Khader rystet over racisme-konference

Hvis det står til de islamiske lande skal religionskritik forbydes og ytringsfriheden dermed inskrænkes. Kampen er netop startet i Geneve.

Naser Khader (LA) er rystet over muslimske landes fremfærd under FNs racisme-konference i Geneve, hvor Durban II i 2009 skal forberedes. 
Men »islamisterne« har sat sig på dagsordenen, mener Khader, der i øvrigt savner aktivitet fra den danske lejr.
Naser Khader (LA) er rystet over muslimske landes fremfærd under FNs racisme-konference i Geneve, hvor Durban II i 2009 skal forberedes. Men »islamisterne« har sat sig på dagsordenen, mener Khader, der i øvrigt savner aktivitet fra den danske lejr.
Berlingske Tidende fanger en lettere rystet Naser Khader (LA), der deltager i Geneve ved den FN-konference, hvor næste års Durban II-konference skal tilrettelægges. Her skal der i FN-regi diskuteres racisme, og de muslimske lande lægger op til, at religions- ritik skal forbydes som krænkende over for muslimer.

Det der har rystet Khader, der onsdag holdt en tale ved mødet, er, at de muslimske lande er mere end aktive og ikke holder sig tilbage for at erobre både scene og dagsorden:

»De er overalt, og Saudi Arabien har netop rost den sudanesiske regering for forholdene i Sudan. Der var ikke nogen kritik af, hvad der er sket eller et ord om det massemord, der har fundet sted. Dertil kommer, at muslimske repræsentanter fra bl.a. Ægypten, Saudi Arabien, Jordan og Sudan er overalt og har indtaget scenen,« siger han og undrer sig over, hvad Danmark egentlig laver på mødet:

»Jeg kan ikke se, at Danmark er aktiv hernede. Hvad gør den danske regering konkret for at ændre dagsordenen og forhindre, at muslimske regimer kidnapper konferencen? Danmark bør simpelthen være meget mere aktiv«, siger Khader over telefonen fra Geneve.

Islamofobiens sejrsgang
De muslimske lande kom 24. juli 2008 med et oplæg, hvor islamofobi blev udnævnt til det mest påtrængende problem.

»Mens islam, som er fredens og tolerancens religion, bekræfter moderation og balance og afviser enhver form for ekstremisme og terrorisme, så fortsætter islamofobiens fortalere deres kampagne for at krænke islam og muslimer,« hedder det i rapporten.

Naser Khader talte onsdag de muslimske regimer stik imod. Han talte om en ny verdenskrig mod islamisme og nævnte, at enhver dialog har en grænse, og at forsøg på at indskrænke ytringsfriheden via forbud mod religionskritik er udtryk for islamisme:

»Islamisterne har kidnappet Durban IIs agenda. Den kunne have handlet om rædslerne i Darfur eller brud på kvinders rettigheder i hele den islamiske verden, men nu er det blevet til et spørgsmål om at beskytte religiøse følelser (...) FN bliver i stadig stigende grad styret af totalitær tankegang.«

Roy Brown fra den ikke-statslige organisation International Humanist and Ethical Union siger fra Geneve:

»Det er ikke lykkedes de islamiske lande at kidnappe dagsordenen endnu, men det er lykkedes dem at afskære al kritik af islam og sharia. De henholder sig til den såkaldte Cairo-deklaration fra 1990, hvor 45 islamiske lande vedtog, at sharia ikke må kritiseres. Deklarationen støtter ikke religionsfrihed eller lighed mellem kønnene. Derfor afholder vi en parallel konference her i Geneve, hvor kritik af islamisme er tilladt.«

I en pressemeddelelse om konferencen skriver FN sammenfattende: »Delegater sagde, at der var en fremvækst af racisme, øget islamofobi og specielt anti-muslimske følelser (...) Udnyttelsen af racisme til politiske formål må stoppe, og medierne må være mere ansvarlige.«
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.