Berlingske mener

Klog beslutning af Elbæk

Det var en klog beslutning, Uffe Elbæk traf onsdag, da han efter et dramatisk samråd i Kulturudvalget dagen før besluttede sig at trække sig som kulturminister.

Uffe Elbæk (R) har meddelt sin afgang som kulturminister.
Uffe Elbæk (R) har meddelt sin afgang som kulturminister.
Beslutningen er klog for ham selv, ikke mindst set i lyset af balladen om hans partners ansættelse på Akademiet for utæmmet kreativiet (AFUK), der, som det er kommet frem, skete, uden at der blev spillet med åbne kort.

Lægger man dertil, at AFUK er blevet tilgodeset med alt for mange dyre arrangementer, der lige så godt kunne have ligget andre steder, og at stedet for nylig fik en millionbevilling til en nycirkus-uddannelse i en tid, hvor Kulturministeriet ellers ingen penge har at gøre godt med, ja, så ser det i hvert fald ikke kønt ud. Og bedre blev det hele ikke af, at det kom frem, at embedsværket rent faktisk havde advaret Uffe Elbæk om, at han skulle stoppe med AFUK-arrangementerne, og at Uffe Elbæks mand selv spillede en rolle, da arrangementerne blev aftalt. Er der ikke tale om nepotisme, er det i hvert fald noget, der ligner.

Beslutningen om at gå er også, og først og fremmest, klog, fordi regeringen selvfølgelig ikke kan holde til at have en kulturminister, der så åbenlyst ikke forstår det politiske spil. Selv om intet tyder på, at Uffe Elbæk har gjort noget, der strider mod gældende regler, er hans sammenblanding af det personlige og det politiske så påfaldende, at det vidner om en fatal mangel på dømmekraft. Den holder selvfølgelig ikke i længden.

Set i bakspejlet ligner udnævnelsen ved regeringsdannelsen af Uffe Elbæk til kulturminister et udtryk for en overmodig centrum-venstre regering, der ville markere sig værdipolitisk ved at gøre en projektmager og tidligere kaospilot til kulturens øverste politiske chef. Det var meget radikalt, i ordets partipolitiske betydning, men ikke noget klogt valg. Hvis nogen længere skulle være i tvivl. En kulturminister må gerne brænde for kulturlivet, kende til kulturlivet, elske kulturlivet. Men en kulturminister er også politiker. Uden politisk tæft går det galt. Det er Uffe Elbæk kun et alt for sørgeligt eksempel på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.