Jødiske protester og demonstrationer over kunst-samling

Stor udbygning af kunstmuseum i Zürich mødt med demonstrationer fra ortodokse jøder og kritik af samlingen, der stammer fra en våbenhandler under Anden Verdenskrig.

Maleriet »Ludovic Lepic og hans døtre« af Edgar Degas var et af de malerier, der blev stjålet og kom igen via en serbisk politiaktion - og som skal udstilles i den nye museumsbygning i Zürich. 
Maleriet »Ludovic Lepic og hans døtre« af Edgar Degas var et af de malerier, der blev stjålet og kom igen via en serbisk politiaktion - og som skal udstilles i den nye museumsbygning i Zürich. 

Fra 1940 til 1944 var våbenhandler Emil Georg Bührles Oerlikon antiluftskyts-kanoner en særdeles eftertragtet vare. Både Roosevelt, Churchill og Hitler var blandt kunderne, og da Anden Verdenskrig lakkede mod enden, var hans personlige formue svulmet i en grad, så han var Schweiz' rigeste mand.

Samtidig havde han en god smag i kunst og ved sin død i1956 efterlod han en samling på omkring 600 stykker kunst indeholdende en lang række impressionistiske mesterværker. 200 af de værker bliver hovedindholdet i en stor udbygning af det store schweiziske kunstmuseum, Kunsthaus Zürich, men det knap 1,5 milliard kroner dyre byggeri er nu løbet ind i gevaldige protester, beretter New York Times. Både på grund af samlingens basis i våbenpenge, men også på grund af beliggenheden af det nye kunstmuseum.

En gruppe ultra-ortodokse jøder fra Brooklyn, New York, hævder nemlig, at museet bliver bygget oven på en jødisk begravelsesplads fra det 14. århundrede. Det har fået dem til at stå i spidsen for demonstrationer uden for de schweiziske ambassader i såvel New York som London, Montreal og Tel Aviv i protest mod planerne.

Brooklyn-jøderne bygger deres indsigelser på gamle kort over byen, men bliver ikke bakket op i protesterne af de lokale jøder - tværtimod. Tre lokale ortodokse rabbinere har på hebræisk skrevet et åbent brev til det internationale jødiske samfund og bedt dem blande sig uden om. Man følger nøje byggeriet, og der er ingenting, der tyder på, at der er en jødisk kirkegård under byggeriet - noget selskabet, der står for byggeriet, da også gør et stort nummer ud af, at man har undersøgt grundigt - uden at finde noget. De ultra-ortodokses svar har hidtil været afvisende, de lokale er intimideret af byens interesser i forhold til jødedommen, mener man.

Bührles samling har i mange år haft hjem i en stor villa i Zollikerstrasse i Zürich, der dog ikke var bygget som museum. Det blev klart, da tre maskerede pistolmænd med slaviske accenter i 2008 dukkede op på museet og forsvandt med fire mesterværker - en van Gogh, en Cézanne, en Monet, og en Dégas. To af dem blev fundet ugen efter i en parkeret bil, mens de to sidste kom til veje, da serbiske specialstyrker i 2012 stormede en kriminel organisation, der gik under betegnelsen »de lyserøde pantere«.

Men efter røveriet stod det klart, at sikkerheden i museet ikke var god nok, og samlingen har derfor siden kun kunnet ses en gang om måneden. Det skal det nye museum rette op på, når det står færdig i 2020 - om alt går vel. For ud over de ortodokse jøder, har også andre kritiseret, at der er for lidt åbenhed om samlingen.

Kunstsamlinger, der blev skabt under anden verdenskrig, har i de senere år været i stigende søgelys for at være bygget på dels tyveri fra europæiske jøder og dels afpresning, hvor ejerne blev tvunget til at sælge værkerne meget billigt. Den mistanke hviler også over Bührle-samlingen, og i hvert fald endte den tidligere ejer af et af de stjålne billeder, Manets »La Sultana«, sit liv i Auschwitz. Samtidig er det kun de 200 billeder, der bliver udstillet, som man har undersøgt oprindelsen af - resten kender kun familien til.

»Det er klart, at de malerier, der er vanskelige at redegøre for, bliver i den private samling,« siger Guido Magnaguagno til New York Times. Han er tidligere ansat på Kunsthaus Zürich og skrev sidste år en bog om samlingen, »Bührles sorte bog«. Ligesom repræsentanter for jødiske efterkommere, argumenterer Magnaguagno for, at museet burde være mere åben om hele samlingen - samt hellige et rum i museet til dokumentation om samlerens handlinger under krigen.

Men så vel de jødiske demonstrationer som debatten om Bührles adfærd under krigen, preller af på det schweiziske museum.

»Vi spillede med helt åbne kort, da beslutningen om udbygningen blev taget i 2012. Det var her. debatten skulle være taget, og der var ingen større problemer med den jødiske kirkegård. Vi var også igennem hele diskussionen om Bührles fortid,« siger Björn Quellenberg, talsmand for Kunsthaus Zürich.

 

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.