Vision

»København skal blive centrum for koreografisk scenekunst«

Den 59-årige danser, koreograf og forsker, Efva Lilja, er ny leder af Dansehallerne, der om et år står uden fast tag over hovedet. Men de usikre fremtidsudsigter har ikke gjort hendes ambitioner mindre.

Efva Lilja i prøvesalen.
Efva Lilja i prøvesalen.

Som barn var Efva Lilja en meget stille pige. Men også et meget fysisk aktivt barn.

»Vi boede i en ganske lille by i Småland, tæt ved skoven, og jeg klatrede i træer, løb, sprang og cyklede hurtigt – al den slags,« fortæller hun.

Til gengæld var der i hendes opvækst ingen kontakt med kunst – endsige dans. Åbenbaringen kom, da hun som ganske ung begyndte at gå på diskotek.

»At komme ind i sådan et stort, mørkt rum med høj musik, hvor man kunne bevæge sig nøjagtig, som man ville, uden at nogen tog notits af det – det var fantastisk. Jeg kan stadig genkalde mig den følelse: Man kunne bare danse! Der var nogle lidt ældre piger, der sagde til mig: Du er jo god til at danse!«

»Jeg tror, det var første gang, nogen sagde til mig, at jeg var god til noget. Så jeg dannede en dansegruppe – jeg var måske 12 år – og begyndte at træne med dem og lave små forestillinger, som piger nu engang gør. Men det grundlagde en følelse i mig, at jeg kunne udtrykke mig gennem dans. Man kan sige, at jeg tidligt opfattede, at jeg gennem dansen fik et sprog.«

Som 17 årig kom Efva Lilja til Stockholm og begyndte at studere dans med sigte på en professionel karriere. Med tiden blev det til en uddannelse på Danshögskolan.

»Jeg ville have, at min krop skulle kunne alt, flyve, hoppe, snurre rundt, og ballettræningen var en måde at udvikle teknikken.«

Kilde til kommunikation

Da hun senere kom ind hos danseren og koreografen Merce Cunningham i New York, fik hun yderligere mulighed for at udforske og udvikle bevægelsen som en måde at kommunikere på. Det var også her, hun begyndte at arbejde med koreografi og moderne dans, et arbejde, der har ført til en stærk kunstnerisk karriere med værker for bl.a. Guggenheim i Bilbao, Pompidou Centret i Paris og Moderna Museet i Stockholm.

Men hun har ikke bare holdt sig inden for scenens givne format. Efva Lilja har også med stor entusiasme udforsket alternative og yderst krævende scenerum og f.eks. skabt forestillinger i luften, i vand og sågar skabt en dans på Nordpolen.

»Dansen har for mig altid været en kilde til kommunikation uden om sproget – en måde til at styrke dialogen mellem mennesker. Det har hele tiden været min drivkraft,« siger hun.

Det er kun få dage siden, 59-årige Efva Lilja som nytiltrådt leder rykkede ind i sit beskedne kontor i Dansehallerne i Carlsberg Byen. Men da vi møder hende onsdag eftermiddag, er hun allerede godt i gang med at sætte sit præg på de nye omgivelser.

På kontorets hvide endevæg myldrer det med små håndtegnede figurer i stadig bevægelse – hoppende, dansende, viftende med arme og ben, svingende sig rundt i piruetter, krummet sammen eller strakt ud i alskens formationer. Det er Efva Liljas helt egen personlige signatur.

»Så kan jeg bedre føle mig hjemme,« siger hun med et smil.

Fokuserer på mulighederne

Efva Lilja tiltræder som ny leder midt i en yderst turbulent periode for Dansehallerne, efter at Carlsberg i oktober 2014 overraskende opsagde den lejekontrakt, som Dansehallerne sammen med Dansk Danseteater har haft siden 2008.

Begge parter skal være ude af bygningen i Carlsberg Byen isenest 31. marts 2017, og det er endnu usikkert, hvor de derefter skal få tag over hovedet. Det ligger dog klart, at Dansehallerne i en periode kommer til at fungere fra forskellige midlertidige adresser, indtil et nyt hus står klar. Men det lader Efva Lilja sig ikke gå på af.

»Man kan vælge at se den situation enten som et problem eller som nye muligheder,« siger hun. »Min overlevelsesstrategi har altid været at fokusere på mulighederne, og jeg ser det her som en mulighed for at løfte den nye koreografiske scenekunst i Danmark frem og skabe et sted, der kan muliggøre en stærkere positionering af dansekunsten. Vi skal ikke begrænse, men tværtimod udvide vores aktiviteter.«

»Jeg har en målsætning om at styrke den koreografiske kunst gennem dialog med andre kunstarter, som også arbejder med koreografi – arkitektur, billedkunst, cirkus og mange andre områder. Koreografi er for mig teknikken til at skabe mening gennem at komponere bevægelse i tid og rum, og den teknik bruges mange steder, ikke bare til at skabe dans, men også f.eks. i byplanlægning og virksomhedsorganisation.«

Gennem sin karriere har Efva Lilja tilegnet sig en bred vifte af både kunstneriske og administrative kompetencer. Hun var i 20 år koreograf og kunstnerisk leder af E.L.D. Forum För Ny Koreografisk Scenkonst, hun har været professor i koreografisk komposition ved Danshögskolan i Stockholm, og hun var medstifter af og i otte år rektor for DOCH, Dans og Cirkushögskolan i Stockholm.

