Københavnske teatre bløder publikummer

De seneste 10 år har de fem teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde mistet 165.000 publikummer. Teatrene mangler profil og bliver klemt både af de store kommercielle udbydere og af små avancerede scener, vurderer teaterekspert.

ARKIVFOTO: Kostumeparade på Østre Gasværks forestilling De Tre Musketerer.
ARKIVFOTO: Kostumeparade på Østre Gasværks forestilling De Tre Musketerer.

Da Det københavnske Teatersamarbejde, KbhT, i foråret 2006 blev præsenteret i sin nuværende sammensætning, var de politiske forventninger store. Samarbejdet mellem de fem københavnske scener, Betty Nansen Teatret, Nørrebro Teater, Folketeatret, Camp X – det senere Republique – og Østre Gasværk Teater, skulle udgøre en modpart til Det Kongelige Teater og øge billetsalget med op mod 100.000 billetter.

Siden da er de fem teatres samlede billetsalg – med enkelte markante udsving – faldet med 165.000 billetter, fra 373.000 i sæsonen 2006/2007 til 208.000 i 2014/15, viser tal fra Danmarks Statistik. Dermed er KbhT den gruppe af danske teatre, der samlet set har haft den dårligste publikumsudvikling over den seneste 10-års periode, mens især de mindre teatre, blandt andre egnsteatre og projektteatre, de seneste år haft en klar publikumsfremgang.

Ifølge teaterforsker Stig Jarl, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, er der flere mulige årsager til, at netop de fem teatre i KbhT er gået markant tilbage.

»Teaterområdet står i dag i en helt anden konkurrencesituation end for 10-15 år siden. Udbuddet af scenekunst i bred forstand er blevet meget større, og noget tyder på, at teatrene i KbhT bliver klemt mellem på den ene side de store kommercielle aktører, der i høj grad orienterer sig populistisk på markedets præmisser, og på den anden side de mindre teatre, som fokuserer meget på det kunstneriske. Der kommer KbhT ind som en mellemvare, der ikke er så tydeligt profileret og derfor har sværere ved at tiltrække publikum,« siger han.

Siden 2006 har de fem teatre i KbhT været forpligtet til at arbejde inden for hver sin kunstneriske profil, for eksempel nye eksperimenterende fortælleformer på Betty Nansen, folkeligt familieteater på Folketeatret, moderne morskabs- og musikteater på Nørrebro Teater, nyskabende dansk og international scenekunst på Republique og store slagkraftige forestillinger og musikteater på Østre Gasværk. Men de profiler er med årene blevet stadig mere udvandet, mener Stig Jarl.

»Jeg kan godt forstå de teaterchefer, der har brug for at bryde med profilerne, som jeg også selv har kritiseret for at være en kunstnerisk spændetrøje,« siger Stig Jarl. »Dilemmaet er, at hvis det bliver uklart for publikum, hvad det enkelte teater står for, risikerer man, at især det brede publikum går efter de forestillinger, der er mest synlige. Og her tror jeg, at KbhTs teatre ofte bliver taberne. I dag har vi ikke længere et stampublikum til teatre, men derimod et stampublikum til typer af forestillinger.«

Midterbanen udfordret

Folketeatrets direktør, Kasper Wilton, der også er formand for Danske Teatres Fællesorganisation, er enig i, at der er sket en polarisering i kulturbilledet, hvor teater på »midterbanen mellem de store shows og det avancerede teater« er udfordret.

»Før 2006 havde vi slet ikke de store, kommercielle udbydere, som vi har i dag,« siger han. »Tidligere havde Østre Gasværk nogle fantastiske år med blandt andet teaterkoncerten »Come Together« og Anders Mattesen-show. I dag står store kommercielle udbydere for den type forestillinger, og det hænger jo sammen med en helt berettiget politisk kritik af at yde støtte til forestillinger, der sagtens kan klare sig uden.«

Han synes, at det er helt i orden, at man så har de mindre kommercielle og mere avancerede forestillinger på de traditionelle teatre. »Men så kan man ikke samtidig undre sig over, at publikumsappellen bliver mindre. Det hænger jo sammen.«

Kasper Wilton er ikke enig med Stig Jarl i, at de enkelte teatres kunstneriske profiler er blevet udvandet med årene. Og overordnet mener han også, det er fornuftigt med individuelle profiler, der sikrer den størst mulige mangfoldighed i udbuddet.

