Krigens hus

Et nyrenoveret Tøjhusmuseet genåbner snart med en udstilling, der præsenterer museets utrolige samlinger på fornemmeste vis. Danmark er i disse år krigsførende, og det afspejles i nyopstillingen.

Når man står i Tøjhusmuseets nyistandsatte rum på 1. sal, kan man ikke andet end at blive imponeret. Her var tidligere Tøjhusmuseets samlinger af våben, der strakte sig så langt øjet rakte i Christian IVs gigantiske våbenrum. Våben og andre krigsgenstande var samlet ind fra 1500-tallet, og de udgjorde et imponerende vidnesbyrd om Danmarks mange krigseventyr i Europa. For Danmark var et krigerisk land, og først med nederlaget til Tyskland i 1864 blev vi for en tid en krigsforskrækket nation.

Fra den 9. februar viser Tøjhusmuseet sin nye udstilling frem. Man har fjernet alle de gamle rifler, sabler og pistoler og erstattet dem med en række montrer, der viser 21 krige, som Danmark har været involveret i. Lige fra kong Hans’ fejlslagne togt til Ditmarsken i 1500 til den seneste krigsindsats i Afghanistan.

Våben erstattet af en bredere fortælling

Nogle våbenentusiaster vil sikkert rynke på næsen over, at de mange våben nu er væk og erstattet af en bredere historiefortælling om krige. Men det er i denne anmelders øjne absolut et museumsmæssigt fremskridt, og udstillingen vil utvivlsomt tiltrække mange nye gæster. For hver krig har museet udvalgt en række af de fineste genstande fra sine righoldige samlinger for at illustrere den. Hver montre er forsynet med en skærm, hvor man kan læse om genstandene, og på montrenes bagside er der en tekst om krigens historie. Teksterne er korte og præcise, og de tager højde for, at enhver videbegærlig skoleelev nu kan hente viden ned på sin smartphone. De udvalgte genstande i montrerne er få og efter denne anmelders mening for få men de er prægtige, illustrative og relevante for historien.

Der er nok af dramatiske krigshistorier, men lad os dvæle en stund ved den montre, der viser genstande fra Tyttebærkrigen i 1788. Krigen var et resultat af europæisk stormagtspolitik, som vi blev inddraget i, og som på et hængende hår var ved at koste os dyrt.

I juni 1788 gik den svenske kong Gustav III til angreb på Rusland. Danmark var traktatligt forpligtet til at yde militær støtte til Rusland, og kronprins Frederik sendte derfor en dansk-norsk styrke ind i Sverige. Det blev lidt af en teaterkrig, men det kom dog til regulære træfninger ved Kvistrum Bro med døde og sårede på begge sider.

Da Gustav III hørte om det dansk-norske angreb, ilede han til Sverige for at redde Göteborg, som var i risiko for at falde. Nu gik der storpolitik i sagen, og den engelske gesandt truede Danmark med krig, hvis danskerne ikke trak sig tilbage. Ulykken ville nu, at de dansk-norske tropper blev ramt af sygdom på grund af det våde og kolde efterår, som de elendige uniformer ikke var et værn imod. Henved 1.000 mand mistede livet på grund af sygdom. Samtidig var tyttebærene blevet modne, og ifølge overleveringen var det kun takket være dette kosttilskud, at resten af soldaterne reddede livet.

Montren om Tyttebærkrigen fremviser som krigsbytte en svensk trætromme, der blev erobret ved Kvistrum Bro. Det eneste krigsbytte, vi fik, for resten blev sendt til Danmark i et skib, som svenskerne erobrede.

Beviset på dansk kampvilje 9. april

Der er i udstilligen gjort plads til Danmarks opgør med England i 1801 og 1807. De var ikke heldigere end Tyttebærkrigen, og som krigsleder havde Frederik VI ikke nogen heldig hånd. Der er desuden montrer, der skildrer de efterfølgende krige i 1800-tallet mod Det tyske Forbund.

