Kontroversiel skuespiller i spidsen for fransk Netflix-satsning

Frankrigs store skuespiller - der i dag er russisk statsborger - skal bære Netflix' første franske serie. Nye komedier på vej.

Gerard Depardieu - spiller borgmester i Marseille i ny fransk Netflix-serie.
Gerard Depardieu - spiller borgmester i Marseille i ny fransk Netflix-serie.

I tråd med sine verdensomspændende ambitioner er streamingtjenesten Netflix nu på vej med sin første franske TV-serie. Og til det har man i bogstaveligste forstand rullet det tunge artilleri frem.

Det er nemlig Frankrigs nok største skuespiller gennem en menneskealder, Gerard Depardieu, der skal bære hovedrollen i serien »Marseille«, som Netflix netop har annonceret får premiere til maj.

Den farverige franskmand er i dag russisk statsborger efter et sammenstød med den franske socialistiske regerings skattepolitik, og har i øvrigt lige meddelt, at han skal spille Stalin i en fransk/portugisisk film om den russiske diktator.

I »Marseille« spiller Depardieu borgmester i den franske havneby, hvis race- og kriminalitetsproblemer i mange år medført et tvivlsomt ry. Det vil den nye serie næppe gøre for meget for at rette op på. Der meldes om en politisk serie, hvor korruption og knivskarpe politiske albuer driver handlingen frem. Sådan en slags europæisk lokal udgave af »House of Cards«.

Inden Depardieu smeder rænker, vender de velkendte fra Frank Underwood dog tilbage hos Netflix, hvor fjerde sæson af »House of Cards« får premiere 4. marts. Måske er serien i stand til at give et billede af den amerikanske præsidentvalgskampagne 2016 på et endnu lavere niveau end det, virkeligheden samtidig kan fremvise.

Blandt andre nye serier, som streamingtjenesten netop har præsenteret, finder man komedierne »Love« og »The Ranch«. Den første, der er produceret af Girls- og Trainwreck-producer Judd Apatow, har bud efter et ungt publikum, og handler om kærlighed og pinligheder mellem et ungt par spillet af Paul Rust og Gillian Jacobs. I »The Ranch« er Ashton Kutcher en falleret footballspiller, der vender hjem til ranchen og familien, der blandt andre består af Debra Winger og Sam Elliott.

I Superhelte-genren er det nu officielt, at der sættes gang i en ny sæson med Jessica Jones. Inden skal en anden helt fra New Yorks Hell's Kitchen dog lige slå lyttelapperne ud, når Daredevils anden sæson rykker. Den blinde hævner skulle vende tilbage 18. marts.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.