale eksperiment ”Broen”, hvor rockere og flippere skulle samarbejde om at konstruere en bro - iscenesat og faciliteret af DR. Poul Martinsen stod også bag ”Lydighedens dilemma”, hvor de medvirkende – uden at være informeret på forhånd – deltog i et iscenesat eksperiment. Et nyere eksempel er DR Dokumentars ”100 dage uden stoffer”, hvor fire stofmisbrugere sættes på en DR-initieret afvænning.

Hvad har vi lært af den konkrete sag

EBH-sagen er på et centralt område anderledes end de iscenesættelser, DR ellers har iværksat. I dette tilfælde finder optagelsen sted i forbindelse med en offentlig retssag, hvor der er andre medier og kamerahold til stede. Det medfører et utilsigtet og uheldigt sammenstød mellem to genrer, der fungerer på forskellige præmisser - mellem nyhedsdækningen og ”Hvad du ikke vidste om Danmark”s aktion. Derfor opstår der et uacceptabelt sammenstød mellem registrerende nyhedsjournalistik og den iscenesatte aktion.

Direktionen er således i denne sag blevet opmærksomme på de problemer der opstår, når iscenesættelser bliver løsrevet fra konteksten og kommer til at optræde i nye sammenhænge, hvor præmissen ikke er kendt af alle – f.eks. hvis iscenesættelserne bliver en del af nyhedsstrømmen. Direktionen må endvidere erkende, at den pågældende iscenesættelse særligt på grund af brugen af skilte var egnet til at bibringe andre den opfattelse, at DR forsøgte at påvirke en retssag, selv om det ikke var hensigten.

Direktionen finder på den baggrund anledning til at klargøre, indenfor hvilke rammer DR vil gøre brug af iscenesættelser. Som ovenfor beskrevet gør DR brug af iscenesættelser på en lang række områder, der ikke indebærer problemer, fx sker det flere gange dagligt, at man til brug for indslag i nyheds- og aktualitetsprogrammer beder en medvirkende gå ned af en trappe eller foregiver at en politiker læser op på en speciel sag mens det i virkeligheden er noget andet, der læses. Når væsentlige temaer skal gøres relevante bruges grebet også – f.eks. i programmer som ”Gør Danmark Dansk”, hvor DR lader en gruppe forskellige danskere flytte ind i samme hus, ”100 dage på stoffer”, hvor DR initiere at unge narkomaner kommer på afvænning, ”Kontant”, der jævnligt konfronterer ansvarlige med mennesker, der føler sig krænket eller når DR sender Pind og Holdt til USA for at give et anderledes blik ind i valgkampen. Så længe præmissen gøres helt klar og kontrakten med seeren bliver overholdt finder direktionen dette uproblematisk.

Man kan samtidig forestille sig forskellige typer af iscenesættelser, som DR ikke bør gøre brug af. Det gælder fx situationer, hvor de medvirkende lider fysisk eller psykisk overlast, eller hvor der er tale om aktioner, der på utilbørlig vis påvirker den demokratiske proces. DR Medier siger således løbende nej tak til programforslag, der ikke ligger inden for rammerne for, hvad DR kan eller bør.

Derindimellem findes en gråzone, hvor man bør overveje anvendelsen af iscenesættelse i hvert enkelt tilfælde. Med henblik herpå vil direktionen indføre en ny bestemmelse i DRs programetik om iscenesættelser, herunder med henblik på at undgå et sammenstød mellem to genrer, der fungerer på forskellige præmisser.

7. Generel styrkelse af programetikken

Udover den under pkt. 6 nævnte tilføjelse til programetikken har direktionen besluttet at iværksætte en generel ledelsesmæssig styrkelse af programetikken samt implementeringen heraf i DR, herunder i forhold til reglerne om retsreportage.

8. Konklusion

På baggrund af de forskellige parters redegørelse til mig er det min konklusion:

At der blev begået fejl i forbindelse med optaktsudsendelsen til statsministerens nytårstale, og at det var en rigtig beslutning at beklage dette.

At der blev begået en fejl ved i DRs nyhedsudsendelser at billeddække og omtale den iscenesatte begivenhed foran retten i Hjørring uden at gøre opmærksom på, at der var tale om en iscenesættelse, hvorved kontrakten med seerne blev brudt, og at det derfor var rigtigt at beklage indslaget i nyhederne. At der blev begået en fejl ved at optage og udsende billeder af tiltalte på vej til eller fra retten i DR Update i strid med retsplejelovens regler og DRs programetik, hvilket DR beklager. At der vil blive iværksat en række tiltag i DR med henblik på at undgå sådanne fejl i fremtiden. 7

At det var en rigtig beslutning at undlade at sende det planlagte program, da det utilsigtede og uheldige sammenstød mellem to genrer, der fungerer på forskellige præmisser - mellem nyhedsdækningen og ”Hvad vidste du ikke om Danmark”s aktion, såede tvivl om DRs troværdighed, og da konfrontationen efter DRs opfattelse var i strid med retsplejeloven og DRs programetik. At DR fortsat kan anvende iscenesættelser som formidlingsmæssigt greb, men at der er et behov for at klargøre, indenfor hvilke rammer DR gør brug af iscenesættelser, herunder hvad DR kan gøre for at undgå, at sammenstød mellem genrer eller paradigmer som det foreliggende sker igen.

At direktionen vil indføre en ny bestemmelse om brug af iscenesættelser i DRs programetik.

At der skal ledelsesmæssigt fokus på at styrke programetikken og anvendelsen heraf i DR.

--oo0oo--

København, den 11. januar 2013

Maria Rørbye Rønn, 
Generaldirektør

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.