»Men det er klart, at når man for eksempel giver Republique i opdrag at spille avancerede internationale gæstespil, så koster det publikum. Nu har teatret ændret profil, og publikum strømmer til. Men nogle gange stiller politikerne altså krav, som er fuldstændig uopfyldelige.«

Folketeatret har de seneste år haft nogle gode sæsoner, men Kasper Wilton er enig med Stig Jarl i, at begrebet stampublikum stort set ikke eksisterer i dag. Alligevel vil han ikke kalde publikum for troløse.

»Man går i teatret for at se det, man synes er interessant, uanset hvor det spiller, og det, synes jeg, er meget forfriskende.«

Ny strategi

De seneste års skuffende resultater har nu fået KbhT til at lægge en ny fælles strategi for de fem teatre, der skal rette op på tendensen, fortæller KbhTs direktør, Steen Pade.

»Der er blandt andet indgået en udviklingsaftale for Republique, som har haft et meget lavt billetsalg i forhold til de tilskud, det får,« siger han. »Deres aktiviteter skal øges og dermed også billetsalget. Desuden har vi fået foretaget en stor omverdensanalyse, der skal belyse, hvordan teatrene kan opnå at sælge bare én billet mere til hver kunde. Og endelig er der stillet en udviklingspulje til rådighed, og vi afventer, at teatrene inden udgangen af denne sæson fremlægger en plan for, hvordan man over de kommende år vil arbejde med publikumsudvikling.«

Det Københavnske Teaterfællesskab gik i 2010-11 solo i forhold til de øvrige københavnske teatre med eget program og billetsalg, der skulle give øget gennemslagskraft over for puiblikum. Projektet blev dog ikke den forventede succes, og i 2012 vendte man tilbage til den gamle fællesordning.

Sten Pade mener dog ikke, at dette eksperiment har bidraget til det faldende billetsalg.

»I vores omverdensanalyse nævner respondenterne som de vigtigste årsager til ikke at gå i teatret: Manglende tradition for at gå i teatret. besværlig planlægning, at man ikke kan forlade teatret under forestillingen og at man sidder for dårligt,« siger han.

(Artiklen fortsætter under grafikken):

Udslagsgivende

Med plads til flere end 800 publikummer pr. forestilling og en profil, der især sætter store slagkraftige musikforestillinger i højsædet, har Østre Gasværks resultater gennem mange år været udslagsgivende for, hvordan det samlede KbhT er kommet ud af en sæson.

Det var således megasuccessen med musicalen »Elsk mig i nat«, der fik teatersamarbejdets samlede salg til at peake i 2008/09, og det samme gjorde familiemusicalen »Skammerens Datter« i 2012/13. Til gengæld mærkedes det også sidste år, da gasværket salgsmæssigt floppede med blandt andet musicalen »Hjælp søges«, der ellers havde spillet for fulde huse i Stockholm. Sæsonen landede på kun 55.000 solgte billetter, 22.000 færre end året før. Dertil kommer dog godt 15.000 billeter fra turné til musikhuse landet over.

Gasværkets direktør, Pia Jette Hansen, mener imidlertid ikke, at man udelukkende kan måle en succes på antallet af solgte billetter.

»Jeg glæder mig for eksempel over, at det netop med »Hjælp søges« i kraft af vores publikumsarbejde lykkedes at få mennesker i teatret, som aldrig har sat deres ben i et teater før,« siger hun.

Netop publikumsarbejdet spiller en stor rolle på Østre Gasværk. I forbindelse med »Vores sensommer« i efteråret indgik teatret samarbejde med Alzheimerforeningen, og når »Cykelmyggen Egon« har repremiere senere i år, har Pia Jette Hansen allerede søsat en lang række publikumsaktiviteter i samarbejde med blandt andre Københavns Zoo, Dansk Cyklistforbund samt Ole og Christian Ritter.

»For mig har det at sætte en teaterforestilling ikke kun handlet om det, der sker på scenen,« siger hun.

I indeværende sæson, der blandt andet byder på gæstespil fra Fredericia Teater med »Shu-bi-dua – The Musical«, har Østre Gasværk foreløbig solgt godt 82.000 billetter. Heraf 12.000 i forsalg til den nye store satsning, »Jordens søjler«, som har premiere 10. oktober.

»Sådan en forestilling laver man ikke over night, det tager flere år bare at sikre sig rettighederne,« siger Pia Jette Hansen. »På den måde er man nødt til at se teaterproduktion som én lang strategi.«

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.