Kunsttyve planlægger ikke afsætning af deres varer

Internationale kunsttyve tænker sjældent over, hvordan de efter tyveriet kommer af med deres varer, siger Interpol.

Profilen af den typiske internationale kunsttyv viser, at der er tale om kriminelle, der er gode til at trænge ind i aflåste bygninger med store værdier, men som derimod sjældent planlægger, hvordan de efterfølgende kommer af med deres varer, fortæller Interpol ifølge Politiken.

- De kriminelle har slet ikke forståelse for, at de ikke kan sælge en Picasso eller en Cézanne uden at blive opdaget, siger Karl-Heinz Kind, der er Interpols koordinator ved den særlige enhed for kunstkriminalitet i Lyon, til avisen.

- Ofte ser vi, at tyvene udvælger genstandene tilfældigt, ud fra hvad der hænger nærmest, eller efter hvilken størrelse kunstværkerne har, end ud fra hvilken værdi de vil have på kunstmarkedet, fortæller han.

Når det går op for tyvene, at de ikke kan sælge berømte kunstværker som andre stjålne sager, ser man ofte, at de ender med at afpresse museet eller forsikringsselskabet eller simpelthen venter på, at opmærksomheden stilner af.

Der blev i det forgangne år begået alvorlige kunstrøverier i Athen, La Hulpe og Rotterdam, og ifølge det amerikanske forbundspoliti FBI er kunsttyverier i vækst, skriver Politiken.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.