Lady Smørrebrød fylder rundt

Ida Davidsen er et levende stykke kulturhistorie, hun har hele livet kæmpet for det traditionelle, danske smørrebrød - og vundet. I dag fylder hun 75.

Allerede da den sovjetiske kosmonaut Jurij Gagarin i 1962 kom på hyldestbesøg i Danmark var det den naturligste ting af verden, at det var Ida Davidsen, der introducerede det første menneske i rummet til dansk gastronomis kunststykke: et stykke højt belagt smørrebrød.

Ida Davidsen, smørrebrødet og restauranten, der er opkaldt efter hende, er for længst blevet et lille stykke dansk kulturhistorie og nu bliver så smørrebrødets grand old lady, Ida Davidsen, 75 år.

Ida Davidsen har hele livet kæmpet for det traditionelle danske smørrebrød. Og urokkeligt standhaftig i den periode, hvor det ny franske køkken og middelhavsmaden holdt sit indtog som det eneste saliggørende. Men sammen med en lille flok smørrebrødsfundamentalistiske københavnske og jyske forretningsmænd holdt hun stand. De ville ikke vide af »to gulerødder over kors og et papirtyndt stykke et eller andet dekoreret på tallerkenen«. Og fru Davisen vandt og i dag er det høje smørrebrød igen efterspurgt.

Ida Davidsen er fjerde generation af det dynasti, der skabte den legendariske meterlange smørrebrødsseddel, og som mange husker, at også deres bedsteforældre og oldeforældre talte om. »Så lang som en smørrebrødsseddel fra Oscar Davidsen,« blev et fast udtryk.

Da hun var kun seks år, stod hun på en ølkasse for at nå op til køkkenbordet i faderen Per Davidsens restaurant på Åboulevarden. Hendes små fingre pillede lynhurtigt bjerge af rejer til restauranten, hvor der blev serveret overdådige frokoster og middage for Københavns madglade forretningsmænd.

Det var efter, at den gamle forretning var flyttet fra Åboulevarden til Søpavillonen, at den verdensberømte smørrebrødsseddel fik et omfang, som banede vej til en plads i Guinness Rekordbog. I dag samles det danske smørrebrøds fanklub i familierestauranten i St. Kongensgade og der er 250 stykker at vælge imellem.

En af klassikerne er Dyrlægens natmad, der har sit navn efter dyrlæge Sigurd Keilgaard, der i 1920erne, hver aften kikkede indenfor i den gamle Davidsen-restaurant på Åboulevarden efter at han havde tilset de kongelige stalde og dyrene i Cirkus Mie. Han bestilte hver gang et stykke rugbrød med leverpostej, krydderfedt, stærk sky og tynde skiver saltkød. (Ida Davidsen har senere tilføjet rødløg og dild.)

I 1966 blev hun gift med restauratør Adam Siesbye, der døde sidste år. Om ægteskabet har Ida Davidsen tidligere fortalt: »Min mand og jeg lærte hinanden at kende i 1946, fordi vi kørte med samme tog til skole. Jeg gik i skole på Frederiksberg og han på Østersøgades Gymnasium. Hvis nogen havde sagt til mig dengang, at jeg en dag skulle giftes med Adam, havde jeg slået dem. Han var simpelthen helt umulig. Men syv år efter skoletiden mødte vi tilfældigvis hinanden igen, og så sagde det bare tjubang. Så var vi forelskede. En dag, da vi talte sammen, friede jeg til ham. Det var ret usædvanligt, at jeg som kvinde friede, men jeg har altid været temmelig frisk.«

Efter at have forladt Frøken Kruses Pigeskole i 1953 var Ida Davidsen kommet i lære som smørrebrødsjomfru på Hotel d’Angleterre, og siden rejste hun til USA for at arbejde på den danske restaurant Scandia i Hollywood, hvor hun lærte amerikanske filmstjerner at spise dansk smørrebrød. Blandt andre Frank Sinatra, Dean Martin, Eroll Flynn og Danny Kaye, der forblev en god ven, til han døde.

På sine mange rejser har Ida Davidsen været en utrættelig ambassadør for det danske køkken og danske fødevarer også i samarbejde med Udenrigsministeriet og landbrugsorganisationerne. I den forbindelse er blevet tildelt ridderkorset.

I dag er det hendes søn, Oscar Davidsen Siesbye, der fører smørrebrødsdynastiet og restauranten videre, men Ida Davidsen arbejder der stadig daglig. Der er som regel fuldt hus ved frokosttid, og i turistsæsonen bliver Ida Davidsens smørrebrød betragtet som en seværdighed på linje med Den lille Havfrue og Nyhavn, og så fylkes folk fra hele verden om fadene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.