Kulturlivet skal spare 600 millioner

Kulturministeriets budget skal beskæres med 600 mio. kroner de næste fire år, fremgår det af regeringens finanslovsudspil. Det kommer til at ske med grønthøstermetoden, og det er næsten det største problem, mener iagttagere.

Finanslovens to procents besparelse på alle driftsområder kommer til at ramme ikke mindst landsdelsorkestrene hårdt – her er det Aarhus Symfoniorkester i aktion. Foto: Axel Schütt
Finanslovens to procents besparelse på alle driftsområder kommer til at ramme ikke mindst landsdelsorkestrene hårdt – her er det Aarhus Symfoniorkester i aktion. Foto: Axel Schütt

Det var den skarptslebne salamikniv, der kom i aktion, da der skulle findes de besparelser på sammenlagt 600 mio. kroner over de næste fire år, der er kulturlivets bidrag til Venstres finanslovsudspil. Stort set alle Kulturministeriets driftsområder bliver berørt af det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent, som alle statslige driftsområder er pålagt, og det er ikke mindst denne grønthøstermetode mere end selve beløbenes størrelse, der er problemet, mener Stig Jarl, lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

»Det er da klart, at to procent årligt de næste fire år vil kunne mærkes, men først og fremmest synes jeg, at den salamiteknik, man anvender, er både uansvarlig og på en eller anden måde en hån mod de mennesker, der udsættes for den,« siger han. »Vi må forlange af politikerne, at der ligger nogle overvejelser bag, hvorfor man vælger at spare netop her. Det kan være svært at acceptere, når Claus Hjorth siger, at han har en tyrkertro på, at vi kan spare, uden at tingene bliver ringere.«

Kulturministeriets budget for i år er på cirka 6,5 mia. kroner. Omprioriteringsbidraget på to procent årligt de næste fire år omfatter i hovedtræk alle driftsudgifter til statsinstitutioner og tilskud til drift af selvejende institutioner, herunder teatre, museer, de kunstneriske uddannelser, folkehøjskoler, forskningsbiblioteker og landsdelsorkestrene – tilsammen 4,4 mia. kroner af ministeriets budget.

De områder, som ikke berøres af omprioriteringsbidraget, er bl.a. filmstøtte, kunststøtte og mediestøtte. Statens tilskud til egnsteatre, små storbyteatre og børneteater er heller ikke berørt, og det samme gælder anlægsområdet.

Udover omprioriteringsbidraget gennemføres også en række andre besparelser, hvoraf de væsentligste er en 33 procents nedskæring i to centrale udviklingspuljer til hhv. biblioteker og museer.

Orkestre i knibe

Tom Ahlberg, kulturpolitisk kommentator og redaktør af det kulturpolitiske magasin Søndag Aften, finder som udgangspunkt ikke besparelserne på kulturområdet alarmerende. Men advarer om, at visse områder alligevel godt kan få problemer.

»Et sparekrav på to procent er jo ganske almindeligt og ikke i sig selv problematisk,« siger han. »Nogle vil nok mene, at det ville være bedre, hvis der var givet en politisk retning for besparelserne, hvor man eksempelvis skar et landsdelsorkester fra i stedet for at alle orkestre skal spare lidt. Men det kræver jo et helt andet grundarbejde end det, som regeringen har haft tid til. Reelt er det en ret mild omgang, som langt de fleste institutioner kan håndtere på en fornuftig måde.«

Han peger dog på, at besparelserne kan være en udfordring for en del af kulturmiljøet, f.eks. større teatre og landsdelsorkestrene.

»På mange kunstneriske områder er den særlige skævhed, at man er tynget af udgifter til kunstnere – for eksempel musikere og skuespillere. Hvis man sparer to procent på en almindelig administrativ funktion, kan det som regel rummes indenfor de almindelige rationaliseringsgevinster. Men med et symfoniorkester, hvor langt størstedelen af udgifterne er løn til musikere, bliver det anderledes vanskeligt, for man kan ikke bare kappe to af musikerne ud af orkestret,« siger siger han.

Hos Landsdelsorkesterforeningen sunder man sig i øjeblikket oven på tirsdagens finanslovsfremsættelse. De fem landsdelsorkestre kan se frem til en samlet nedgang i bevillingen på 11 mio. kroner de kommende fire år.

»Det er en rigtig stor forandring af orkestrenes økonomi, og det vil påvirke dem markant,« siger sekretariatsleder Asbjørn Keiding, som venter spændt på, om kulturministeren vil nedsætte en tænketank, der kigger på orkestrenes situation.

»Den var i forvejen meget anspændt. Orkestrene har en meget stor personalegruppe, og dermed går en betydelig del af budgettet til lønudgifter. Det betyder, at der umiddelbart ikke er anden løsning end at skære i personalet, når man skal spare, og det har vi allerede gjort mange gange over de sidste fem til ti år,« siger han.

Talentudvikling

Også Den Danske Scenekunstskole, der er en helt ny fusion af fem eksisterende scenekunstuddannelser, bliver ramt at rationaliseringsbidragets to procents grønthøsterbesparelse, der skærer knap fem mio. kroner af budgettet frem til 2019.

»Det udfordrer os selvfølgelig på vores hovedopgave, som er at udbyde scenekunstuddannelser på det allerhøjeste internationale niveau. Og når man vælger en løsning, hvor man sparer bredt over én kam, er det svært for os at håndtere sådan en besparelse uden at gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen,« siger rektor Mads Thygesen.

Den Danske Scenekunstskole står netop nu over for at skulle tranformere uddannelsen fra et fireårigt forløb til en kombineret bachelor-kandidatuddannelse på sammenlagt fem år.

»Det er i forvejen en vanskelig opgave, og derfor bliver vi nu nødt til at gå ind og kigge på vores samlede ambitioner for uddannelsen,« siger Mads Thygesen. »Det er en lidt paradoksal situation at være i, når ministeren samtidig melder ud, at vi skal satse på talentudvikling.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.