Jude Law som Hamlet på Kronborg

Den britiske stjerneskuespiller kommer til Danmark i august. Han får væsentlig mindre i honorar, end når han laver film.

Jude Law har sagt ja til at bære den traditionsrige Hamlet-forestilling i år.
Jude Law har sagt ja til at bære den traditionsrige Hamlet-forestilling i år.
Den britiske superstjerne Jude Law skal spille Shakespeares »Hamlet« på Kronborg til sommer. Premieren finder sted i slotsgården på renæssanceslottet den 25. august, og der er planlagt i alt seks forestillinger.

Law kommer direkte fra Londons Westend, hvor han i begyndelsen af juni har premiere på forestillingen på en af byens absolut førende scener, Donmar Warehouse.

Leder af Hamlet-Scenen, der arrangerer gæstespillet, Lars Romann Engel, er glad og stolt over, at det er lykkedes at få forestillingen i hus:

»Vi er så heldige, at Hamlet-Scenen er en eftertragtet samarbejdspartner på grund af vores tradition,« siger han.

Jude Law er nemlig langt fra den første stjerne, der har spillet teaterhistoriens vel nok mest berømte rolle på Kronborg. Listen omfatter også navne som Laurence Olivier, Michael Redgrave, John Gielgud, Richard Burton, Derek Jacobi og Kenneth Branagh.

Ned i løn
Lige siden Hamlet-Scenen fandt ud af, at forestillingen blev en realitet i London, har man vist sin interesse for projektet.

Gæstespillet med verdensstjernen er ikke meget dyrere at arrangere end andre forestillinger:

»Vores holdning er, at der er tale om et samarbejdsprojekt, og stiller man urimelige krav, er vi ikke interesseret,« siger Lars Romann Engel.

Jude Law er da også gået væsentlig ned i filmstjernehonorar for at spille rollen på teatret i London og på Kronborg:

»Hamlet er en rolle, alle skuespillere gerne vil spille. Som Hamlet bærer du forestillingen i fire timer og kommer igennem hele følelsesregistret. Man kan vise alt, man har lært. Jude har virkelig længtes efter at få lov til at spille rollen, men har først nu kunnet skabe plads i sin kalender,« fortæller Lars Romann Engel.

Billetsalget er gået i gang på billetten.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.