Selv om Danmark var neutralt under Første Verdenskrig, er der også genstande fra denne krig, hvor mange sønderjyder kæmpede i den tyske hær. Og selvfølgelig er der viet plads til Anden Verdenskrig og Besættelsen.

Her kan man se den såkaldte Haderslevkanon. Det var den, der heltemodigt blev betjent af danske soldater, da tyske kampvogne 9. april 1940 kørte ind over den danske grænse. Ved Sønderbro i Haderslev mødte tyskerne besætningen, der uskadeliggjorde tre tyske panserede vogne. To danske soldater blev dræbt på stedet og de øvrige hårdt sårede. Kanonen blev under kampen godt gennemhullet, og til sidst blev den kørt over af en tysk kampvogn.

Kampen varede i seks minutter, men her står den altså, gennemhullet og skæv, men dog et bevis på en vis dansk kampvilje. Montren viser også de primitive trækors, der blev sat over de døde danskere.

Til sidst kommer vi op i vor samtid med genstande fra Den Kolde Krig og Afghanistankrigen. De sidste montrer er tomme og skal fyldes ud, når nye krige er overstået, som museumsinspektør Karsten Skjold Petersen, der har været med til at lave nyopstillingen, lidt provokerende siger.

Nyopsætningen er ikke færdig endnu

Ud over de 21 udvalgte krige er der montrer med andre genstande fra museets samlinger. Her er en samling af krigshovedbeklædning, sat finurligt op så den også har et kunstnerisk udtryk. Der er uniformer, medaljer, søetatens modelsamling, sanitetsudstyr, genstande fra Besættelsen og kongeuniformer, herunder den nøjsomme uniform, som kong Christian X bar under sine morgenrideture i København under Besættelsen.

Der er desuden ikke-tidligere viste genstande fra en orientalsk samling og museets samling af pragtuniformer fra den russiske zartid, der også er ganske unik.

Rummet i Tøjhusmuseet er kæmpestort, og de mange montrer fylder endnu ikke rummet op. Man har planlagt en anden fase af museets nyopsætning med tre tableauer, der skal skildre krigens aktører, krigens redskaber og krigens landskaber. Denne udvidelse skal kombineres med en istandsættelse af Tøjhusmuseets stueetage, der står, som den så ud i 1928, da museet blev indviet. Her står endnu Tøjhusmuseets imponerende samling af kanoner.

Museet planlægger i denne anden fase, når de økonomiske midler er fremskaffet, at modernisere denne stuetage og vende museets indgangsparti fra Tøjhusgade, hvor den nu ligger, og ned mod Det Kgl. Bibliotek og vandet. Dér hvor Istedløven stod i gamle dage.

I lange perioder gik af landets budget til hær og flåde. Militæret var tidligere en væsentlig del af nationens liv, men denne tilstand blev delvist fortrængt efter 1864. Derefter bestræbte danske historikere sig på at skrive krigen ud af vores historie og erstatte den med socialhistorie og klassekamp. Denne krigsforskrækkede periode varede fra 1864 til Den Kolde Krigs slutning. Danmark har siden været deltager i flere krigsmæssige aktiviteter, og Tøjhusmuseets nye udstilling afspejler denne nyorientering.

Tøjhusmuseet er et unikt museum, fordi det har til huse i Christian IVs fantastiske bygning Tøjhuset. Da det blev bygget i 1600-tallets begyndelse, var det byens største bygning, og navnet fik det fra »krigstøj«, der var betegnelsen for våben. Huset skulle først og fremmest betjene byens flåde.

Nu gik det ikke godt med Christian IVs stormagtsdrømme. Hans krige i Europa endte med nederlag. Museet viser selvfølgelig også hans krigseventyr, og selv om nationen ikke har meget at takke kongen for i den henseende, så kan vi takke ham for en enestående bygning, der er ved at udvikle sig til et moderne museum i internationalt format.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.