Endelig har hun været én af Sveriges – og Europas – foregangskvinder inden for kunstnerisk forskning og forskning i kunstens betydning for samfundet og har været sagkyndig på området for det svenske uddannelsesministerium.

Dansekunsten skal styrkes

»Min styrke både som kunstnerisk leder, som rektor og som sagkyndig for den svenske regering har altid været min tro på kunstens betydning og betydningen af, at vi som kunstnere får uddybet vores kompetence for at blive endnu bedre aktører i samfundet,« siger hun.

»Kunst – uanset hvilken slags, vi taler om - trigger kreativitet og får mennesker til at tænke innovativt og deltage aktivt. Det er til gavn for samfundet. Vores specifikke styrke i den koreografiske kunst er, at vi ved så meget om mennesker i forhold til tid og rum, vi arbejder meget med den intimitet, der opstår mellem mennesker i bevægelse. Det er derfor, bl.a. arkitekter og byudviklere har så stor interesse i koreografi og ofte samarbejder med koreografer. Som koreograf oplever man også stor interesse fra humaniora – fra filosofi, sociologi og alle andre områder, der sætter mennesket i centrum.«

Med sin baggrund i et internationalt miljø har Efva Lilja altid undret sig over, hvorfor dansekunsten i netop Danmark ikke syner af mere på den internationale scene.

»Som jeg ser det, har København og Danmark ikke nogen stærk placering i det internationale miljø. Hvorfor tænker man ikke på Danmark, når man planlægger sine turnéer? Hvordan kan det være, at mange fantastiske danske kunstnere ikke virker hjemme i Danmark, men flytter til Berlin, Paris eller Bruxelles?« spørger hun.

»Det er vigtigt at få synliggjort dansen som en vigtig kunstart også i Danmark. Derfor har vi brug for inkluderende samarbejde og for at få miljøet omkring dansen til at føle et stærkt tilhørsforhold til Dansehallerne som et sted, hvor man kan mødes og udvikle sine ideer og sit arbejde og få en dialog med publikum – for siden at tage det med ud i landet. For dansekunsten bliver ikke stærkere uden, at vi får den bredt mere ud i hele Danmark. Lige nu har vi dansemiljøer i bl.a. Roskilde og Aarhus, men dansen behøver mere kraft, og derfor skal vi arbejde mere inkluderende.«

Store planer for fremtiden

Hun blev chokeret, da hun opdagede, hvor meget forholdene for dansekunsten i Danmark adskiller sig fra de øvrige nordiske lande.

»Norge, Sverige og Finland har helt andre ressourcer til dans, end man har her i Danmark. Driftbudgetterne for Dansens Hus i Oslo, Stockholm og Helsingfors er helt anderledes end her,« siger hun.

»Så jeg er godt klar over, at vi står over for utroligt store udfordringer. Men hele min motivation handler jo netop om, at jeg vil være med til at gøre en forskel, styrke miljøet og bidrage med min erfaring og mit netværk til at synliggøre den danske koreografiske kunst og skabe bedre forudsætninger for, at kunstnerne kan arbejde.«

»Mit ønske er, at Dansehallerne skal blive både et nationalt centrum, en ressource for den nationale udvikling af den koreografiske scenekunst, og samtidig sætte København på det internationale landkort. Jeg vil, at om fem år skal Europas øjne hvile på København som det drivende og udviklende centrum for koreografisk scenekunst.«

Efva Lilja er godt klar over, at hendes planer kan forekomme meget store og højtflyvende.

»Men jeg er ikke her for at administrere det, der er, jeg er her for at bane vej for det, som skal komme,« siger hun.

»Jeg har et kulturpolitisk og uddannelsespolitisk engagement. Jeg tror på kunstens betydning for samfundet, og jeg har hos danske kunstnere mødt et utroligt engagement i samfundsudviklingen. Ikke mindst i disse år, hvor vi har en så turbulent situation i Europa med både flygtninge, immigranter og økonomisk krise, er kunsten vigtigere end nogensinde.«

Vis nutidens styrker

Hun er også helt bevidst om, at de politiske vinde i Danmark i øjeblikket blæser den modsatte vej, og at regeringen netop har vedtaget markante besparelser på kulturen.

»Men så må man jo arbejde på at ændre politikernes syn på det,« siger hun muntert. »Lige nu læser jeg rigtig mange danske aviser, både for at orientere mig og for at blive bedre til sproget, og forleden var der et stort opslag om satsning på eksempelvis turisme i Danmark. Men fokus var næsten udelukkende på historie og arkæologi – og vikinger. Ikke et ord om hvad Danmark har at tilbyde med hensyn til udvikling og fremtid.«

»Hvad er Danmarks vision om bevægelsen fremad, hvad vil man, at folk i resten af verden skal tænke på, når man siger Danmark? Vil man, at de skal tænke på vikingerne? Eller vil man, at de skal tænke på et stærkt land, som udvikler sin kultur, sin industri, sit erhvervsliv? Selvfølgelig er historie vigtigt, vi er alle børn af vores historie, men vi skal jo videre, vi skal også vise, hvad styrken er i dag, hvad det er, der skal drive landet fremad. Og der er kunsten jättevigtig.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.