Musica Fictas genskabelse af pigegruppen Le Donne di Ferrara er forbløffende medrivende.
29. oktober 2008, 22:30
af 6 stjerner
Universitetsbiblioteket i Fiolstræde er et utroligt sted. En middelalderdrøm så magisk som Harry Potters mødesal. Man kan næsten se reolerne bevæge sig og afsløre sære underverdner ...
Sange fra Frederik IIs tid passer pluskvamperfektum ind her, musik for tre skjønne sangerinder plus en herre på guitar og en dame på bas anno sidst i det 16. århundrede – alle klædt standsmæssigt i adelskjoler.
Faktisk er man hensat til Ferrara i det norditalienske. Her levede renæssancens mest nydelsessunde hof: Man lod dagen gå med sang og spil, hentede kunstnere fra nær og fjern, fik endda stablet en berømt kvindegruppe med evner udi kultiveret underholdning på benene.
Men en dag i 1598 faldt det hele til den runde Jord med et brag. Hoffet blev lukket. Kunsten blev slukket. At dømme efter tirsdagens genskabelse i København med stort K har de haft det sjovt:
De tre medlemmer af lokalkoret Musica Ficta lyder næsten som højt betalte stjerner – de danser rundt mellem bibliotekets forfrosne renæssancefans, kan fem kvarters sukkende madrigaler udenad, slår krølle efter krølle på sangene om kærlighedsliv og elskovsdød.
Alt limet sammen af 60 års-fødselaren Bo Holten med lige dele pædagogik, professionalisme og ræve bag begge ører. Godt initiativ fra Copenhagen Renaissance Music Festivals side. O viva fiamma!
