John Cleese i opgør med politisk korrekthed

Humor indebærer kritik. Samfund bliver totalitært uden, mener den engelske komiker i kritik af især amerikanske universiteter.

John Cleese - færdig med hypersensitive amerikanske studerende.
John Cleese - færdig med hypersensitive amerikanske studerende.

Det er snart 40 siden, John Cleese og resten af Monty Python gjorde grin med kirken, militæret og alt hvad der ellers var briterne helligt. Men der er stadig brug for et opgør med folks ømme tæer, mener den 76-årige komiker, der i en ny video går til kamp mod tidens politiske korrekthed, der ifølge ham ødelægger humoren og i sidste ende et frit samfund.

»Humorens væsen er at være kritisk. Hvis man stopper det, fordi man er bange for at fornærme nogen, så ryger humoren og så mister samfundet en del af sin proportionssans, og så lever man, så vidt jeg kan se, i »1984«, siger John Cleese med henvisning til George Orwells roman om et totalitært samfund, hvor »Big Brother« holder øje med alle.

I videoen, der er lagt ud på sitet Big Think, langer Cleese særligt ud efter de amerikanske universiteter. Her er han blevet advaret mod at optræde som komiker.

»Politisk korrekthed er her gået fra at være en god ide - lad os ikke være onde, især ikke overfor folk, der ikke er i stand til tage så godt vare på dem selv, det er en god ide - til et punkt, hvor enhver kritik af et hvilket som helst individ eller gruppe bliver erklæret grusom,« siger John Cleese, der også henviser til psykologen Robin Skynner, som han har arbejdet sammen med.

»Han sagde, at hvis folk ikke kan kontrollere deres egne følelser, så er de nød til at forsøge at få kontrol over andres opførsel,« citerer Cleese og konstaterer, at med tidens supersensitive mennesker, ved man aldrig, hvad der næste gang oprører dem.

Den amerikanske komiker Jerry Seinfeld sagde i et interview med ESPN Radio sidste år, at han også undgik at optræde på amerikanske universiteter på grund af deres besættelse af politisk korrekt humor.

»De er bare ude på at bruge ordene: »Det er racisme. Det er sexisme. Det er en fordom«. De ved overhovedet ikke, hvad de taler om,« lød det her fra Seinfeld.

Se videoen her:

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.